Det krævede al min viljestyrke ikke at skrive til Sommermanden hele tiden. Har ikke tal på alle de gange jeg har startet en besked op for at ende med at slette den igen. Slap af. Slap af. Slap af. Tænkte, jeg var nødt til at gøre noget for at det ikke skulle stikke mere af for mig. Som for eksempel at knalde en anden.

Så vi blev høje forrige tirsdag. Hvem fanden bliver også høj på en tirsdag? Jeg er voksen, jeg har et voksent job, jeg gør enormt voksne ting. Og jeg forsvinder på en tirsdag. Bidrog ikke særlig godt til den søvnløshed jeg i forvejen slås med. På mit skrivebord ligger allerede en million sager. Bunken vokser og vokser, og jeg er ny på jobbet, og jeg kan ikke sove. Jeg har ikke fri, når jeg har fri; jeg lukker øjnene, laver straks to do-lister, streger over og visker ud i tankerne. Det gør mig så træt, så træt, men ikke nok til at kunne falde i søvn. Så det var rart bare at forsvinde. Og Vikaren sad der i min vindueskarm. Han så så vidunderlig ud med aftensolen i nakken, hans hår glinsede mørkt og blankt. Jeg gik direkte over og kyssede ham. Og selvom vi kort tid efter havnede som en sammenfiltret klump på mit gulvtæppe, så var det ikke ham jeg endte med, for Vikaren var nødt til at gå tidligt. En ekskollega blev derimod. Vi ville planlægge sommerferie. Det var ikke meningen det skulle ske, men han lukkede hurtigt computeren med billetter og hotelbooking ned og spiste mig. Det har vel været under opsejling længe. Ekskollegaen har været forelsket i mig gennem det sidste år eller så. Jeg har vidst det, men har ikke rigtig gjort noget ved det. Har da nogle gange overvejet ham, når kløen teede sig. Jeg lod være fordi jeg 1) aldrig har været specielt tiltrukket af Ekskollegaen, men bare har tænkt, at det ville være nemt, og 2) ikke har været sikker på, om han kunne finde ud af at have sex uden at lægge noget i det. Tilbød ham i stedet et form for næsten-venskab, og Ekskollegaen accepterede, at det var, hvad han kunne få. Tidligere har vi kysset et par gange. Bare i fuldskab. Så gælder det ikke. Her har han været ret voldsom, så jeg troede, jeg havde en idé om hvad der ventede mig, da jeg lod ham tage mig med ind i soveværelset.

Jeg var egentlig ikke spor i stødet. Men noget skulle gøres mod min midlertidige sindssyge. Det vidste jeg. Med ondt skal ondt fordrives, tænkte jeg og lod Ekskollegaen kysse mig hårdt. Der var alt for meget tunge i min mund, mine læber blev presset mod tænderne. Han var hurtig og stærk og over alt. Hev mig i håret, så nakken røg bagover. Det gjorde ondt. Min isse sved, det nærmest hylede for ørene. “Av!” sagde jeg højt og jog en næve i solar plexus på ham. Han bed i min brystvorte. “Hvad laver du?” jeg forsøgte at fjerne hans tænder fra den tynde, følsomme hud. Han lagde sin hånd over min hals, men klemte så fast til, så jeg kunne mærke luftvejene klappe brat sammen. Blodet dunkede i læberne som føltes opsvulmede og næsten bristefærdige. Han kyssede mig. De første sekunder kunne jeg ralle, derefter kom der ikke en lyd. Flåede i hans håndled, han lettede kort trykket, pressede så til endnu en gang. Nåede så småt at mærke panikken lukke sig koldt om mig, da jeg pludselig kunne ånde frit igen. Ekskollegaen virkede vred. Det provokerede mig, og jeg blev også vred, fordi han var ham, og vi stirrede i det hele taget vredt på hinanden. Alligevel lod jeg det fortsætte. Jeg sagde, han skulle droppe at stikke hånden ned i mine trusser, for jeg havde menstruation og havde ikke gidet barbere mig den sidste uge. Det var han ligeglad med. Jeg var forsvundet og i virkeligheden også fuldstændig ligeglad med alt på det her tidspunkt, så det gik mig ikke yderligere på, da han gjorde det alligevel. Han gav dårlig finger. Alt for ublid og ivrig. Det var ikke rart. Jeg skubbede ham væk og ordnede mig selv. Det tog lang tid, men da jeg endelig kom føltes det fladt og dumt. “Skal jeg gå nu?” spurgte han. “Ja,” nikkede jeg mat uden at kigge på ham. “Vi kan putte lidt inden?” sagde han. Det havde jeg faktisk rigtig meget brug for. Æltede løs og fik til sidst formet hans arme omkring mig, som jeg bedst kan lide det. Føltes trygt og velkendt. Da vi lå der, og han holdte om mig, kunne jeg næsten lade som om, han var en anden. Lukkede øjnene og tog dybe vejrtrækninger, for jeg kunne mærke, at jeg var lige ved at begynde at græde. Det var Ekskollegaen, der ville skifte stilling til ske. Det gjorde ham åbenbart ustyrligt liderlig. Jeg ved ikke hvorfor, for jeg lå egentlig bare med ryggen til ham og blundede let hen. Kunne høre, han åbnede sit bælte. “Åh, du er så lækker, du er så dejlig,” gentog han hele tiden. Havde lyst til at slå ham. I stedet fandt jeg en pakke kondomer frem, mens jeg tænkte, at jeg burde stoppe. Det viste sig imidlertid hurtigt, at Ekskollegaen ikke kunne få rejsning. Han var flov. “Åh nej. Og så sammen med dig, Frøken Kløe. Dig! Det måtte ikke ske sammen med dig.” Jeg blev uendeligt lettet. Fik travlt med at trække i en gammel t-shirt og smide Ekskollegaen ud, for tårerne pressede efterhånden alvorligt på. Jeg kunne ikke få mig selv til at sove i min seng, der kort forinden havde gæstet den forkerte mand. Lagde mig under et tæppe på sofaen, søvnen kom i intervaller.

Dagene efter havde jeg grøngule mærker sået over hele overkroppen, hals og skamben. Hudafskrabning på brystvorten. Og en dyb, sviende rift i kødet mellem kønslæberne. Jeg har ikke hørt en lyd fra Ekskollegaen, vi plejer ellers at snakke sammen hver uge. En mærkelig blanding af ligegyldighed og skam fylder mig. Men mest af alt er jeg så rasende på mig selv, så jeg næsten ikke kan rumme det. For jeg savner fortsat Sommermanden, føler mig helt igennem ynkelig, og har til ingen verdens nytte ødelagt et næsten-venskab i et krampagtigt forsøg på at afværge Katastrofen.

Rusen er for længst forsvundet, men jeg har ikke kunnet finde mig selv siden.