Dumhedskløe

Såeh. Ud over at måtte leve med konsekvensen af Verdens Største Egotrip, så dummede jeg mig også temmelig meget i weekenden.

Eksen og jeg havde klassisk lørdagshygge: Lækker aftensmad, blowjob, film og lørdagsslik. For fanden altså. Nå. Men da lyset var slukket og vi skulle sove, kunne jeg mærke en hånd der aede mit lår. Vi lå i ske. Det blev hurtigt til en ivrig finger der pillede ved min revne. Jeg skød numsen bagud, så han bedre kunne komme til. Fingeren blev skiftet ud med hans pik, som han bagfra kørte frem og tilbage mod mit skridt. Det gjorde mig hurtigt klar, og jeg kunne mærke den velkendte kløe som et sus mellem benene.

Nu er det sådan så jeg ikke er på p-piller. Det er der flere grunde til. Men hvorom alting er, så knalder jeg altid med kondom. Bare ikke denne aften. Når kløen går ind, går fornuften ud. Og ærlig talt så var der også så kvælende varmt, så jeg ikke orkede at snuppe et kondom fra natbordet ved siden. Ik’. Dumt med dum på.

Jeg fik moslet mig om på ryggen, og med et fast tag i hans baller, førte jeg ham hårdt ind og ud af mig. Nåede lige at gispe: “Du må ikke komme oppe i mig,” før han faldt sammen med en halvkvalt lyd. “Øh, skete der noget?” mumlede jeg et sted under ham. Det gjorde der, skulle jeg hilse og sige, for resultatet sivede kort efter ned ad mine lår. “Du kneppede dig selv med mig,” sagde han overrasket. “Du bruger mig,” fortsatte han i noget jeg tolkede som halvt sjov, halvt alvor. “Ja,” svarede jeg.

Om søndagen måtte jeg en tur på døgnapotek. “Jeg vil gerne have en fortrydelsespille, tak,” sagde jeg uden at se op. “Det bliver 135 kroner. Og hvis du kaster op inden for tre timer efter du har taget den, skal du tage en ny,” svarede ekspedienten. Jeg kiggede på hende. Og genkendte hende. En gammel klassekammerat. Jamen, fuck mig så meget. Hun smilede forlegent, og jeg betalte hurtigt og forlod apoteket.

Da jeg læste indlægssedlen, stod der: Forebygger 52-85% af alle forventede graviditeter. Hvad blev der lige af 100%? Fuck mig endnu mere. Glæder mig til min menstruation. Og så ikke ét ord om hvor uansvarlig jeg er. Det sørger min sorte samvittighed rigeligt for.

Om at være en kælling

Ah. August. Ja ja. Nogen har ikke været så aktiv med at blogge på det seneste. Hvilket muligvis skyldes at nogen fik en hjerneblødning for et par uger siden. Denne hjerneblødning kom sig af et anfald hvidglødende jalousi. Min ekskæreste har fundet en ny kæreste. Og det kunne det lille, ensomme, egoistisk forurettede barn jeg åbenbart har boende indeni mig ikke tåle. Ja, det er et grimt barn, og jeg skammer mig grusomt over det. Seriøst. For det meste er jeg også god til at skjule det af vejen, men af og til stamper det så voldsomt i jorden med sine små, skarpe fødder, så jeg lader dets ækle hoved titte frem. Det er virkelig en lorteunge, for det var i sin tid mig selv der gjorde det forbi med min eks. Så den skal bare klappe kaje, skal den. Men barnet skreg: “Hvad bilder han sig ind at finde en anden? Det skulle jo være mig! Mig og ham. Han må kun elske mig. Mig, mig, mig!”

Så jeg ringede til ham en sen aften. Og jeg græd. Og jeg tryglede. Til sidst fik jeg min vilje. Han gik med til at ses til kaffe. Var rystende nervøs, da jeg gik mod kaffebaren. Han så selvfølgelig dejlig ud som altid. Jeg så også selv temmelig indbydende ud, hvis jeg må være så fri. Så vi drak kaffe. Og vi snakkede. Snakkede rigtig meget. Rigtig længe. Vi gik en tur. Endte gåturen tilfældigvis foran min hoveddør? Ja, det gjorde den vist. Fik jeg lokket ham med op? Ja, det gjorde jeg. Knaldede han mig? Ja, det må man sige. Var jeg ved at dø af dårlig samvittighed bagefter? Ja, mildest talt. Kan jeg nu ikke slippe af med ham igen og er ligefrem blevet min ekskærestes elskerinde? Absolut.

Hvis der findes en skærsild for særligt listige kællinger, så er det sikkert der I kan finde mig. Hej hej.

    Newer posts