Søvnløs

De der 52-85% var ved at gøre kål på min søde nattesøvn, så jeg ofrede tooghalvtreds kroner på en graviditetstest. At Eksen havde omtalt en mulig baby i lidt for entusiastiske vendinger havde også en vis indflydelse på købet.

Når man skal tage en graviditetstest er det åbenbart guf med morgenurin. Så da vækkeuret ringede i morges, vaklede jeg som det første ud på toilettet. Fik sat mig godt til rette og åbnede sluserne i en flot stråle ned over pinden. Tissede også lidt ekstra på mine fingre. Sådan bare for en sikkerheds skyld.

Efter meget kort tid kunne jeg se en meget rød streg. Blev næsten helt stolt over at der i løbet af kun femten sekunder viste sig et så tydeligt negativt resultat. På indlægssedlen stod der, at det kunne tage op til tre minutter. Jeg har supermorgenurin. Men selvfølgelig var den negativ. Og det vidste jeg egentlig godt. Bilder mig ind at jeg simpelthen  kunne mærke hvis der svømmer en lille baby-blyp rundt indeni mig. Jeg tænker morgenkvalme, jeg tænker ømme bryster, og jeg tænker især den der umiskendelige glød og glans, som man hører, lykkeligt gravide besidder. Ingen af delene kan jeg prale af, og det er vist meget godt. Jeg vil hellere gløde lidt mindre og være babyfri.

Sommerfest part 4

Da festen sluttede, gik Vikaren og jeg på samme tid. Han ville have mig med hjem. “Nej,” sagde jeg. Han tiggede. Det var meget lettere for mig at sove hos ham, jeg boede jo så langt væk, det var for mit eget bedste. “Fuck dig,” grinede jeg. Vi skulle bare sove sammen – og kun sove! – han skulle nok være en gentleman. “Der har ellers ikke været særligt meget gentleman over dig i aften,” lo jeg. Han smilede drenget. Til sidst fik han overtalt mig. Selvfølgelig. Få timer forinden havde jeg jo lige stønnende demonstreret overfor mig selv, hvor lidt jeg er i stand til at sige nej til ham, så hvordan skulle jeg nu kunne afvise at tage med ham?

Jeg fortrød på vejen. Jeg ville jo ikke have fuldemandssex med Vikaren. Eller jo. Ville vanvittigt gerne have sex med ham. Men ikke sådan her. Ikke med skvulpende øl i min mave og et sejlende blik.

Da vi stod foran hans lejlighed, kunne vi ikke komme ind. Han havde glemt sin nøgle til festen. Halleluja, det var et tegn fra Himlen! Han bad mig vente, mens han hentede nøglen. Jeg sagde: ”Hold nu op! Tror du, jeg gider stå her helt alene i regnen og vente på dig? Du må skrive til mig, hvis du vil lave noget sammen en anden dag.” Han blev desperat. ”Åh jo, please! Please! Please vent, Frøken Kløe! Det tager kun ti minutter, du kan ryge en smøg imens.” Og så hoppede han på cyklen og spurtede af sted. Da han var væk, låste jeg min egen cykel op. Jeg mødte ham på halvvejen, han råbte: ”Du kører den forkerte vej. Kom nu her!” Jeg svarede, jeg ville hjem. Han sagde, vi skulle finde en anden dag.

Dagen efter vågnede jeg med tømmermænd, spritånde og indtørret savl på kinden og priste mig lykkelig for, at Vikaren ikke skulle se mig sådan. Hele dagen håbede jeg, han ville skrive til mig, som jeg havde sagt. Ved 16-tiden tikkede der endelig en besked ind. “Tak for sidst, det var noget rod til sidst, men måske meget heldigt at jeg glemte min nøgle alligevel og blahblahblah”. Jeg skrev, jeg havde hygget mig rigtig meget. Han svarede aldrig.

 

Læs om første, anden og tredje del af sommerfesten.

Sommerfest part 3

Sent om natten stod Vikaren og jeg nede i gården. Der var meget mørkt. Et scenarie, som lige så godt kunne være hændt for mit fjortenårige fortidsjeg, udspillede sig pludselig.

Med skoen skrabende i jorden spurgte han, om jeg havde en kæreste. Niks, det havde jeg ikke, svarede jeg. Det troede han, jeg havde. Så sagde han: ”Men hvem skal du så være sammen med i aften?” Jeg svarede, at jeg ikke havde tænkt mig at være sammen med nogen, fordi alle andre til festen havde en kæreste. Han sagde, at det havde han da ikke. Jeg nåede lige at tænke, at det var en åndssvag samtale. Og så kyssede han mig.

Straks efter hev han mig over i det allermørkeste hjørne, hvor ingen kunne se os. Han masede mig op mod husmuren og kyssede mig igen. Hårdt og heftigt. Hans tunge var stor og ru i min mund. Lynhurtigt åbnede han mine bukser og stak en hånd ned. Han startede ikke forsigtigt ud. Her var en mand der var vant til at få nøjagtig hvad han pegede på, og lige nu var det mig. Han var ublid og dominerende. Det hele gik pludselig meget stærkt. Min fulde hjerne kunne ikke følge med. Jeg prøvede at stoppe ham, skubbede ham ud fra mig i strakt arm. Det var jo slet ikke sådan her, det skulle være! Samtidig var der noget i mig der jublede over endelig, endelig at have fået ham. Men jeg havde drømt om bløde kys og hviskende tilståelser, ikke om at blive fingerkneppet af Vikaren i en mørk baggård. “Det går ikke, hvad er det vi laver?” snøvlede jeg. “Hold nu op, det er jo hvad der kan ske til en fest,” lokkede han og krængede mine bukser længere ned. Mine bare baller mod de grove mursten. Han kyssede mig igen. Jeg lod min hånd glide ind under hans skjorte. Hans ryg var varm og glat som blommeskind. Jeg havde lyst til, at han pressede sin pik imod mig.

Jeg ved ikke, hvor længe vi stod der. Fem minutter måske? Tyve? Høje skrål og grin afbrød os. Der var kommet nogen ned i gården for at ryge. De opdagede os ikke i mørket, og jeg knappede hurtigt mine jeans og smuttede væk.

Han prøvede at kysse mig igen indenfor, men jeg undveg. Gad ikke at alle skulle se det og sladre. Vi snakkede ikke mere sammen.

 

Læs her om første og anden del af sommerfesten.

Sommerfest part 2

Som Vikaren og jeg gled mere og mere væk fra hinanden henad aftenen, begyndte jeg at tale med Praktikanten i stedet for. Vi snakkede godt sammen. Han var sjov. Jeg spurgte, om han ville danse. Han sagde, han ikke kunne finde ud af det. “Men det er jo så nemt, jeg lærer dig det!” smilede jeg og hev ham op af stolen.

Vi gik udenfor for at få pusten. Han så på mig med store øjne. Hans hånd var på min ryg, var under min bluse, var under min bh. Jeg tænkte, han virkede meget ung. “Det er dumt det dér, du har en kæreste,” mindede jeg ham om. Han sukkede og lagde panden mod min skulder.

Jeg smuttede ind på kontoret for at sætte min telefon til opladning. Praktikanten ville med. Jeg stod med ryggen til ham, og han greb mig om livet. Gned mig på maven, tog mig på brystet, slikkede mig på halsen. “Det er dumt,” gentog jeg og lod ham kysse mig. “Ja, det er det, men du er så dejlig,” hviskede han. Jeg tænkte kun, det var dumt, at han ikke var Vikaren. Han pressede mig op ad døren, mens han sultent spiste min mund. Hans hænder var overalt. Han kunne ikke styre sig, hviskede han. Han kunne ikke holde det ud, havde så dårlig samvittighed. Men åh, jeg var jo så dejlig, stønnede han. Det blev ærlig talt lidt anstrengende, så jeg foreslog at gå tilbage til festen.

Oppe i baren stod en flok og spillede ølspil. “Frøken Kløe!” udbrød Vikaren. “Kan du lide mit sleeve?” grinede han og viste mig sin sprittuschbemalede underarm. Praktikanten var straks over mig, hånden diskret under min bluse igen. Men jeg viftede ham væk og smilede tilbage til Vikaren.

 

Første del af sommerfesten findes her.

 

Sommerfest part 1

Der var sommerfest på mit arbejde i aftes. Og hold nu op, jeg har glædet mig! Har haft mange fantasier om Vikaren og mig i hede omfavnelser på et dunkelt dansegulv. Rigtig mange.

Da tidspunktet for festens start så småt meldte sig, var jeg klar. Havde taget mine allerstrammeste jeans og en fin, lidt gennemsigtig bluse på, så man kunne ane de sorte blonder under.

Vikaren blev min bordherre. Det gjorde mig nervøs. Kunne knap spise maden med ham så tæt på. Han talte til mig. Han imiterede mit kropssprog. Han så på mig. Gode tegn. Det ved jeg, for det har jeg læst i et dameblad engang.

Nogle få brysthår tittede frem over de øverste åbne skjorteknapper. Jeg kunne ikke lade være med at kigge på dem. De hår gjorde mig ør: Jeg elsker at stryge hånden over et behåret mandebryst, og jeg havde sindssygt lyst til at lægge min kind mod hans.

Der var konkurrencer bordene imellem. Én gik ud på at slå en terning – det antal øjne den viste, var det antal fødder man hele bordet tilsammen måtte have på jorden. Man skulle mene, det ville være mere end oplagt med tæt fysisk kontakt. Vikaren drejede sig straks mod mig og sagde: ”Jeg vil løfte dig!” Hans øjne lyste mod mig, og jeg rødmede og kunne kun nikke.

Som aftenen skred frem blev vi alle fuldere og fuldere, stemningen mere løssluppen. Alkohol er jo altid et glimrende middel til at få mundtøjet lidt på gled. Men her skete det beklagelige, at Vikaren og jeg ikke kom til at tale mere sammen af den grund. Snarere tværtimod. Han forsvandt i shots, jeg forsvandt i dans. Jeg ærgrede mig. Det havde jo fungeret så fint, da vi endnu var ædru. Men jeg tænkte nu, at jeg måske havde taget fejl?