Hjemme hos Ingeniøren, anden del

Blodigt gensyn

Det er vist blevet en dårlig vane, det her. Stort set hver måned delagtiggør jeg mine læsere i mit underlivs forunderlige forvandling fra sart blomst til krampende, blødende vilddyr. Og jeg burde finde noget andet at skrive om. Det burde jeg virkelig. Men så skete dette:

Jeg havde aftalt med Ingeniøren, at han skulle komme på besøg en sen eftermiddag. Efter vores lidenskabelige nat, var det som om, det hele var stilnet lidt af mellem os. Altså jeg ville ham stadig gerne, det var bare knap så spændende som før. Alligevel havde jeg frygtelig travlt med at få mit hjem til at tage sig så casual lækkert ud som muligt en time inden Ingeniøren ringede på. Det var noget med at slænge en uldtrøje over stolen og stille en halv kop urtete på spisebordet. Alle mine anstrengelser var selvfølgelig spildte, for Ingeniøren var med det samme alt for travlt beskæftiget med min mund og bryster til at ænse noget som helst andet. De ellers perfekt skødesløst placeret sofapuder lå bløde og urørte tilbage, da vi tæt omslynget tumlede mod soveværelset.

Anden gang mindede meget om første. Med store øjne erklærede jeg gispende, at han var den eneste, der kneppede mig sådan. Det kunne han godt lide at høre, og han greb mig om hofterne og stønnede, at jeg var den eneste, han kunne kneppe sådan. Og jeg sværger, der var tidspunkter, hvor Ingeniøren fik mig til at svæve. Vi kendte allerede hinandens kroppe lidt bedre, og han må have husket mit henførte suk, da han klemte om min hals, for han gjorde det igen indtil jeg hev efter vejret og kom i kaskader af hårdt, hvidt lys. Da han kort tid efter selv var færdig, blev jeg liggende ovenpå ham, mens jeg endnu småvuggede frem og tilbage. Opdagede et par pletter på lagenet. De havde ikke været der før. Kom pludselig til at mærke ordentligt efter. Noget var galt. Der var meget, meget vådt. Dernede. “Øhm,” begyndte jeg. “Mh?” brummede Ingeniøren med lukkede øjne. “Måske der er sket noget. Det er bare fordi. Hvis man knalder, kan det nogle gange fremprovokere… ting,” sagde jeg. Ingeniøren så op på mig med et spørgende blik. “Nej, du skal ikke kigge! Jeg ordner lige det her,” nærmest hvinede jeg. Greb fat om roden på ham og steg af.

Nu ved jeg ikke med jer, men min menstruation kan godt finde på at have en gusten farve lige i starten. Men de brunlige nuancer, der bredte sig på Ingeniørens lår, nosser og lyske, var af en sådan kaliber, så jeg havde lyst til at gemme mig under dynen i ren flovhed. Bad ham lukke øjnene, han adlød grinende. Fik pillet det blodige kondom af. Kunne ikke få mig selv til at lade ham være alene og risikere, at han ville kigge ned og opdage hele den brune herlighed, mens jeg hentede papir, så jeg forsøgte i stedet at tørre det værste af med hænderne. Til sidste måtte jeg lade den endnu grinende Ingeniør tage et bad, og jeg fandt trusser og bind frem.

Selvom Ingeniøren tog det lille uheld ganske pænt og vi alt i alt havde en hyggelig aften sammen, var det tydeligt, at magien var forsvundet. Mine tanker omkring den manglende spænding dukkede op igen. Der var noget usagt, noget forandret mellem os. Vores forhold var ikke bare startet som en lille gnist men mere som et mindre bål, og nu føltes det næsten som om, at kemien var brændt ud. Da jeg vågnede efter at have blundet hen med hovedet mod Ingeniørens bryst, gik det op for mig, at han, der få dage tidligere havde været genstand for så inderlig betagelse, nu var blevet reduceret til en helt almindelig mand. Jeg tænkte, at det måtte have vildledt ham som det havde med mig selv, og jeg blev så bevidst om hvilke signaler jeg mon sendte med min kind begravet i Ingeniørens brysthår. Vidste ikke, hvad jeg skulle sige til ham.

Vi sagde pænt godnat til hinanden, og Ingeniøren cyklede hjem. Jeg gik i seng med en tam fornemmelse. Vi har ikke snakket sammen siden.

   

6 kommentarer

  • Louise

    Hahah, elsker at du tør dele og fortælle os om det! Kan så meget se mig selv i det der!!! Bliver stadig pinlig når det sker, selvom kæresten og jeg har 7-årsdag på torsdag

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Ja, et specialt kønt syn bliver det jo nok aldrig, så det er bare super ufedt lige meget hvad!
      Tillykke med 7-årsdag 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Øøøøøøv!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Haha, du er lige så kikset som mig, hvad angår at få menstruation på se mest upassende tidspunkter. Thanks for sharing, det er sgu sjovt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Haha, godt jeg ikke er alene! Synes, Ingeniøren tog det hele ret cool. Han lå bare grinende i min seng mens jeg desperat rendte rundt for at tørre op – det kan jeg godt se det sjove i nu 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemme hos Ingeniøren, anden del