Når man skal, så skal man

Åh, Lærer X

”Hej Frøken Kløe 🙂

Lang tid siden. Jeg kan i øvrigt godt huske dig, hvis du var i tvivl.

Jeg mener bestemt ikke, at det er en stalker-agtig måde… Tværtimod vidner det om et mod af eksistentielle proportioner, hvilket i øvrigt er et kompliment.

Jeg føler mig meget smigret og flatteret, men står i den situation, at jeg har en kæreste og at mødes med dig vil nok sende de forkerte signaler.

PS. Jeg synes ikke, at du skal føle hverken pinlighed eller behov for en kæk afslutning. Det kræver både gåpåmod og viljestyrke at skrive en sådan besked, hvilket er karaktertræk, der kan bære dig rigtig langt.

Mvh. Lærer X”

Åh, Lærer X. Tog det dig virkelig elleve dage at skrive det? Elleve? Jeg forstår ikke helt, hvad eksistentielle proportioner betyder, men det lyder rigtig fint. Ville egentlig hellere have haft et kompliment om, hvor lækker jeg er, og hvor ærgerligt det er, at du har en kæreste, for hvis du ikke havde, ville du være hoppet på mig med det samme. Agtigt. Men det er ok.

Jeg får lidt en fornemmelse af, at du skriver en trøstende kommentar ved siden af karakteren 00 til en elev, der har forfattet en utilstrækkelig aflevering. Som i: “Det kan godt ske du dumper skolen med et brag, Frøken Kløe – til gengæld skal du huske på, at du har så mange andre brandgode kvaliteter, og det er alligevel meeeget bedre.” Men det er sødt af dig at forsøge at opmuntre mig. For er det ikke det, du gør? Det lykkes bare ikke helt, må jeg indrømme. For efter din besked føler jeg mig mere som en dum, lille skolepige, end jeg nogensinde gjorde, da du var min lærer.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når man skal, så skal man