Rutsjebane

For en gangs skyld var mit skrivebord helt ryddet, da jeg gik på weekend i fredags. Kunne endda gå tidligere end ellers. Cyklede direkte hjem i seng. Havde sovet elendigt om natten, og jeg havde selvfølgelig fået meldt mig til et arrangement som skulle gå løs få timer senere. Det krævede mindst en halv times boblen på ryggen før jeg kunne overskue større beslutninger som eksempelvis kjolevalg. Og havde jeg læst invitationen ordentligt, inden jeg meldte mig til arrangementet, ville jeg have opdaget, at det var bowling, og jeg ville uden tvivl være blevet under dynen. Bryder mig ikke om bowling. Jeg mener. Hvor dumt kan noget være? Med fladt sovehår gjorde jeg mig halvhjertet klar et kvarter inden jeg skulle ud af døren. Endte selvfølgelig med at komme for sent. Jeg kendte ikke rigtig folk, havde kun mødt nogle af dem et par gange før. Sådan noget kan godt gøre mig mut, og den første time sad jeg mest bare og stak til maden. Men så kom der gang i øllene. De smagte godt. Smurte mit mundtøj som en art honninggul smøremiddel, og snart knevrede jeg løs. Da det blev tid til at indtage bowlingbanerne, var jeg klar. Ha! Det der bowling var slet ikke så skidt alligevel. Strike på strike på spare; jeg siger jer, jeg var on fire! I hvert fald til at starte med. Det store indtag af øl begyndte at have en vis effekt, og pludselig ville kuglen slet ikke som jeg. Ikke desto mindre havde jeg en fest og var den første til at skræppe op om at fortsætte i byen. På en bar drak jeg daiquiris som var stærkere end jeg havde regnet med, for jeg kan huske, at jeg overvejede at gå med en sød sønderjyde udenfor. Han var godt nok en del yngre end mig. Havde en tyk sølvlænke om halsen. Og sådan en fleecejakke med fake lammeskind i hætten og gotisk skrift på bryst og mave. Underholdte mig med videoer af sin Amstaff. Jeg syntes åbenbart, det var bomben. Lige indtil han blev snuppet med pulver på toilettet og endte i slagsmål med dørmanden. Jeg trippede hjem på usikre ben.

Vågnede om morgenen med de værste tømmermænd, jeg længe havde oplevet. Da jeg så mit spejlbillede, kunne jeg græde. For jeg havde en aftale med Ingeniøren samme dag, og mine øjne lå begravet i de mørkeste rande som virkelig fik fremhævet min askegrå teint. I et desperat forsøg på at friske mig selv op, entrerede jeg mit lokale fitnesscenter med smøgdunst i håret og ben så tunge som bly. Hver en lille fiber skreg i protest, da jeg trådte op på løbebåndet og begyndte at løbe i takt til hammerens dundren i tindingen. Til sidst lykkedes det mig faktisk at kvikke helt op. Begyndte endda så småt at glæde mig til lækker sex med Ingeniøren om aftenen, så jeg sendte ham en besked for at aftale nærmere.

Ingeniøren og jeg havde ikke set hinanden i en uges tid. Efter vores sidste date hørte jeg ikke fra ham i et par dage. En voldsom kontrast til vores tidligere ellers konstante beskedstrøm. En eftermiddag modtog jeg følgende: “Hej Frøken Kløe. Jeg har gået og tænkt lidt og er nået frem til, at jeg ikke tror, vi skal ses mere. Ved, det kommer lidt pludseligt, men kan mærke, at det nok er det rigtige – inden nogen får noget i klemme. Måske lidt mærkeligt bare at skrive, men ved ikke lige hvordan og hvornår jeg ellers skulle fortælle dig det. Håber vi er ok. Ingeniøren.” Mit hjerte hamrede hårdt over at være blevet dumpet i en fucking sms. Kunne mærke hvordan det knagede og bragede, da min stolthed knækkede. Og så gjorde det en lille smule ondt også. For selvom jeg ikke gik rundt og tænkte på Ingeniøren som min næste store kærlighed, så havde vores korte, stormfulde forbindelse alligevel sørget for at lirke ham tilstrækkeligt ind under huden på mig. Men der var stadig langt til noget der mindede om forelskelse, og jeg blev fornærmet over, at han troede, jeg var ved at få noget som helst i klemme. Fik lyst til at sende et grimt svar. Besindede mig heldigvis. Flettede i stedet en sød besked sammen, der diskret antydede at jeg ellers ville have haft vild, uforpligtende sex med ham når som helst, hvor som helst – men at det naturligvis var fint at stoppe, hvis han ikke havde lyst.

Ok. Lige i starten. Lige der allerførst. Der troede jeg måske, at Ingeniøren godt kunne gå hen og blive mere end bare et godt knald. Jeg tror, Ingeniøren troede det samme. Sådan virkede det i hvert fald. Det smigrede mig. Men jeg tror også, at jeg i virkeligheden var mest vild med tanken om, at jeg måske var ved at finde en, der havde et skvæt drømmemandspotentiale. Og det lyder jo fuldstændig åndssvagt, når man tænker på, at vi på daværende tidspunkt kun havde kendt hinanden i knap et par uger. Men selvom jeg for det meste påstår, at jeg ikke gør mig i det der med kærester for tiden, så går jeg jo inderst inde også bare rundt og venter på Ham. Måske jeg ovenikøbet mødte Ingeniøren på et tidspunkt, hvor jeg ventede ekstra længselsfuldt. Det viste sig dog hurtigt, at Ingeniørens drømmemandsskvæt nok mest af alt mindede om et drys, og at det bare ikke var nok. Bevares. Man kan komme langt med et drys. Jeg knalder gerne et drys. Også dem uden. Men at der nogensinde skulle foregå andet mellem mig og Ingeniøren, indså jeg som værende ret utænkeligt sidst vi var sammen.

Men se. Ingeniøren var for hurtig på aftrækkeren og tillagde mig følelser, som jeg slet ikke besad. Det irriterede mig grusomt. Ikke mindst fordi jeg kunne mærke, hvordan han skød med skarpt mod min stolthed som gav sig klagende. Det er bittert at blive dumpet. Men Ingeniøren fattede først det fatale i sin brøler, da han læste mit svar og opdagede, at han kunne have fået mig lige som han ville. Jeg skal love for, han fik travlt med at glatte ud og trække i land. For sent. Jeg havde ikke lyst til at se én, der få øjeblikke inden havde tænkt sig at dumpe mig.

I løbet af ugen skrev han flere gange. Mindede i det hele taget om den gode, gamle Ingeniør, jeg huskede fra den første uges flirteri. Det blødte mig lidt op. Og det var cirka på det tidspunkt, at kløen lagde sig i et fælt bagholdsangreb. Det er en snu kløe. Ved lige hvornår, den skal slå til. Gjorde mig fuldstændig ukampdygtig. Så da Ingeniøren lukkede op for en hurtig omgang sexting, hoppede jeg glad med på legen. Åh. Han trængte til mig, han tænkte på mig, han måtte have mig igen. Jeg fnes henrykt, glemte alt om dumping. Det var mig, der til sidst foreslog at ses igen. “Det synes jeg bestemt godt, vi kan arbejde på,” svarede Ingeniøren. Det var mig, der foreslog lørdag. “Ja, lad os se om ikke det kan komme til at passe. Har ingen planer som det ser ud lige nu,” skrev han. Jeg hader vage svar. Det er simpelt: Ja eller nej. Man holder ikke døren på klem, som jeg følte, Ingeniøren gjorde. Det pirkede til en ellers halvglemt irritation, jeg mistede igen al lyst til at tilbringe mere tid i Ingeniørens selskab og droppede fuldstændig at skrive tilbage. Behøver jeg fortælle, at han endnu engang fik fyret op under mig med søde snaps? Behøver jeg komme ind på, hvordan kløen tilsyneladende komplet modarbejder mig for tiden?

Så dér stod jeg. Med tømmermænd i fitnesscentret lørdag formiddag og spurgte Ingeniøren, hvornår jeg skulle komme forbi. Forventede ikke svar lige med det samme. Der var god tid til at komme hjem, barbere ben, bruge den gode bodylotion. Men som dagen langsomt gik og nyt fra Ingeniøren stadig udeblev, voksede min følelse af at blive pisset på, og det gjorde mig godt og grundigt vred. Mest på mig selv. For jeg skulle have fulgt min første indskydelse, der højt og tydeligt havde råbt “BYE BYE, Ingeniør”. I stedet sad jeg nu med blandselvslik i min pyjamasklædte mave, dobbelt dumpet og dobbelt bitter, alene på en lørdag aften.

Blodigt gensyn

Det er vist blevet en dårlig vane, det her. Stort set hver måned delagtiggør jeg mine læsere i mit underlivs forunderlige forvandling fra sart blomst til krampende, blødende vilddyr. Og jeg burde finde noget andet at skrive om. Det burde jeg virkelig. Men så skete dette:

Jeg havde aftalt med Ingeniøren, at han skulle komme på besøg en sen eftermiddag. Efter vores lidenskabelige nat, var det som om, det hele var stilnet lidt af mellem os. Altså jeg ville ham stadig gerne, det var bare knap så spændende som før. Alligevel havde jeg frygtelig travlt med at få mit hjem til at tage sig så casual lækkert ud som muligt en time inden Ingeniøren ringede på. Det var noget med at slænge en uldtrøje over stolen og stille en halv kop urtete på spisebordet. Alle mine anstrengelser var selvfølgelig spildte, for Ingeniøren var med det samme alt for travlt beskæftiget med min mund og bryster til at ænse noget som helst andet. De ellers perfekt skødesløst placeret sofapuder lå bløde og urørte tilbage, da vi tæt omslynget tumlede mod soveværelset.

Anden gang mindede meget om første. Med store øjne erklærede jeg gispende, at han var den eneste, der kneppede mig sådan. Det kunne han godt lide at høre, og han greb mig om hofterne og stønnede, at jeg var den eneste, han kunne kneppe sådan. Og jeg sværger, der var tidspunkter, hvor Ingeniøren fik mig til at svæve. Vi kendte allerede hinandens kroppe lidt bedre, og han må have husket mit henførte suk, da han klemte om min hals, for han gjorde det igen indtil jeg hev efter vejret og kom i kaskader af hårdt, hvidt lys. Da han kort tid efter selv var færdig, blev jeg liggende ovenpå ham, mens jeg endnu småvuggede frem og tilbage. Opdagede et par pletter på lagenet. De havde ikke været der før. Kom pludselig til at mærke ordentligt efter. Noget var galt. Der var meget, meget vådt. Dernede. “Øhm,” begyndte jeg. “Mh?” brummede Ingeniøren med lukkede øjne. “Måske der er sket noget. Det er bare fordi. Hvis man knalder, kan det nogle gange fremprovokere… ting,” sagde jeg. Ingeniøren så op på mig med et spørgende blik. “Nej, du skal ikke kigge! Jeg ordner lige det her,” nærmest hvinede jeg. Greb fat om roden på ham og steg af.

Nu ved jeg ikke med jer, men min menstruation kan godt finde på at have en gusten farve lige i starten. Men de brunlige nuancer, der bredte sig på Ingeniørens lår, nosser og lyske, var af en sådan kaliber, så jeg havde lyst til at gemme mig under dynen i ren flovhed. Bad ham lukke øjnene, han adlød grinende. Fik pillet det blodige kondom af. Kunne ikke få mig selv til at lade ham være alene og risikere, at han ville kigge ned og opdage hele den brune herlighed, mens jeg hentede papir, så jeg forsøgte i stedet at tørre det værste af med hænderne. Til sidste måtte jeg lade den endnu grinende Ingeniør tage et bad, og jeg fandt trusser og bind frem.

Selvom Ingeniøren tog det lille uheld ganske pænt og vi alt i alt havde en hyggelig aften sammen, var det tydeligt, at magien var forsvundet. Mine tanker omkring den manglende spænding dukkede op igen. Der var noget usagt, noget forandret mellem os. Vores forhold var ikke bare startet som en lille gnist men mere som et mindre bål, og nu føltes det næsten som om, at kemien var brændt ud. Da jeg vågnede efter at have blundet hen med hovedet mod Ingeniørens bryst, gik det op for mig, at han, der få dage tidligere havde været genstand for så inderlig betagelse, nu var blevet reduceret til en helt almindelig mand. Jeg tænkte, at det måtte have vildledt ham som det havde med mig selv, og jeg blev så bevidst om hvilke signaler jeg mon sendte med min kind begravet i Ingeniørens brysthår. Vidste ikke, hvad jeg skulle sige til ham.

Vi sagde pænt godnat til hinanden, og Ingeniøren cyklede hjem. Jeg gik i seng med en tam fornemmelse. Vi har ikke snakket sammen siden.

Hjemme hos Ingeniøren, anden del

Inde i soveværelset blev kyssene voldsommere. Vi stod midt på gulvet og fumlede stakåndet med hinandens tøj. Jeg trak blusen af ham, åbnede bukserne. Så glad han blev, da jeg blottede mine bryster, han suttede hårdt på min brystvorte. Vi væltede om i sengen. Han ville slikke mig. Ok. Fint nok. Heller ikke fordi han var dårlig til det. Det er bare ikke noget jeg generelt er specielt begejstret for. At slikke mig tændte ham åbenbart, og jeg er ikke urimelig, så jeg lod ham gøre det. Under alle omstændigheder var det en vældig sød gestus – jeg har før oplevet mænd, der pure har nægtet at gå ned på mig eller nogen som helst anden, men som ublu tigger om blowjob. Slikkeriet fortsatte et par minutter indtil vi begge blev for utålmodige. På knæ skrævede han over mig mens han rullede kondomet på. Det ser altid så flot og mandigt ud, synes jeg, og jeg nød synet af Ingeniøren, der så tydeligt var helt i begærets vold – det dunkede og strittede på ham. Med et tag i hans hofte trak jeg ham ned til mig. Da han trængte op i mig, udbrød jeg et langtrukken “åååh!” som han istemte. En uges ophobet kløe efter Ingeniøren fik mig næsten til at skrige, mens han langsomt, langsomt kneppede mig. Det var ikke til at holde ud på den dejligste måde, jeg længe har oplevet. Hans ryg og arme var stenhårde og spændte, og jeg klyngede mig til ham, mens jeg følte, at jeg var ved at sprænges. Greb hans hånd og lagde den mod min hals, han fandt selv ud af at klemme til. “Du er alt for stram! Jeg kommer, jeg kommer,” stønnede Ingeniøren, hvis bevægelser blev mere og mere ukontrolleret, indtil han med nogle hårde, korte stød afsluttede foretagende.

Ti minutter efter var vi i gang igen, og jeg må sige, at jeg var imponeret over, at han næsten ikke havde mistet rejsningen under den korte pause. Ingeniørens pik passede fulstændig perfekt i mig. Den var lidt skæv, nosserne var små. Jeg kyssede ham på tippen til han spandt. Vi kneppede fire gange. Da vi lå i ske, og min bagdel indbød til en femte omgang, måtte han give fortabt. “Den er lidt øm nu,” undskyldte Ingeniøren og tog sig til skridtet, der var begyndt at svulme igen. Jeg grinede og sagde, at han allerede havde klaret det rigtig godt. Og han mumlede mod min hals, at han også kun kunne blive ved, fordi det var mig.

Sent om natten gik jeg i minusgrader gennem sneen hjem til mig selv. Denne gang frøs jeg slet ikke.

Hjemme hos Ingeniøren, første del

Vores første date var vellykket, og jeg var ivrig efter at se Ingeniøren igen. Hurtigt blev vi enige om at mødes fredag aften. Skriverierne fortsatte. Gennem hele ugen blev stemningen bygget op indtil kløen brændte ulideligt. Det var ikke sexting. Slet ikke. Men alt hvad Ingeniøren sagde og gjorde gav mig bare helt umådelig stor lyst til at kneppe ham sønder og sammen. Fandt mig selv stirrende åndsfraværende ud af vinduet sene eftermiddage på kontoret, mens jeg tænkte på sex med Ingeniøren, hvordan han ville røre og kysse mig, og ikke mindst hvordan hans uden tvivl vidunderlige pik ville føles. Et slemt tilfælde af kløe, må man sige.

Jeg tog bussen mod Ingeniørens adresse lidt over 19. Snedriverne lå store og hvide på vejene, og da jeg søgende traskede rundt som en blinkende blå klat på min iPhones kort, fortrød jeg bitterligt mit valg af tynde nylonstrømper og lårkort kjole. Med følelsesløse fødder og hænder bankede jeg på hans dør, og han lukkede mig ind med et stort smil.

Hans lejlighed var flot og hyggelig, han havde tændt stearinlys. Aha!, tænkte jeg begejstret. Sad lidt og sludrede i hans sofa. Vi satte en film på. Sådan en med Vince Vaughn. Et perfekt valg: Man kan grine lidt sammen, når onkel Vince fjoller rundt, men man behøver ikke følge specielt med i handlingen, og kan snildt ligge og snave hele filmen igennem uden at gå glip af noget væsentligt. Så jeg ventede. Smilede ekstra sødt. Lagde hovedet på skrå. Alt det der. Men Ingeniøren kyssede mig ikke. Vi snakkede og grinede, men så heller ikke mere. Filmen sluttede uden nogen form for kropskontakt mellem os, og jeg begyndte at blive bange for, om Ingeniøren mon slet ikke turde kysse mig. Han satte den næste film på. Også med Vince Vaughn fandeme. De tynde nylonstrømper tvang mig til sidst bede om et tæppe, og det så Ingeniøren åbenbart som det endegyldige bevis på grønt lys, for endelig, endelig kyssede han mig.

Det blev det længste snav jeg nogensinde har prøvet. Meget stille og roligt. Meget blød tunge. Det var rart. Men jeg ville gerne have mere. Ligesom. Prøvede at kysse ham mere heftigt for at lade ham vide, at det altså var ok, og jeg sukkede, da han rørte mit bryst. Han var så forsigtigt, næsten tøvende. Strejfede mine inderlår, jeg gispede, og han forstod: Hans hånd lagde sig varmt mod min kusse. Jeg hev ham lidt i bæltet. Nu kunne han vel ikke længere være i tvivl om, hvad jeg ville? “Jeg bliver nødt til at tage dig med ind i sengen snart,” sagde han hæst, og jeg sprang med det samme op og lod ham føre mig ind i soveværelset.

Date med Ingeniøren

“Hej Frøken Kløe! Flotte billeder 😉 Jeg kan ikke sove, så jeg tænkte, jeg ville skrive til dig. Hvad skal du lave, når du vågner?” stod der i den besked jeg modtog klokken 00.27 torsdag nat i sidste uge. Han var mit nyeste crush på Happn. Lækker mand. Sjov profiltekst. Jeg svarede med mysli i mundvigen og lunken kaffe i koppen næste morgen og fra da af skrev vi til hinanden hvert ledige øjeblik. Det gik virkelig godt! Han var sød og reel, hans beskeder gjorde mig i godt humør. Jeg stalkede ham på alle sociale medier. Fik et klart indtryk af, at han havde styr på sit liv, og måske fordi jeg ikke selv føler, at jeg med hånden på hjertet kan sige det samme, tiltrak det mig helt afsindigt. “Og med job som ingeniør, har han sikkert også styr på sin pengepung. Det er godt,” konstaterede Søster efter jeg over telefonen havde guidet hende ind på hans facebookside. Fortidens fattige ekser stod stadig i skarp erindring. “Tag ham!” sagde Søster inden vi lagde på, og jeg vidste allerede, at det var helt uundgåeligt. Da jeg stod svedende i fitness, fik jeg inviteret ham på date, og han takkede straks ja.

Jeg kunne mærke min puls hamre nervøst, da jeg stod i mit køkken fem minutter inden jeg skulle ud af døren. Det sneede, og jeg bandede over at måtte trække jakkens hætte op over mit møjsommeligt opsatte hår. Skridtede hurtigt gennem våde gader mod den café, vi havde aftalt at mødes på. Vejret taget i betragtning endte jeg med at gå indenfor for at vente på ham, selvom jeg havde en heftig diskussion med mig selv om, om jeg hellere burde stille mig udenfor. Lige pludselig virkede det bare helt vildt vigtigt. Sådan en dum, lille ting. Ingeniøren kiggede glad på mig, da han trådte ind ad døren. Gav mig et kram. Han var ikke så høj. Tænkte, at det var godt, jeg ikke havde taget hæle på. Men han var helt sindssygt pæn. Hans smil var varmt og stort, tænderne snorlige og hvide. Hans hår var lyst, han havde skægstubbe. Jeg opdagede en lille, charmerende skelen, der kom til syne, når han kiggede til siden. Brugte de første ti minutter på rødmende at samle mig, kunne ikke engang læse menukortet ordentligt, ordene dansede rundt. Endte med selv at bestille kaffe, mens han tog en chai-latte. Tjeneren smilede diskret over bestillingen, og Ingeniøren grinede: “Det er vist egentlig mest en tøsedrik,” og jeg syntes, det var det sødeste.

Vi snakkede og snakkede, ethvert emne blev endevendt. Han var sjov og fik mig til at grine højt. Fortalte spændende historier mens hans ivrigt gestikulerede, og jeg tænkte, at jeg havde lyst til, at han skulle blive ved med at fortælle. Ingeniøren overraskede mig. Blæste mig fuldstændig bagover. Jeg tror, han havde det på samme måde med mig. Hele daten igennem virkede vi begge en smule generte og nervøse, men jeg tror, vores forlegenhed forenede os på en helt anden måde end jeg nogensinde før har oplevet. Pludselig var der gået tre timer, og vi blev enige om at bryde op. Udenfor var det stoppet med at sne, der var helt mørkt. “Jeg vil rigtig gerne se dig igen,” sagde han. Jeg smilede for mig selv hele vejen hjem.

Older posts