Reunion

For noget tid siden var jeg til reunion. Ti år siden årgang 2004/05 gik sammen i tiende klasse, det blev fejret i lejede festlokaler. Inden da spiste jeg sammen med et par af de piger, jeg blev veninder med dengang. Var en smut forbi vores stambar inden vi tog videre til festen. Det er den hyggeligste bar i hele byen. Sjusserne er billige og cigaretrøgen ligger i tunge, grå tåger.

En af pigerne prikkede mig i siden og pegede diskret bagud. “Oh my God!” mimede en anden med opspilede øjne. Ved bordet bag os opdagede jeg, hvad der var grunden til deres fnisen: Vikaren fra mit arbejde. Eller. Egentlig ved jeg ikke, om han er vikar, men han er i hvert fald ikke fastansat. Og han er virkelig lækker. Altså virkelig. Glat, pæn hud. Mørkt, kort hår. Muskuløs krop. Adonisansigt. Man får ganske enkelt lyst til at spise ham, bide i ham, suge og slikke, når man ser ham. Men lagde han mærke til mig? Næ. Fik ikke engang et blik eller et hej. Så jeg ignorerede ham tilbage det bedste jeg havde lært.

Jeg blev en smule tipsy af besøget på stambaren. Vi løb gennem regnen til Netto, og jeg grinede hæst hele vejen. Vi købte slavevodka og billig sodavand. Blev hentet af en af pigernes søster, som kørte os til festen. Følte mig som en sekstenårig skoleelev igen med klirrende og klukkende flasker i plastikposer på mit skød, mens jeg sad fastklemt på bagsædet af bilen.

Festen foregik i højt humør og med rigelige shots. Min tunge blev blød og uformelig i munden. Vi blev alle enige om, at Vikaren ikke måtte være rigtig klog, siden han ikke havde sagt hej til mig. Absolut ikke rigtig klog. Og jeg var absolut ikke en pivskid, at jeg ikke selv havde turdet at sige noget. Absolut nej.

Fitteren

Jeg matchede med en fyr i aftes. Jeg har set ham før. Har haft lidt øje på ham i et par år nu. Vi har nogle gange udvekslet et hej. Mest sådan et nå-er-du-der-igen-hej. Vidste godt han nok var en del ældre end jeg – hans profil siger elleve år ældre.

Jeg har set ham til træning mange gange. Alle ved, hvem han er: Fitteren. Et kæmpe brød. Høj, bred, skaldet. Bestemt ikke en type jeg ellers går efter. Men altså. Han ser rar og blød ud. Hans øjne er varme. Han har en stram, sort t-shirt på, på sit profilbillede. Det ser flot ud.

Jeg tænker sådan her: Enten lever han fuldstændig op til de fordomme jeg straks får, når jeg ser én som ham. Eller også er han stik modsat.

Han var ikke så god til at flirte, men jeg gav ham en chance, for det er trods alt Tinder, og jeg har trods alt tænkt mig at knalde mig igennem hele byen. Fitteren virker som et fint sted at starte.

Det klør!

Det første indlæg er altid det sværeste. Hvad skal man sige? Hvor skal man starte? Egentlig er det fuldstændig ligegyldigt. For der er nok ingen der læser dette alligevel.

Så jeg skriver til mig selv nu.

Der er sket to store ting i mit liv i år: Jeg er gået fra min ekskæreste. Vi skulle flytte sammen, vi skulle have et barn, vi skulle være os to. Det skulle vi bare ikke alligevel. Så jeg var nødt til at gå. Men jeg elskede ham, og det var hårdt.

Dernæst stoppede jeg på p-piller. Jeg har taget dem nonstop i ti år, og jeg tænkte, jeg ville give min krop en chance. Og jeg skal da lige love for den er kommet efter det. Efter de første måneders hormonhelvede, vågnede en sovende side af mig op. Den var blevet dopet og glemt, men nu vågnede den. Og det med et brag.

Jeg var liderlig. Hele tiden. Det var som en konstant, stikkende kløe i mit skridt. Men det var også en beslutsom kløe der i sidste ende var afgørende for, at jeg oprettede en profil på Tinder.

Så jeg skriver til mig selv nu for ikke at glemme. For jeg plejer ikke at gøre sådan her. Jeg plejer at være sød og pæn, jeg plejer ikke at have en kløe – og hvis jeg har, klør jeg absolut ikke igen.

Men det er slut nu.