Noget om sol og øl

Ej. Okay. Det her sommeragtige vejr. Ik’? Det gør mig doven og døsig på mit solskinspot i baggården. Harmonerer ikke særlig godt med et større projekt på mit arbejde, der trækker tænder ud. Smatter jeg ikke ud i havestolene, sidder jeg bag computerskærmen. Når jeg endelig smatter, har jeg dårlig samvittighed over ikke at gå amok med arbejde. Og kan selvfølgelig kun tænke på at skaffe mig en lækker tan, når jeg sidder indenfor og sukkende kigger ud på det gode vejr. Tough life.

Nå. Men solen lokker åbenbart alle byens mænd ud af deres små mandehuler. Se, det er noget, jeg kan lide! Så sidder de der og griller i parken i deres bare, glinsende overkroppe. Søster var hjemme i Kristi Himmelfartsferien. Vi promenerede med latte to go og solbriller på næsen, mens vi gloede på mænd bag de mørke brilleglas. “Hej hej,” hilste Fitteren smilende, da han gik forbi os i en meget, meget stram t-shirt, så hans gigantiske overarme kom til sin ret. “Hold da kæft,” hviskede Søster og betragtede de svulmende biceps, “var det ham med den lille diller?” Ja. Det var det jo. Fitteren tager jeg mig ikke rigtig af længere. Eftersom vi deler fitnesscenter og bor i samme bydel, ser jeg ham forholdsvis tit. Søster og jeg satte os i græsset. Vi grinede og sladrede og sluprede kafferesterne i os. “Åh nej,” mimede jeg, da Påskemanden pludselig kom slentrende mod os. “Og det er så ham den anden, du fortalte om?” spurgte Søster. “Man kan da snart ikke gå to skridt i fred uden at støde ind i en, du har været sammen med,” grinede hun. Påskemanden hilste pænt, da han fik øje på mig, men skyndte sig videre igen. Spurven har fortalt mig, at han er temmelig flov over al sin plapren om coke sidst jeg mødte ham i byen.

Om aftenen tog vi til koncert. Her mødtes vi med Søsters kæreste og hans venner. “Ham derovre,” pegede Søster, “det var ham, der hjalp mig hjem fra Roskilde Festival engang.” Jeg kiggede op og opdagede nu et pragteksemplar af en viking stå få meter fra mig. Oho! Lige nøjagtig min type, lige nøjagtig sådan en jeg burde finde mig. Havde aldrig set ham før, og nu stod han bare der i sine sorte jeans og så helt fantastisk ud. Tatoveringerne snoede sig op af hans arme, skægget var kraftigt og flot, hans øjne var blide og lattermilde. Lige så hurtigt han var dukket op, forsvandt han igen. Spurgte henført Søsters kæreste, hvem Vikingen var. Åbenbart en perifer kammerat, som han nogle gange sås med. Jeg plagede, indtil han lovede at sætte et tilfældigt møde op mellem mig og Vikingen.

I højt humør væltede Søster og jeg ind på en bar. På et mindre plateau i den modsatte ende af lokalet stod Guitaristen. Ahrmen. Nu må det stoppe, tænkte jeg. Der var Wonderwall, der var to Heineken for otteoghalvfems, og der var skrå øjekast. “Han er godt nok flot,” Søster kiggede ublu på Guitaristen, der så en kende utilpas ud over hans nytilkomne publikum. “Det var jo det, jeg sagde,” nikkede jeg og marcherede forbi ham. Er træt af mænd, der aldrig skriver tilbage. Efter en veloverstået Over My Shoulder bestemte Guitaristen sig for at holde pause. Gik direkte over mod mig. Fik travlt med at se ud som om, jeg havde gang i alt muligt andet end at smugkigge på ham. Han spurgte, hvordan det gik. Jeg svarede, det gik godt. Jeg spurgte, om det ikke var meningen, at han skulle flytte. Han sagde, det først ville blive senere. Jeg introducerede ham for Søster. Han bemærkede, at vi ikke ligner hinanden. Jeg nikkede og smilede. Det var sødt af Guitaristen at komme over og snakke. Det havde jeg ikke regnet med, eftersom jeg aldrig har hørt fra ham siden vores date i efteråret. Men kunne igen lynhurtigt mærke, at jeg ikke havde nogen som helst fornemmelse for, hvor jeg havde ham. Igen denne utilnærmelige attitude, der ikke er til at bryde igennem.

Jeg har hørt, at det gode vejr skulle stoppe i weekenden. Det er selvfølgelig ærgerligt. Men det gør mig ikke noget igen at kunne gå lidt frit uden hele tiden at støde ind i mænd, jeg tidligere har datet.

Gensyn med Fitteren

Nu er det ikke sådan så jeg aldrig så Fitteren igen efter vores date. Absolut ikke. Faktisk ser jeg ham hele tiden.

Før vi matchede på Tinder, havde jeg kun set ham nogle gange rundt omkring i byen. Nu ser jeg ham over alt. Typisk. Jeg ser ham på gaden, jeg ser ham i fitness, jeg ser ham i køen i Netto. Så sent som i formiddags vinkede han til mig i spejlet ved håndvægtene, mens han gav den ekstra gas med “ah!” og “åhr!” og “hmmpf!”.

Netop det første møde i Netto var der, hvor vi har haft den længste samtale siden daten. Det var et par dage efter. Min veninde og jeg havde smidt vores varer op på båndet, da jeg hører et “Heeej!” bag mig. Så stod han der. I træningstøj. Selvfølgelig. “Åh, hej Fitter,” sagde jeg spagt. “Og tak for sidst,” smilede han. “Mmh, ja, tak for sidst,” mumlede jeg. “Det var virkelig hyggeligt,” fortsatte han. “Mh-hm,” nikkede jeg og pillede pludseligt interesseret ved en mælkekarton. Min veninde kiggede nysgerrigt fra ham til mig med spørgsmål dirrende på læberne. Hun skulle lige til at spørge. “Nå men. Øh. Hej hej så,” skyndte jeg mig at sige, betalte og væltede hastigt ud af Nettos automatiske dør.

Efterhånden vænner man sig ligesom til at rende ind i ham alle mulige steder. Så tænker jeg mere bare sådan her: Nå, hej igen Fitter. Jeg har set din pik. Ha.

En aften med Fitteren

Så. Altså. Fitteren skrev til mig i går. Han syntes, jeg havde set rigtig sød ud i fitness, og ville gerne lave noget sammen med mig. Vi blev enige om at se film hjemme hos ham. I hans seng. For han havde ikke tv i stuen. “Håber det er ok?” skrev han. Selvfølgelig var det det. “Frisk pige,” svarede han.

Så vi så film. Indtil han kyssede mig. Jeg tænkte først: Hmm, han har gang i noget føle-føle, det er meget sødt, han prøver at mærke mig og hvad jeg kan lide… Nej. Nej, nej, nej. Fitteren kyssede bare mærkeligt, der var slet ikke en dybere mening med det. Han kyssede med åben mund og næsten uden tunge, det var simpelthen så sært. Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle gøre. Mest lå vi bare med vidt åbne læber presset mod hinanden. Det mindede mig om mit første kys i syvende klasse.

Han ville gerne have mig til at sidde overskrævs på ham. Egentlig kan jeg rigtig godt lide at ride, men jeg havde sådan glædet mig til at være lille og feminin i hans kæmpe arme og bare blive taget. Op på ham kom jeg alligevel, og håbede, at han så til gengæld ville tage lidt hårdt fat. Nej igen. Til sidst fik jeg manøvret mig ind under ham. Her valgte han så at stikke to fingre op i mig. Havde forestillet mig, at en ældre mand var god til sådan noget. Skuffende. Jeg besluttede mig at hjælpe både ham og mig selv lidt, så mens han kørte videre, gik jeg i gang med det, jeg ved, jeg bedst kan lide. Kom næsten.

Jeg spurgte ham, om han havde et kondom. Det havde han ikke. Han havde ikke regnet med, vi skulle lave andet end at kysse. Seriøst? Hvad var det, han ikke fattede? Der døde det bare fuldstændig for mig.

Men for pokker, han kunne nusse! Vi havde faktisk en helt hyggelig stund, hvor han nussede mig helt salig, og vi talte om løst og fast. Så jeg nussede lidt tilbage. Han skulle jo ikke være den eneste. Det gjorde ham rimelig opstemt igen. Og jeg var nysgerrig. Og kan bare godt lide at gøre en mand liderlig. Han smed boxershortsene. Blottede en næsten komisk lille diller der ikke harmonerede med resten af hans store korpus. Men jeg kan nu fint lide en lille pikkemand, det kan jeg ligesom bedre overskue. Den var halvhård. Jeg spyttede i min hånd og gav ham cirka ti ryk, før han krummede sig sammen, smilede undskyldende og kom. Det nærmest flød ud af ham i bløde, slappe sprøjt op på hans mave. Det var ligesom de gamle, tykke mænd i pornofilm, hvor det bare pibler ud i stedet for store, flotte skud som de yngre kan fyre af sted.

Jeg gik hjem bagefter. Tror ikke vi skal ses igen.

Fitteren forskrækker

Fuck mig. Hvem møder jeg i fitness i dag? Hvem møder jeg, mens jeg svedende og gispende aser løs? Mens jeg hører høj musik for fuld skrald og knokler løs med hårdt sammenknebne øjne, så jeg ærlig talt både er døv og blind?

Fitteren. Min nyeste flirt på Tinder.

Og jeg havde taget behagelige, forvaskede mormortrusser på, som jeg VED, man kan se gennem mine tights. Desuden havde Smarte her også en t-shirt på, som jeg godt nok havde brugt til træning én gang før i løbet af den sidste uges tid, men jeg havde ikke andre der var rene i dag. Så jeg var pinligt bevidst om den sveddunst der bølgede frem fra mine armhuler. Var rød i hovedet, pulsen hamrede i halsen og kinderne, og havde selvfølgelig – selvfølgelig! – fjernet min makeup inden træning. Åbenbart havde han stået foran mig og sagt hej, men som sagt hverken hører eller ser jeg noget som helst. Han prikker mig på skulderen, og jeg farer sammen og råber ”fuck!”

Altså. Engang må jeg virkelig forsøge at lære at blive cool.

Han bliver mindst lige så forskrækket over min reaktion, som jeg blev over hans prikkeri. Akavet latter. ”Eeej, *gisper efter luft* haha, hej Fitter! *gisp, gisp* Hvad laver du her?” Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal sige til ham. Han siger, at han har holdtræning. Taler ret meget om den træning der. Spændende. Jeg er generelt ikke særligt interesseret i at tale om fitness, men nu er det jo Fitteren, så hvad andet kan man forvente?

Heldigvis gik han igen, og jeg gjorde mig færdig så hurtigt, at lungerne peb, så jeg kunne slippe for endnu et pinligt møde.

Fitteren

Jeg matchede med en fyr i aftes. Jeg har set ham før. Har haft lidt øje på ham i et par år nu. Vi har nogle gange udvekslet et hej. Mest sådan et nå-er-du-der-igen-hej. Vidste godt han nok var en del ældre end jeg – hans profil siger elleve år ældre.

Jeg har set ham til træning mange gange. Alle ved, hvem han er: Fitteren. Et kæmpe brød. Høj, bred, skaldet. Bestemt ikke en type jeg ellers går efter. Men altså. Han ser rar og blød ud. Hans øjne er varme. Han har en stram, sort t-shirt på, på sit profilbillede. Det ser flot ud.

Jeg tænker sådan her: Enten lever han fuldstændig op til de fordomme jeg straks får, når jeg ser én som ham. Eller også er han stik modsat.

Han var ikke så god til at flirte, men jeg gav ham en chance, for det er trods alt Tinder, og jeg har trods alt tænkt mig at knalde mig igennem hele byen. Fitteren virker som et fint sted at starte.