Meltdown, tredje del

Det krævede al min viljestyrke ikke at skrive til Sommermanden hele tiden. Har ikke tal på alle de gange jeg har startet en besked op for at ende med at slette den igen. Slap af. Slap af. Slap af. Tænkte, jeg var nødt til at gøre noget for at det ikke skulle stikke mere af for mig. Som for eksempel at knalde en anden.

Så vi blev høje forrige tirsdag. Hvem fanden bliver også høj på en tirsdag? Jeg er voksen, jeg har et voksent job, jeg gør enormt voksne ting. Og jeg forsvinder på en tirsdag. Bidrog ikke særlig godt til den søvnløshed jeg i forvejen slås med. På mit skrivebord ligger allerede en million sager. Bunken vokser og vokser, og jeg er ny på jobbet, og jeg kan ikke sove. Jeg har ikke fri, når jeg har fri; jeg lukker øjnene, laver straks to do-lister, streger over og visker ud i tankerne. Det gør mig så træt, så træt, men ikke nok til at kunne falde i søvn. Så det var rart bare at forsvinde. Og Vikaren sad der i min vindueskarm. Han så så vidunderlig ud med aftensolen i nakken, hans hår glinsede mørkt og blankt. Jeg gik direkte over og kyssede ham. Og selvom vi kort tid efter havnede som en sammenfiltret klump på mit gulvtæppe, så var det ikke ham jeg endte med, for Vikaren var nødt til at gå tidligt. En ekskollega blev derimod. Vi ville planlægge sommerferie. Det var ikke meningen det skulle ske, men han lukkede hurtigt computeren med billetter og hotelbooking ned og spiste mig. Det har vel været under opsejling længe. Ekskollegaen har været forelsket i mig gennem det sidste år eller så. Jeg har vidst det, men har ikke rigtig gjort noget ved det. Har da nogle gange overvejet ham, når kløen teede sig. Jeg lod være fordi jeg 1) aldrig har været specielt tiltrukket af Ekskollegaen, men bare har tænkt, at det ville være nemt, og 2) ikke har været sikker på, om han kunne finde ud af at have sex uden at lægge noget i det. Tilbød ham i stedet et form for næsten-venskab, og Ekskollegaen accepterede, at det var, hvad han kunne få. Tidligere har vi kysset et par gange. Bare i fuldskab. Så gælder det ikke. Her har han været ret voldsom, så jeg troede, jeg havde en idé om hvad der ventede mig, da jeg lod ham tage mig med ind i soveværelset.

Jeg var egentlig ikke spor i stødet. Men noget skulle gøres mod min midlertidige sindssyge. Det vidste jeg. Med ondt skal ondt fordrives, tænkte jeg og lod Ekskollegaen kysse mig hårdt. Der var alt for meget tunge i min mund, mine læber blev presset mod tænderne. Han var hurtig og stærk og over alt. Hev mig i håret, så nakken røg bagover. Det gjorde ondt. Min isse sved, det nærmest hylede for ørene. “Av!” sagde jeg højt og jog en næve i solar plexus på ham. Han bed i min brystvorte. “Hvad laver du?” jeg forsøgte at fjerne hans tænder fra den tynde, følsomme hud. Han lagde sin hånd over min hals, men klemte så fast til, så jeg kunne mærke luftvejene klappe brat sammen. Blodet dunkede i læberne som føltes opsvulmede og næsten bristefærdige. Han kyssede mig. De første sekunder kunne jeg ralle, derefter kom der ikke en lyd. Flåede i hans håndled, han lettede kort trykket, pressede så til endnu en gang. Nåede så småt at mærke panikken lukke sig koldt om mig, da jeg pludselig kunne ånde frit igen. Ekskollegaen virkede vred. Det provokerede mig, og jeg blev også vred, fordi han var ham, og vi stirrede i det hele taget vredt på hinanden. Alligevel lod jeg det fortsætte. Jeg sagde, han skulle droppe at stikke hånden ned i mine trusser, for jeg havde menstruation og havde ikke gidet barbere mig den sidste uge. Det var han ligeglad med. Jeg var forsvundet og i virkeligheden også fuldstændig ligeglad med alt på det her tidspunkt, så det gik mig ikke yderligere på, da han gjorde det alligevel. Han gav dårlig finger. Alt for ublid og ivrig. Det var ikke rart. Jeg skubbede ham væk og ordnede mig selv. Det tog lang tid, men da jeg endelig kom føltes det fladt og dumt. “Skal jeg gå nu?” spurgte han. “Ja,” nikkede jeg mat uden at kigge på ham. “Vi kan putte lidt inden?” sagde han. Det havde jeg faktisk rigtig meget brug for. Æltede løs og fik til sidst formet hans arme omkring mig, som jeg bedst kan lide det. Føltes trygt og velkendt. Da vi lå der, og han holdte om mig, kunne jeg næsten lade som om, han var en anden. Lukkede øjnene og tog dybe vejrtrækninger, for jeg kunne mærke, at jeg var lige ved at begynde at græde. Det var Ekskollegaen, der ville skifte stilling til ske. Det gjorde ham åbenbart ustyrligt liderlig. Jeg ved ikke hvorfor, for jeg lå egentlig bare med ryggen til ham og blundede let hen. Kunne høre, han åbnede sit bælte. “Åh, du er så lækker, du er så dejlig,” gentog han hele tiden. Havde lyst til at slå ham. I stedet fandt jeg en pakke kondomer frem, mens jeg tænkte, at jeg burde stoppe. Det viste sig imidlertid hurtigt, at Ekskollegaen ikke kunne få rejsning. Han var flov. “Åh nej. Og så sammen med dig, Frøken Kløe. Dig! Det måtte ikke ske sammen med dig.” Jeg blev uendeligt lettet. Fik travlt med at trække i en gammel t-shirt og smide Ekskollegaen ud, for tårerne pressede efterhånden alvorligt på. Jeg kunne ikke få mig selv til at sove i min seng, der kort forinden havde gæstet den forkerte mand. Lagde mig under et tæppe på sofaen, søvnen kom i intervaller.

Dagene efter havde jeg grøngule mærker sået over hele overkroppen, hals og skamben. Hudafskrabning på brystvorten. Og en dyb, sviende rift i kødet mellem kønslæberne. Jeg har ikke hørt en lyd fra Ekskollegaen, vi plejer ellers at snakke sammen hver uge. En mærkelig blanding af ligegyldighed og skam fylder mig. Men mest af alt er jeg så rasende på mig selv, så jeg næsten ikke kan rumme det. For jeg savner fortsat Sommermanden, føler mig helt igennem ynkelig, og har til ingen verdens nytte ødelagt et næsten-venskab i et krampagtigt forsøg på at afværge Katastrofen.

Rusen er for længst forsvundet, men jeg har ikke kunnet finde mig selv siden.

Meltdown, anden del

Tre gange i løbet af de sidste par uger er jeg blevet fanget i skybrudslignende uvejr. Vandet dryppede fra min næsetip, mascaraen løb ad kinderne, jeg var våd ind til skindet. Stod under halvtaget ved skraldespandene, kunne ikke komme videre. Kun tyve meter til hoveddøren. Jeg kunne soppe i mine sko. Og hele tiden – altid, konstant, uafbrudt lige siden hans sidste besøg – tænkte jeg på Sommermanden. På om det også regnede hvor han var, på hvad han lavede, og på om han også tænkte på mig, som jeg tænkte på ham.

Han begyndte at sende hjerteemojis i sine beskeder. Jeg ved godt, man ikke skal lægge alverden i en emoji. Men han sendte dem ikke før. Det gør han nu. Hvad betyder det? Jeg bliver så glad og så sur hver gang. Hjerteemojis var ikke en del af aftalen. Alt det her jeg har indeni mig? Ikke en del af aftalen! Det var ikke det, jeg ville, og nu er det sådan. Han skrev, han havde tænkt, og at han stadig meget gerne ville se mig. Og så hjerter. Nogle gange fem lige i rap. Hvor det dog irriterer mig, at jeg er blevet en af de typer, der analyserer en skide emoji.

Min besættelse må siges at være henved total. Jeg ryger cirka en pakke smøger om dagen. Om natten kan jeg ikke sove. Jeg har ikke kontrol over noget som helst længere. Føler, det rabler for mig.

Mon han nogensinde tænker på krageungen med den brækkede vinge, som vi fandt på vores første date? Det var et dårligt varsel. Jeg burde have set det allerede da.

Meltdown, første del

Kæft. Jeg lader til at dumme mig gang på gang for tiden. Efterhånden er mit humør så meget i bund, så kun rigelige mængder blandselvslik hjælper. Har fundet ud af, at man kan finde Milky Ways i blandselvmontren nu om dage. Min selvdisciplin er officielt ikkeeksisterende. Oveni var der jo lige et jobskifte. Overskud er ikke noget, der synes at følge naturligt i kølvandet her. Hvorfor en update om tredje møde med Sommermanden er pinligt forsinket. Hm. Bedre sent end aldrig:

“Selvfølgelig vælger netop du at starte en blog som denne,” sagde Eksen, da han afslørede mig – “jeg kender ingen andre end dig, der kunne finde på sådan noget.” Det var svært dengang han opdagede min hemmelige hule på internettet. Men det fik mig også til at tænke over, hvad jeg ville gøre, hvis jeg en dag mødte en mand, der skulle vise sig at være lidt sødere end sød. Vil mene, at mine skriverier er en hobby, der ville være lidt svær at fortsætte med at holde hemmelig i det lange løb. Samtidig skal man passe på med at fortælle søde mænd om det for tidligt. Eller for sent. Eller i det hele taget at fortælle noget som helst.

Eksen kender mig. Kender alle mine snirkelkroge, alle mine sære indfald, alle mine drømme og tanker. Måske det var derfor, han tog afsløringen forholdsvis pænt. Det kunne i hvert fald snildt have været et større skænderi, end det var. Nå ja. Der var da tårer, hævede stemmer og lange snakke. Men når alt kommer til alt, så ved Eksen godt, jeg ikke skriver for at såre, han ved, at hele bloggen er så meget mig, så dens eksistens er nærved uundgåelig. Da de veninder og Søster, der også læser med her, blev indviet i min hemmelighed, agerede de straks personligt heppekor. Så jeg syntes ligesom, at jeg efterhånden var blevet ganske rutineret i at afsløre ting og sager. Det snød mig. For jeg glemte, at Sommermanden ikke kender mig på samme måde.

De første par dage efter vores andet møde, var jeg ikke helt sikker på, om jeg ville se Sommermanden igen. Jeg mener. Han var smaddersød og sådan. Der er bare det ved det, at jeg for det meste bedst kan lide jagten. Og det havde været en helt igennem fænomenal jagt på Sommermanden. Det er svært at toppe. Efter anden date følte jeg, at jeg havde fået min vilje i en sådan grad, så der ikke var meget spændende tilbage over Sommermanden længere. På tredjedagen indså jeg overrasket, at jeg havde taget fuldstændig fejl. Vi skrev stadig sammen. Og jeg kunne stadig lide det. Han sendte sådan nogle søde beskeder. De gik rent ind. Men det kunne jeg jo ikke lade ham vide. Vel. Prøvede bestemt at holde ham fra livet i en armslængde. Antydede et par gange, at han ikke var andet end kød for mig. Mest for min egen skyld. Det tror jeg, han gennemskuede, for han spurgte: “Hvordan går det med at forsøge at reducere mig til sex?” Og det var nok heromkring det skete. Det var nok her, jeg så småt begyndte at miste kontrollen over mig selv. Da han efterfølgende lagde op til at ses igen, gav jeg op og smed alle forbehold.

Da Sommermanden trådte ind af døren, var jeg næsten lige blevet færdig med at bade. Havde knap nået at få tøj på. Det virkede han nu godt tilfreds med, for han kiggede så glad på mit bare maveskind, så jeg næsten blev genert. “Har du savnet mig?” spurgte jeg få øjeblikke efter i hans favn. “Ja,” svarede Sommermanden. “Sig det,” bad jeg. “Jeg har savnet dig,” han smilede og kyssede mig. Skubbede trekantsbh’ens bløde blonde til side og slikkede brystvorten, mens han skrællede mine jeans af. Midt på stuegulvet fandt hans tunge hurtigt min revne, og jeg strøg ham over håret, mens hans skæg kildede mit inderlår. Jeg lagde nakken tilbage og sukkede. Er jo som regel ikke den store fan af at blive slikket. Men med Sommermanden er det anderledes. Ligefrem rart. Har endda taget mig selv i at tænke på hans tunge, når jeg er alene. Vi knaldede først i sengen, senere på sofaen. Da vi bagefter så en film sammen, lagde hans hånd sig som det mest naturlige om mit bryst. Jeg følte mig så pokkers tryg og glad, lagde mig tæt ind til ham.

Jeg har det godt sammen med Sommermanden. Han får mig til at grine, gør mig i godt humør. Så jeg tænkte, at han fortjente valget. Hvis han var en, jeg ville blive ved med at se, ville det kun være fair at fortælle ham, at de ting vi foretager os sammen bliver blæst ud på internettet bagefter. Det skulle han have mulighed for at kunne vælge fra. Sådan har jeg aldrig tænkt om nogen før. Og jeg kan stadig ikke helt gennemskue, hvorfor jeg pludselig begyndte at tænke det om ham. Tilsyneladende er Sommermanden i gang med at gøre mig skør. Så jeg lagde kinden mod hans skulder og kunne selv høre hvor lille min stemme lød, da jeg gik til bekendelse. Han blev så underligt stille. Lå bare der og kiggede frem for sig, mens jeg fortalte. Mine fingre blev kolde. Og jeg tænkte, at det var forkert, det var slet ikke sådan det skulle gå, og jeg ønskede, ønskede, at jeg kunne spole tiden tilbage til da det bare var mig og ham og ingen spurgte ind til læsertal og sidevisninger. Altså. Bloggen er da et nogenlunde beskedent foretagende, men der er jo alligevel andre end ekser og veninder og søstre som læser med. “Hvordan ved jeg, at jeg ikke bare er et projekt, du kan skrive om?” spurgte han. “Men. Det er du jo ikke. Det må du da vide?” jeg var helt forbavset. “Og hvordan ved jeg, at du er ægte sammen med mig? At det ikke bare er ét stort spil for at få en god historie?” fortsatte han. Jeg havde ikke noget svar. For da fattede jeg, at Sommermanden ikke kender mig. Han bad om at måtte læse om sig selv, og mens han gjorde, sad jeg hændervridende og havde det som om, jeg var til eksamen. Jeg tror, vi følte, det var lige grænseoverskridende for os begge.

Bagefter stod jeg alene for mig selv i køkkenet. “Jeg har brug for dig nu,” sagde Sommermanden bag mig. Jeg vendte mig om, han hjalp mig op på køkkenbordet. Og med den ene fod støttet mod væggen, hånden i vasken og vandhanen i ryggen gav Sommermanden mig mit livs knald. Sådan et hvor man glemmer tid og sted. Da han nærmede sig klimaks, greb han mig, fik mig til at knæle for sig. Her begik jeg den fejl at kigge op, da det gik løs. Jeg kan bare så godt lide at se en mand komme. Især ham. Bare ikke smart, når man har gang i en facial. Mit øje var rødt og hævet to timer efter.

Inden han tog hjem, kyssede han mig og sagde, at han havde brug for at tænke, men han mente, at han stadig gerne ville os. Der ville under alle omstændigheder gå nogle uger før vi kunne ses igen; han skulle rejse med sit arbejde. Jeg følte, vi var blevet så tætte den dag, og jeg vidste, at jeg stod fuldstændig åben for ham nu, der var ikke nogle sprækker, ingen vinduer at lukke længere. Han havde læst om mig og om sig selv, og han havde ikke skældt ud. Jeg gik lettet og fjedrende i Netto med mit røde øje.

Første dag

Kan man kalde Vikaren for ven? Muligvis. Vi er i hvert fald efterhånden blevet noget der minder lidt om. Da han og en anden kom i tanker om, at jeg skulle starte på mit nye job i dag, tog de mig med ud og spise i aftes. Endte med running sushi. Under maden grinede vi og lagde planer for sommerferien. Berlin skal være vores mål. Det skålede vi på. Bare os, en gammel bil, og sommervarm asfalt i fuld fart mod Berlin. Det bliver skæppeskønt.

Et helt platonisk venskab kommer Vikaren og jeg nok aldrig til at få. Der er lidt for meget flirteri og fortid mellem os. Efter maden tog vi på bar. Her udfrittede han mig om Sommermanden, som jeg ganske tilfældigt – naturligvis! – havde fået flettet ind i samtalen som en diskret bibemærkning. Tog omhyggeligt sigte og lod en pil vædet med Sommermandens gift hvisle mod Vikaren. Bulls eye. “Knepper han godt?” spurgte Vikaren. “Himmelsk,” nikkede jeg. “Er du forelsket i ham?” ville han vide. “Nej,” svarede jeg. “Du er forelsket i ham,” konstaterede han. “Jeg kan se det på dig,” Vikaren skød utilfreds kæben frem. “Kig igen,” sagde jeg og gloede på ham. “Ha. Kvinder kan ikke stå for mænd, der knepper dem godt,” mente han. “Ærgerligt du ikke gjorde det bedre så,” lo jeg.

Da jeg endelig kom hjem omkring midnat, kunne jeg ikke sove. Sammenlagt har jeg nok blundet i en time eller to. Var åbenbart så spændt på at starte på nyt job, så det holdte mig vågen indtil mørket i mit soveværelse skiftede til gråt morgenlys. Mine øjne var hævede og randerne under violette, da jeg så mig selv i spejlet. Var decideret dårlig af mangel på søvn. Fik slæbt mig afsted og kom for en gangs skyld næsten til tiden.

Men jeg blev taget så godt imod af mine nye kolleger, så jeg alligevel ikke kunne have bedt om en bedre første dag. Meget lettet, meget glad, meget træt Frøken Kløe.

Sex med Sommermanden

Jeg har fire manderegler. De er egentlig simple nok. Ikke tage dem med hjem, ikke spise med dem, ikke gå i bad med dem, ikke sove med dem. Bevares. Nogle regler er vel til for at bryde, og jeg har da et par gange i bloggens historie også brudt en enkelt eller to. Sker dog sjældent. Det er muligvis mig, der er lidt sær i mit forhold til mænd. Men jeg fungerer ikke desto mindre uovertruffent på den måde. Og så føles det altid lidt specielt og spændende, når jeg endelig vælger manden over reglerne. I weekenden gav jeg pokker i hele to af disse på samme dag. Går ud fra I gerne vil høre en hel masse om mine kuldkastede manderegler og anden date med Sommermanden?

Så jeg behøver nok ikke gå specielt i detaljer om, hvordan min hjerne i løbet af sidste uge kogte fuldstændig over med fantasier om samme mand? Var ikke i stand til at tænke en eneste fornuftig tanke. Det hele kulminerede torsdag nat, hvor jeg under en seriøs omgang dirty talk og snaps fik ham til at komme i kaskader. Jeg var selv nær ved at besvime af kløe, men han forbød mig på det strengeste at gøre noget som helst ved den. Det var vidunderligt frustrerende. Er det på nogen måde nødvendigt at komme nærmere ind på, hvordan jeg dagen efter gik som i drømme i en tilstand af et næsten uvirkeligt begær efter Sommermanden? Og at jeg, da fyraften endelig nærmede sig, var mere end klar på at forsøge at drukne kløen i shots? Det er heller ikke spor interessant, at der lige er et mindre aber dabei ved at blande uforsvarlig kløe med alkohol? At man da begynder at gøre dumme ting?

Fint. Så behøver jeg heller ikke fortælle om, hvordan jeg længe har vidst, at en af mine gamle kolleger er mere end almindeligt glad for mig? Har sødt undgået ham og flere gange afslået invitationer om at tage med på date. Heldigvis er næsten alle tilnærmelser foregået, når han har drukket sig mod til. Vi har lettet kunne skyde skylden på såre fuldskab bagefter. Men i fredags var jeg ikke mig selv, og jeg var ikke sød, og jeg var ikke helt klar over, at jeg havde fået en øl for meget. Så vi gider ikke trække det hele ud med indrømmelser om, hvordan jeg pludselig fandt mig selv i en baggård med førnævnte ekskollega? Muren var stadig solvarm mod min ryg, da han fingerkneppede mig og kyssede mig på halsen og hviskede mit navn igen og igen. Hans fingre gled ubesværet op i mig. Og jeg tror, han tror, at det var ham, der havde en så imponerende smørende effekt på mig, mens det i virkeligheden var ugers ophobet kløe og tanker om Sommermanden, der gjorde mig blød og villig. Det her er helt forkert, tænkte jeg sløvt og fik skubbet kollegaen væk. Fandt min cykel og forsvandt, mens han stod i baggården og så efter mig. Gider I læse noget som helst om de kærlighedserklæringer, jeg vågnede op til næste dag? Og behøver jeg at nævne, at det ikke gjorde mine moralske tømmermænd nemmere?

Godt. Skal vi så ikke bare hurtigt spole frem til Sommermandens Komme nu?

Kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været så nervøs for at møde en mand. Min lejlighed duftede af Ajax, vinduerne var åbne, solen bragede ind. Da dørtelefonen endelig kimede, hamrede mit hjerte så heftigt, så jeg kunne mærke min vejtrækning vibrere. Vandrede hvileløst rundt, mens han fandt vej til tredje. Hvor så han sød ud, som han stod der i min døråbning i skjorte og shorts. Jeg selv havde holdt mig til de mere florlette af slagsen. Alt sammen så han ikke kunne undgå at bemærke hvor tyndt stoffet var mod min hud. Sommermanden gik direkte hen til min bogreol, som jeg selv synes er temmelig velforsynet, og vurderede med kendermine hurtigt mine slidte Rowling og stadig uåbnede Larsson. “Ikke værst,” smilede han. Anede ikke, hvad jeg skulle sige. Men det fandt Sommermanden hurtigt råd for, for snart efter tog han mig i sin favn og kyssede mig. “Jeg er lidt nervøs,” hviskede jeg. “Det kan jeg godt mærke. Det skal du ikke være,” svarede han venligt. Han lod mine shorts falde, trak toppen over mit hoved. Mine hænder rystede, da jeg knappede hans skjorte op. Jeg må have været fuldstændig ude af mig selv af nervøsitet og spænding, for lige meget hvor meget jeg prøver, husker jeg kun svagt hvad der videre skete: Vi lå kort efter i min seng. Her gik det hele lidt stærkere og lidt voldsommere til for sig, og jeg spurgte, om det var nu, han tog mig. “Ja. Det er nu, jeg tager dig,” svarede han. Og så kneppede han mig hårdt og hurtigt, mens mit hoved hang og dinglede ud i ingenting fra sengekanten, og forbipasserende på gaden nedenfor må have kigget op ved de brøl, der kom fra mine åbne vinduer.

Bagefter lå vi nøgne og grinede og svedte. Sommermanden er god at snakke med. Vi lå på maven med kinderne mod lagnet og kiggede på hinanden, mens vi sludrede om alt, der faldt os ind. Han viste mig sine ar. Jeg lod forsigtigt min finger følge dem. Da han begyndte at stritte igen, kyssede jeg den, til han åndede tungt og stønnede, at jeg var helveds god. Jeg skyllede spermen ned med et glas vand.

Vi blev enige om, at vejret var for godt til at blive indenfor. Så vi travede rundt i heden, indtil Sommermanden til sidst sagde, at han var sulten. Forklarede ham forsigtigt om mandereglerne. “Men jeg har jo været hjemme ved dig,” sagde han, “og er du ikke også sulten?” Jo. Det var jeg. Faktisk ret meget. Så tog han mig i hånden og trak mig ned på et torv, hvor cafébordene stod under store baldakiner, og han bestilte tapas og hvidvin, mens en lun brise strøg ind over os. Jeg kan rigtig godt lide tapas. Det er det mest spændende mad, jeg kan komme i tanker om. Man ved aldrig helt, hvad man får. Det er bare små klatter og dipper og dutter. “Tapas er Happy Meal for voksne,” sagde jeg. Han grinede højt og svarede, at jeg var dejlig.

Da vi havde spist, gik vi hjem til min lejlighed igen. Jeg lavede kaffe, mens Sommermanden lå på min sofa og fortalte historier. Hans stemme var behageligt melodisk. Bad mig læne mig op ad ham, og med hovedet mod hans bryst kunne jeg høre ham runge. Min kaffe forblev uberørt og senere kold, da han hviskede søde ord i mit øre og greb insisterende om mine hofter. Denne gang husker jeg det hele: Da han klædte mig af. Da jeg kunne åbne hans skjorte uden at ryste. Da vi først forsøgte os op ad væggen, men grinende måtte fortrække til sengen. Og da han lagde mig ned og trængte op i mig, pande mod pande. Han bollede mig ulideligt langsomt. Jeg kan jo rigtig godt lide, når det går lidt voldsommere til, så man kan mærke, hvem der bestemmer. Blid sex er sjældent min ting. For mig er den hårdere slags lig med vild drift og lyst. Det tænder mig. Men Sommermanden pressede mig ned med hele sin vægt. Han var tung, og jeg ubehjælpeligt fastlåst under ham. Kunne ingenting gøre andet end at lade ham kneppe mig på den mest langsomme, dejlige måde, jeg nogensinde har prøvet. Var ikke et sekund i tvivl om, at han stadig dominerede mig fuldstændig. Jeg klamrede mig overrasket til ham, hans brede ryg og nakke. Sommermanden holdt opmærksomt øje med mit ansigt, hvor læberne skælvede og lydene blev gispet ukontrolleret fra. “Sig til,” pustede han. “Til,” hviskede jeg. Og så stangede han mig dybt, dybt, til jeg krummede sammen og bed ham i skulderen. “Åhr,” stønnede Sommermanden mod min hals, og han var så tung nu, at jeg knap kunne få luft. Så trak han sig ud, skrævede over mig og kom udover min mave og bryst.

Vi var sammen hele dagen og aftenen. Solen var orange og på tilbagetog, da han trampede ned af trapperne. Bagefter kunne jeg dufte ham overalt. Min hud, mit hår, min seng. Jeg vaskede sveden af i badet, fjernede det våde sengetøj, men orkede ikke at lægge nyt på. Rullede mig udmattet sammen på den bare madras og sov tungt og drømmeløst.

Older posts