Meltdown, tredje del

Det krævede al min viljestyrke ikke at skrive til Sommermanden hele tiden. Har ikke tal på alle de gange jeg har startet en besked op for at ende med at slette den igen. Slap af. Slap af. Slap af. Tænkte, jeg var nødt til at gøre noget for at det ikke skulle stikke mere af for mig. Som for eksempel at knalde en anden.

Så vi blev høje forrige tirsdag. Hvem fanden bliver også høj på en tirsdag? Jeg er voksen, jeg har et voksent job, jeg gør enormt voksne ting. Og jeg forsvinder på en tirsdag. Bidrog ikke særlig godt til den søvnløshed jeg i forvejen slås med. På mit skrivebord ligger allerede en million sager. Bunken vokser og vokser, og jeg er ny på jobbet, og jeg kan ikke sove. Jeg har ikke fri, når jeg har fri; jeg lukker øjnene, laver straks to do-lister, streger over og visker ud i tankerne. Det gør mig så træt, så træt, men ikke nok til at kunne falde i søvn. Så det var rart bare at forsvinde. Og Vikaren sad der i min vindueskarm. Han så så vidunderlig ud med aftensolen i nakken, hans hår glinsede mørkt og blankt. Jeg gik direkte over og kyssede ham. Og selvom vi kort tid efter havnede som en sammenfiltret klump på mit gulvtæppe, så var det ikke ham jeg endte med, for Vikaren var nødt til at gå tidligt. En ekskollega blev derimod. Vi ville planlægge sommerferie. Det var ikke meningen det skulle ske, men han lukkede hurtigt computeren med billetter og hotelbooking ned og spiste mig. Det har vel været under opsejling længe. Ekskollegaen har været forelsket i mig gennem det sidste år eller så. Jeg har vidst det, men har ikke rigtig gjort noget ved det. Har da nogle gange overvejet ham, når kløen teede sig. Jeg lod være fordi jeg 1) aldrig har været specielt tiltrukket af Ekskollegaen, men bare har tænkt, at det ville være nemt, og 2) ikke har været sikker på, om han kunne finde ud af at have sex uden at lægge noget i det. Tilbød ham i stedet et form for næsten-venskab, og Ekskollegaen accepterede, at det var, hvad han kunne få. Tidligere har vi kysset et par gange. Bare i fuldskab. Så gælder det ikke. Her har han været ret voldsom, så jeg troede, jeg havde en idé om hvad der ventede mig, da jeg lod ham tage mig med ind i soveværelset.

Jeg var egentlig ikke spor i stødet. Men noget skulle gøres mod min midlertidige sindssyge. Det vidste jeg. Med ondt skal ondt fordrives, tænkte jeg og lod Ekskollegaen kysse mig hårdt. Der var alt for meget tunge i min mund, mine læber blev presset mod tænderne. Han var hurtig og stærk og over alt. Hev mig i håret, så nakken røg bagover. Det gjorde ondt. Min isse sved, det nærmest hylede for ørene. “Av!” sagde jeg højt og jog en næve i solar plexus på ham. Han bed i min brystvorte. “Hvad laver du?” jeg forsøgte at fjerne hans tænder fra den tynde, følsomme hud. Han lagde sin hånd over min hals, men klemte så fast til, så jeg kunne mærke luftvejene klappe brat sammen. Blodet dunkede i læberne som føltes opsvulmede og næsten bristefærdige. Han kyssede mig. De første sekunder kunne jeg ralle, derefter kom der ikke en lyd. Flåede i hans håndled, han lettede kort trykket, pressede så til endnu en gang. Nåede så småt at mærke panikken lukke sig koldt om mig, da jeg pludselig kunne ånde frit igen. Ekskollegaen virkede vred. Det provokerede mig, og jeg blev også vred, fordi han var ham, og vi stirrede i det hele taget vredt på hinanden. Alligevel lod jeg det fortsætte. Jeg sagde, han skulle droppe at stikke hånden ned i mine trusser, for jeg havde menstruation og havde ikke gidet barbere mig den sidste uge. Det var han ligeglad med. Jeg var forsvundet og i virkeligheden også fuldstændig ligeglad med alt på det her tidspunkt, så det gik mig ikke yderligere på, da han gjorde det alligevel. Han gav dårlig finger. Alt for ublid og ivrig. Det var ikke rart. Jeg skubbede ham væk og ordnede mig selv. Det tog lang tid, men da jeg endelig kom føltes det fladt og dumt. “Skal jeg gå nu?” spurgte han. “Ja,” nikkede jeg mat uden at kigge på ham. “Vi kan putte lidt inden?” sagde han. Det havde jeg faktisk rigtig meget brug for. Æltede løs og fik til sidst formet hans arme omkring mig, som jeg bedst kan lide det. Føltes trygt og velkendt. Da vi lå der, og han holdte om mig, kunne jeg næsten lade som om, han var en anden. Lukkede øjnene og tog dybe vejrtrækninger, for jeg kunne mærke, at jeg var lige ved at begynde at græde. Det var Ekskollegaen, der ville skifte stilling til ske. Det gjorde ham åbenbart ustyrligt liderlig. Jeg ved ikke hvorfor, for jeg lå egentlig bare med ryggen til ham og blundede let hen. Kunne høre, han åbnede sit bælte. “Åh, du er så lækker, du er så dejlig,” gentog han hele tiden. Havde lyst til at slå ham. I stedet fandt jeg en pakke kondomer frem, mens jeg tænkte, at jeg burde stoppe. Det viste sig imidlertid hurtigt, at Ekskollegaen ikke kunne få rejsning. Han var flov. “Åh nej. Og så sammen med dig, Frøken Kløe. Dig! Det måtte ikke ske sammen med dig.” Jeg blev uendeligt lettet. Fik travlt med at trække i en gammel t-shirt og smide Ekskollegaen ud, for tårerne pressede efterhånden alvorligt på. Jeg kunne ikke få mig selv til at sove i min seng, der kort forinden havde gæstet den forkerte mand. Lagde mig under et tæppe på sofaen, søvnen kom i intervaller.

Dagene efter havde jeg grøngule mærker sået over hele overkroppen, hals og skamben. Hudafskrabning på brystvorten. Og en dyb, sviende rift i kødet mellem kønslæberne. Jeg har ikke hørt en lyd fra Ekskollegaen, vi plejer ellers at snakke sammen hver uge. En mærkelig blanding af ligegyldighed og skam fylder mig. Men mest af alt er jeg så rasende på mig selv, så jeg næsten ikke kan rumme det. For jeg savner fortsat Sommermanden, føler mig helt igennem ynkelig, og har til ingen verdens nytte ødelagt et næsten-venskab i et krampagtigt forsøg på at afværge Katastrofen.

Rusen er for længst forsvundet, men jeg har ikke kunnet finde mig selv siden.

Meltdown, anden del

Tre gange i løbet af de sidste par uger er jeg blevet fanget i skybrudslignende uvejr. Vandet dryppede fra min næsetip, mascaraen løb ad kinderne, jeg var våd ind til skindet. Stod under halvtaget ved skraldespandene, kunne ikke komme videre. Kun tyve meter til hoveddøren. Jeg kunne soppe i mine sko. Og hele tiden – altid, konstant, uafbrudt lige siden hans sidste besøg – tænkte jeg på Sommermanden. På om det også regnede hvor han var, på hvad han lavede, og på om han også tænkte på mig, som jeg tænkte på ham.

Han begyndte at sende hjerteemojis i sine beskeder. Jeg ved godt, man ikke skal lægge alverden i en emoji. Men han sendte dem ikke før. Det gør han nu. Hvad betyder det? Jeg bliver så glad og så sur hver gang. Hjerteemojis var ikke en del af aftalen. Alt det her jeg har indeni mig? Ikke en del af aftalen! Det var ikke det, jeg ville, og nu er det sådan. Han skrev, han havde tænkt, og at han stadig meget gerne ville se mig. Og så hjerter. Nogle gange fem lige i rap. Hvor det dog irriterer mig, at jeg er blevet en af de typer, der analyserer en skide emoji.

Min besættelse må siges at være henved total. Jeg ryger cirka en pakke smøger om dagen. Om natten kan jeg ikke sove. Jeg har ikke kontrol over noget som helst længere. Føler, det rabler for mig.

Mon han nogensinde tænker på krageungen med den brækkede vinge, som vi fandt på vores første date? Det var et dårligt varsel. Jeg burde have set det allerede da.

Meltdown, første del

Kæft. Jeg lader til at dumme mig gang på gang for tiden. Efterhånden er mit humør så meget i bund, så kun rigelige mængder blandselvslik hjælper. Har fundet ud af, at man kan finde Milky Ways i blandselvmontren nu om dage. Min selvdisciplin er officielt ikkeeksisterende. Oveni var der jo lige et jobskifte. Overskud er ikke noget, der synes at følge naturligt i kølvandet her. Hvorfor en update om tredje møde med Sommermanden er pinligt forsinket. Hm. Bedre sent end aldrig:

“Selvfølgelig vælger netop du at starte en blog som denne,” sagde Eksen, da han afslørede mig – “jeg kender ingen andre end dig, der kunne finde på sådan noget.” Det var svært dengang han opdagede min hemmelige hule på internettet. Men det fik mig også til at tænke over, hvad jeg ville gøre, hvis jeg en dag mødte en mand, der skulle vise sig at være lidt sødere end sød. Vil mene, at mine skriverier er en hobby, der ville være lidt svær at fortsætte med at holde hemmelig i det lange løb. Samtidig skal man passe på med at fortælle søde mænd om det for tidligt. Eller for sent. Eller i det hele taget at fortælle noget som helst.

Eksen kender mig. Kender alle mine snirkelkroge, alle mine sære indfald, alle mine drømme og tanker. Måske det var derfor, han tog afsløringen forholdsvis pænt. Det kunne i hvert fald snildt have været et større skænderi, end det var. Nå ja. Der var da tårer, hævede stemmer og lange snakke. Men når alt kommer til alt, så ved Eksen godt, jeg ikke skriver for at såre, han ved, at hele bloggen er så meget mig, så dens eksistens er nærved uundgåelig. Da de veninder og Søster, der også læser med her, blev indviet i min hemmelighed, agerede de straks personligt heppekor. Så jeg syntes ligesom, at jeg efterhånden var blevet ganske rutineret i at afsløre ting og sager. Det snød mig. For jeg glemte, at Sommermanden ikke kender mig på samme måde.

De første par dage efter vores andet møde, var jeg ikke helt sikker på, om jeg ville se Sommermanden igen. Jeg mener. Han var smaddersød og sådan. Der er bare det ved det, at jeg for det meste bedst kan lide jagten. Og det havde været en helt igennem fænomenal jagt på Sommermanden. Det er svært at toppe. Efter anden date følte jeg, at jeg havde fået min vilje i en sådan grad, så der ikke var meget spændende tilbage over Sommermanden længere. På tredjedagen indså jeg overrasket, at jeg havde taget fuldstændig fejl. Vi skrev stadig sammen. Og jeg kunne stadig lide det. Han sendte sådan nogle søde beskeder. De gik rent ind. Men det kunne jeg jo ikke lade ham vide. Vel. Prøvede bestemt at holde ham fra livet i en armslængde. Antydede et par gange, at han ikke var andet end kød for mig. Mest for min egen skyld. Det tror jeg, han gennemskuede, for han spurgte: “Hvordan går det med at forsøge at reducere mig til sex?” Og det var nok heromkring det skete. Det var nok her, jeg så småt begyndte at miste kontrollen over mig selv. Da han efterfølgende lagde op til at ses igen, gav jeg op og smed alle forbehold.

Da Sommermanden trådte ind af døren, var jeg næsten lige blevet færdig med at bade. Havde knap nået at få tøj på. Det virkede han nu godt tilfreds med, for han kiggede så glad på mit bare maveskind, så jeg næsten blev genert. “Har du savnet mig?” spurgte jeg få øjeblikke efter i hans favn. “Ja,” svarede Sommermanden. “Sig det,” bad jeg. “Jeg har savnet dig,” han smilede og kyssede mig. Skubbede trekantsbh’ens bløde blonde til side og slikkede brystvorten, mens han skrællede mine jeans af. Midt på stuegulvet fandt hans tunge hurtigt min revne, og jeg strøg ham over håret, mens hans skæg kildede mit inderlår. Jeg lagde nakken tilbage og sukkede. Er jo som regel ikke den store fan af at blive slikket. Men med Sommermanden er det anderledes. Ligefrem rart. Har endda taget mig selv i at tænke på hans tunge, når jeg er alene. Vi knaldede først i sengen, senere på sofaen. Da vi bagefter så en film sammen, lagde hans hånd sig som det mest naturlige om mit bryst. Jeg følte mig så pokkers tryg og glad, lagde mig tæt ind til ham.

Jeg har det godt sammen med Sommermanden. Han får mig til at grine, gør mig i godt humør. Så jeg tænkte, at han fortjente valget. Hvis han var en, jeg ville blive ved med at se, ville det kun være fair at fortælle ham, at de ting vi foretager os sammen bliver blæst ud på internettet bagefter. Det skulle han have mulighed for at kunne vælge fra. Sådan har jeg aldrig tænkt om nogen før. Og jeg kan stadig ikke helt gennemskue, hvorfor jeg pludselig begyndte at tænke det om ham. Tilsyneladende er Sommermanden i gang med at gøre mig skør. Så jeg lagde kinden mod hans skulder og kunne selv høre hvor lille min stemme lød, da jeg gik til bekendelse. Han blev så underligt stille. Lå bare der og kiggede frem for sig, mens jeg fortalte. Mine fingre blev kolde. Og jeg tænkte, at det var forkert, det var slet ikke sådan det skulle gå, og jeg ønskede, ønskede, at jeg kunne spole tiden tilbage til da det bare var mig og ham og ingen spurgte ind til læsertal og sidevisninger. Altså. Bloggen er da et nogenlunde beskedent foretagende, men der er jo alligevel andre end ekser og veninder og søstre som læser med. “Hvordan ved jeg, at jeg ikke bare er et projekt, du kan skrive om?” spurgte han. “Men. Det er du jo ikke. Det må du da vide?” jeg var helt forbavset. “Og hvordan ved jeg, at du er ægte sammen med mig? At det ikke bare er ét stort spil for at få en god historie?” fortsatte han. Jeg havde ikke noget svar. For da fattede jeg, at Sommermanden ikke kender mig. Han bad om at måtte læse om sig selv, og mens han gjorde, sad jeg hændervridende og havde det som om, jeg var til eksamen. Jeg tror, vi følte, det var lige grænseoverskridende for os begge.

Bagefter stod jeg alene for mig selv i køkkenet. “Jeg har brug for dig nu,” sagde Sommermanden bag mig. Jeg vendte mig om, han hjalp mig op på køkkenbordet. Og med den ene fod støttet mod væggen, hånden i vasken og vandhanen i ryggen gav Sommermanden mig mit livs knald. Sådan et hvor man glemmer tid og sted. Da han nærmede sig klimaks, greb han mig, fik mig til at knæle for sig. Her begik jeg den fejl at kigge op, da det gik løs. Jeg kan bare så godt lide at se en mand komme. Især ham. Bare ikke smart, når man har gang i en facial. Mit øje var rødt og hævet to timer efter.

Inden han tog hjem, kyssede han mig og sagde, at han havde brug for at tænke, men han mente, at han stadig gerne ville os. Der ville under alle omstændigheder gå nogle uger før vi kunne ses igen; han skulle rejse med sit arbejde. Jeg følte, vi var blevet så tætte den dag, og jeg vidste, at jeg stod fuldstændig åben for ham nu, der var ikke nogle sprækker, ingen vinduer at lukke længere. Han havde læst om mig og om sig selv, og han havde ikke skældt ud. Jeg gik lettet og fjedrende i Netto med mit røde øje.

Sommermanden

Han er sådan en, hvor jeg tænkte “fuck yeah!”, da jeg så ham på Tinder. Vi matchede straks. Han skrev først. En sjov besked. Flere sjove beskeder. Uh. Han gjorde mig helt kåd og fnisende i løbet af ingen tid. Lå i min seng, mens han flirtede med mig på en så elegant, underspillet måde, så han endte med at få fyret godt og grundigt op under kløen. Det tegnede godt. Fandt endda ud af, at vi bor meget, meget langt væk fra hinanden, men denne gang syntes det, at være en mindre ubetydelig detalje at skulle tilbringe timer i toget for at se ham. En sjælden gang imellem slår det bare klik inden man rigtigt har mødt hinanden. Han fortalte om sit job, der lød spændende, men som sidst på sommeren krævede et længere udlandsophold. Så ikke noget seriøst, skrev han allerede tidligt. Nej, nej. Ikke noget seriøst. Kun for sommeren, blev han ved. Ja, ja. Kun for i sommer. Da han tilfældigt skulle forbi min by en søndag eftermiddag, spurgte han, om ikke jeg havde lyst til at ses. Der var faktisk ikke noget jeg hellere ville.

Da jeg vågnede om morgenen var det til menstruation og mavekramper. Sådan noget satans pisselort, tænkte jeg surt og skød en hvid pil efter alt der involverede noget som helst med at tage tøjet af. I stedet fik jeg arrangeret kaffe. Udvalgte nøje de sorte og hvide striber jeg trak over hovedet. Kiggede tilfreds på mig selv i spejlet. Det gælder om at se casual ud på den helt rigtige måde. Håret op i en hestehale, nogle få totter hang meget lidt tilfældigt og krøllede let ved mit øre.

Da Sommermanden kom gående mod mig, så han fuldstændig ud, som jeg havde håbet. Tilpas høj, tilpas mandig. Bemærkede glad, at jeg kunne ane brysthår ved t-shirtens hals. Hans hænder var større end mine, de så meget stærke ud. Og så de her øjne, der gjorde mig helt forvirret. Lidt skrå. Meget brune. Åh. Kunne mærke min selvsikkerhed skride, når han kiggede på mig. Rødmede befippet og fik hurtigt guidet os ind på den nærmeste kaffebar, mens jeg forsøgte at hanke op i mig selv. Vi købte kaffe, og der var så kvælende varmt, så vi blev enige om at tage den med os ud i det gode vejr. Jeg viste ham rundt i byen. Han bad mig tage ham med til mine hemmelige yndlingssteder. Så jeg viste ham lindealleen, der med sit syregrønne tag gør mig stum og lille. Sommermanden stod for enden og betragtede mit barkede yndlingssted med respekt. Jeg følte mig stolt og genert. Og så gik vi op og ned, op og ned af alleen, mens vi sludrede og grinede og mærkede kemien pulsere elektrisk. Sørgede for hele tiden at holde anstændig afstand mellem os. De få gange han alligevel tilfældigt strejfede mig bølgede det behageligt gennem fingrene, mens jeg febrilsk tænkte, at nu måtte han ikke komme tættere på. Sommermanden lod heldigvis ikke til at bemærke min nærmest jomfruelige reaktion på ham. Fortalte i stedet om de tvivlsomme delikatesser han havde nedsvælget på sine rejser, og jeg hvinede og gøs, da han grinende beskrev karamelliserede græshopper og kryb. “Vis mig mere,” bad han. Så jeg tog ham med til udkigsposten, hvor hele verden breder sig under. Jeg trådte op på en sten for bedre at kunne se, han lånte mig sin skulder som støtte. Havde lyst til at stryge ham over skægget og mærke, om det var lige så blødt, som det så ud. Det var her jeg tænkte, at spændingen mellem os nu var så stor, så der ikke skulle megen overtalelse til, før jeg ville glemme alt om menstruation og lade ham tage mig bag en busk.

Vi købte is og vi gik stadig. Bare gik og gik. Jeg følte, jeg kendte ham. Han talte, som om han kendte mig. Efter tre timers gåtur begyndte mine sko at skave. Da vi sagde farvel, var han meget tæt på mig. Men vi stod bare der og smilede og kiggede på hinanden. Solen bagede, de sorte og hvide striber klæbede til ryggen. “Jeg vil meget gerne se dig igen,” sagde han.

Efterfølgende har han tilføjet mig på alle sociale medier. Vi stalker hinanden som gale. Snapper, liker, kommenterer. Arbejde og dumme planer har gjort, at vi ikke har kunne se hinanden igen lige med det samme. Det er ikke nemt, når han bor så langt væk. Til gengæld har vi skrevet sammen næsten hver dag. Venter åndeløst på hver en lyd fra ham. I starten var det søde beskeder, forsigtige, prøvende. Men efterhånden som flirten udviklede sig, blev begæret så håbløst åbenlyst, og jeg modtager nu de mest saftige sms’er, jeg nogensinde har fået. Magen til velskreven sexting skal man lede længe efter. Ikke sådan noget gængs jeg-har-lyst-til-at-stikke-min-store-pik-i-din-stramme-fisse. Nej. Det er beskrivelser af tunge åndedrag, sitren i kroppen og længselsfulde kys. Han er ved at køre mig fuldstændig op i en spids.

“Jeg kommer i næste weekend,” skrev han i sidste uge. Glemte alt om mine manderegler og inviterede ham straks hjem. Der er ikke mange dage til nu. Jeg skal efterhånden anstrenge mig meget for at huske på, at han kun er en sommermand.

Skruk

“Mor? Æh. Hvad er det her?” spurgte jeg. Var en sød datter og kom på påskebesøg hos mine forældre i sidste weekend. Ledte efter et par uldne sokker. Nederst i min mors tøjskab stoppede jeg op. Hun dukkede frem i døråbningen. “Ja. Altså. Det er bare noget jeg har købt, ik'” svarede hun. “Men det er børnebøger og legetøj,” sagde jeg og holdte en farverig bog frem i strakt arm, klemt fast mellem pegefinger og tommel. Peter Plys stirrede tomt frem fra den glitrede forside. “Det er til mine børnebørn. Så kan de komme hjem til mormor og morfar og lege med det. Er det ikke hyggeligt?” smilede hun. “Men. Du har jo ingen børnebørn,” kunne mærke en snigende velkendt, presset fornemmelse. “Nej nej, men det varer nok ikke længe,” kvidrede hun.

Øh. Jo. Det gør det faktisk. Søster er ligesom i gang med uddannelse. Så hun er indtil videre lovligt undskyldt i mine forældres øjne. Til gengæld har hun en kæreste, som de forguder, og som med sit ravnsorte hår vil kunne lave smukke unger på hende. Det kan man jo ikke hamle op med. Og jeg? Tja. Jeg har ikke engang planer om at få en kæreste. Lige nu i hvert fald. Desuden har jeg heller ikke råd til sådan en baby. Alle mine penge går til absolut livsnødvendige sager som kjoler og sko, mine evige laster. Det er mere dyrt at være single, end man lige skulle tro. I går fik min optiker mig for eksempel overtalt til at bruge alt for mange penge på cirka hele biksen – endte i hvert fald med at gå derfra med både nye solbriller, linser og briller. Da jeg vaklede ud af butikken følte jeg en blanding af vemod og let chok over lige at have hostet spontant op med så betragtelig en sum. Samtidig også et rush uden lige. Gik direkte videre til den næste forretning for glad at svinge dankortet endnu en gang. Man kan lige så godt gå bankerot med stil. Jeg shopper, når jeg er glad; jeg shopper, når jeg er trist; jeg shopper, når det er fredag; og jeg shopper, når Påskemanden ikke skriver til mig. Bare fordi jeg har lyst. Bare fordi jeg kun behøver at tage hensyn til mig selv. Bare fordi jeg ikke har noget imod at leve af havregryn i en hel måned. Der er tydeligvis ikke plads til børn i det budget. Det kan du vel godt se, mor? Beklager.

“Ja, jeg fandt jo din far, da jeg var nitten. Og jeg fik dig, da jeg var syvogtyve,” siger min mor tit. Jeg tror, hun synes, det bliver sagt helt henkastet. Det ved vi begge to, at det bestemt ikke gør. Hun forstår ikke det der med at date. Og hun forstår slet ikke, at jeg tilsyneladende synes, det er sjovt med nye mænd og nyder kun at være mig. Engang fortalte jeg hende lidt forsigtigt om Vikaren – ikke sådan helt vildt i detaljer, vel – og hun undrede sig over, hvad jeg dog ville med en røvhulstype som ham. Forsøgte at forklare hende, at Vikaren er så pæn, så det er det eneste, der betyder noget. “Vil du så bare sidde og kigge på ham?” spurgte hun lettere forvirret. Jeg havde ikke rigtig noget svar.

Min far er godt nok ikke begyndt at købe legesager, men han kan nogle gange finde på drømmende at sige: “Dengang jeg var lille, lavede min farmor marmelademadder til mig. Jeg spiste så mange, så jeg fik mavepine. Det var kun hjemme hos hende, jeg fik lov til sådan noget. Sådan skal det også være, når mine børnebørn kommer her,” og så fortsætter han ellers med at fortælle om alle de andre sjove ting, han også skal lave sammen med dem. Det er jo simpelthen så sødt! Bliver faktisk helt rørt. Og jeg får virkelig, virkelig lyst til at føde ham en kæmpe omgang børnebørn lige på stedet, når han siger sådan. I cirka ti minutter. Så kommer jeg i tanke om mit endnu faste maveskind og den der sarte, lysegrå sofa, jeg sukker over, og som hverken tåler babygylp eller fedtede børnefingre.

Så de må godt lige slappe lidt af med at være så skruk. Nogen kunne jo helt få stress og nerver og blive tvunget til at forsøge at shoppe det væk.