Meltdown, tredje del

Bedring

Jeg har det bedre. Det har jeg virkelig. Skrev Meltdown-føljetonen (første, anden, tredje) i løbet af fredag og lørdag i sidste uge, hvor jeg følte mig allermest fortabt og manisk. Da jeg vågnede op søndag, kunne jeg allerede mærke, hvordan mit humør var steget betragtelige grader henover natten. Man skal ikke kimse ad onlineterapi i form af blogskrivning. Tænk, hvis jeg bare havde sat mig lidt tidligere til tasterne for at lette mit hjerte. Kunne muligvis have undgået en ting eller to derved…

Åh ja! Og jeg sover igen! Eller næsten. Bedre i hvert fald. Vi er ude i noget humle- og baldriante og lange, varme bade inden sengetid. Men det hjælper. Desuden har jeg fundet på noget så fiffigt som at aktivere Night Shift-funktionen på min iPhone. Lider af lettere FOMO og ligger derfor altid i sengen og junker en sidste omgang serier, Bloglovin’, Instagram, snap og deslige, inden jeg kan få mig til at lægge telefonen væk for natten. Jovist. Det er da hamrende irriterende at kigge på en orange Damon Salvatore, men man vænner sig hurtigt til det – og vigtigst af alt så hjælper det på søvnen. Mit hår sidder pludselig pænere efter længere tid i drømmeland, mit ansigt er knap så blegt. Er også begyndt at planlægge næste dags kontoroutfit om aftenen, så jeg ikke får et gedigent sammenbrud foran klædeskabet næste morgen og kommer for sent ud af døren. Som sædvanlig. Jeg har en enkelt gang tilmed lavet rigtig aftensmad i stedet for at sidde og fedte med en skålfuld cornflakes – som den vaskeægte madlavningshader, jeg er, ellers er forfalden til at ty til – så jeg er tung og mæt, når jeg entrer dynerne. Og så er vi også ude i, at jeg så småt nok må begynde at acceptere, at jeg jo er ny på mit job og ikke partout kan alt fra første dag. Så må bunkerne med sager vokse, jeg kan ikke klare dem alle på én gang. Agtigt.

Har jeg hørt fra Sommermanden? Ja. Men det er ikke længere det min verden drejer sig om. Jeg tror, jeg fik bygget en masse op indeni mig som enten brast eller skrumpede så snart jeg fandt ud af at sætte ord på. Sommermanden er stadig sød og skøn og dejlig, men jeg føler mig mere fri nu. Det er godt for mig og bestemt også for ham.

Så. Hvad gik galt? Skal jeg lige ransage sjælen lidt, nu hvor jeg i forvejen har gang i noget føle-føle? Min teori er, at efter jeg havde åbnet så meget op for Sommermanden (“Værsgo; her er lige lidt hyggelæsning om alt mit menstruation, diarre, sex, ensomhed, hjertesmerte og graviditetstester”), var jeg blevet fuldstændig modtagelig og super sensitiv overfor alt han sagde og gjorde. Og det er alt som i alt. Det blev hjerteemojis, der puffede mig ud over kanten. Dem kunne jeg slet ikke kapere. Satte straks gang i de indre bryllupsklokker. Ja. Pinligt men sandt. Dertil havde jeg brudt hele to manderegler for Sommermanden og pønsede på at bryde en tredje. Jeg bryder ikke regler for hvem som helst. Så han er uden tvivl noget særligt.

Søster har også en teori. Selvfølgelig. Det har hun tit. Hun mener, at fordi jeg ofte bedst kan lide optakten – jagten på en mand – så havde visheden om, at jeg aldrig rigtig vil kunne få Sommermanden, fordi han skal rejse væk, gjort kål på min sunde fornuft og vækket nogle følelser for ham til live, som jeg ikke ville have oplevet ellers. Jeg ved det ikke. Måske. Måske ikke. Får jo alligevel aldrig mulighed for at vide, hvordan det ville have set ud, hvis Sommermanden ikke skulle rejse. Måske det er en blanding af det hele. Altså den følsomhed der kom med ærligheden og en på forhånd dødsdømt jagt. Måske jeg virkelig bare er ved at blive forelsket.

Jeg svarede på en kommentar i aftes, hvor jeg kom lidt ind på, at jeg i det hele taget ikke har lyst til at forelske mig i nogen som helst. Sommermænd eller ej. Jeg vil bare gerne være mig selv efter år med kærester; jeg vil gerne gøre lige, hvad der passer mig lidt endnu; jeg vil gerne fyre den af; jeg vil stadig gerne knalde det halve af byen. Der er ting, jeg føler, jeg har brug for at gøre, før jeg kan slå mig til ro med en mand. Det sidste år har jeg forsøgt at leve så meget som muligt, sige ja til alt, der måtte byde sig. Jeg har haft det fuldstændig fantastisk og har lyst til at fortsætte sådan et godt stykke tid endnu. Og for mig konfliktede det fuldstændig med en mulig forelskelse. Hvorfor jeg med næb og kløer gjorde alt, hvad jeg kunne, for at undgå det. Sommermanden sagde så klogt, at jeg jo netop ved at sige ja til alt var i færd med at sige nej til ham. Øh. Nå ja.

Efter hele denne omgang kan man i hvert fald konkludere, at jeg nogle gange har det ualmindeligt svært ved kontroltab. Navnlig når det lige bliver toppet med arbejdsstress. Men det vidste jeg egentlig godt. Efter jeg er blevet ældre og mere bevidst om mine issues, plejer jeg at være rigtig god til at undgå at flippe ud over det. Tydeligvis ikke med samme held hver gang. Jeg har tilgivet mit meltdown. Nogle gange skal tingene bare være skidt, før det kan blive godt. For satan, det er dybt.

   

10 kommentarer

  • Jeg ved faktisk ikke helt, hvad jeg vil kommentere på. Jeg tror, at jeg vil sige tak for at dele hele dit mealtdown og ikke mindst disse fine tanker efterfølgende. Jeg hepper på dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Og med de ord gav du mig lige chancen for at tilgive mit eget meltdown! Og so what – vi falder, snubler og styrter nogle gange lige i jorden – uden at blive grebet eller reddet på målstregen! Men vi bliver sgu nødt til at rejse os igen og putte erfaringen om at “det er kun mig selv der kan redde mig” lige om i rygsækken og tage den med på videre færd!! Du gør mig glad! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Online terapi, opgradering af søvnmønster, varm mad og vise søstre er absolut ikke at kimse ad!
    Godt skuden vender, roligt og sikkert! Så mangler vi bare lidt mere solskinsvejr 😀

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Ja, det er skønt 😀
      Nu tager jeg lidt ferie fra uge 28 af – så er helt sikker på, at solskinsvejret kommer der! Bare vent!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg vil bare sige, at jeg føler mig meget priviligeret over at blive inviteret ind under huden på dig. Tak. Alle damer kan blive skøre og bagefter gælder det om at tilgive og se på sig selv med milde øjne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Meltdown, dum sex, god sex, øller, undskyldninger og tilgivelser……..
    Jeg er vild med det hele 💚

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Meltdown, tredje del