Date med Ingeniøren

“Hej Frøken Kløe! Flotte billeder 😉 Jeg kan ikke sove, så jeg tænkte, jeg ville skrive til dig. Hvad skal du lave, når du vågner?” stod der i den besked jeg modtog klokken 00.27 torsdag nat i sidste uge. Han var mit nyeste crush på Happn. Lækker mand. Sjov profiltekst. Jeg svarede med mysli i mundvigen og lunken kaffe i koppen næste morgen og fra da af skrev vi til hinanden hvert ledige øjeblik. Det gik virkelig godt! Han var sød og reel, hans beskeder gjorde mig i godt humør. Jeg stalkede ham på alle sociale medier. Fik et klart indtryk af, at han havde styr på sit liv, og måske fordi jeg ikke selv føler, at jeg med hånden på hjertet kan sige det samme, tiltrak det mig helt afsindigt. “Og med job som ingeniør, har han sikkert også styr på sin pengepung. Det er godt,” konstaterede Søster efter jeg over telefonen havde guidet hende ind på hans facebookside. Fortidens fattige ekser stod stadig i skarp erindring. “Tag ham!” sagde Søster inden vi lagde på, og jeg vidste allerede, at det var helt uundgåeligt. Da jeg stod svedende i fitness, fik jeg inviteret ham på date, og han takkede straks ja.

Jeg kunne mærke min puls hamre nervøst, da jeg stod i mit køkken fem minutter inden jeg skulle ud af døren. Det sneede, og jeg bandede over at måtte trække jakkens hætte op over mit møjsommeligt opsatte hår. Skridtede hurtigt gennem våde gader mod den café, vi havde aftalt at mødes på. Vejret taget i betragtning endte jeg med at gå indenfor for at vente på ham, selvom jeg havde en heftig diskussion med mig selv om, om jeg hellere burde stille mig udenfor. Lige pludselig virkede det bare helt vildt vigtigt. Sådan en dum, lille ting. Ingeniøren kiggede glad på mig, da han trådte ind ad døren. Gav mig et kram. Han var ikke så høj. Tænkte, at det var godt, jeg ikke havde taget hæle på. Men han var helt sindssygt pæn. Hans smil var varmt og stort, tænderne snorlige og hvide. Hans hår var lyst, han havde skægstubbe. Jeg opdagede en lille, charmerende skelen, der kom til syne, når han kiggede til siden. Brugte de første ti minutter på rødmende at samle mig, kunne ikke engang læse menukortet ordentligt, ordene dansede rundt. Endte med selv at bestille kaffe, mens han tog en chai-latte. Tjeneren smilede diskret over bestillingen, og Ingeniøren grinede: “Det er vist egentlig mest en tøsedrik,” og jeg syntes, det var det sødeste.

Vi snakkede og snakkede, ethvert emne blev endevendt. Han var sjov og fik mig til at grine højt. Fortalte spændende historier mens hans ivrigt gestikulerede, og jeg tænkte, at jeg havde lyst til, at han skulle blive ved med at fortælle. Ingeniøren overraskede mig. Blæste mig fuldstændig bagover. Jeg tror, han havde det på samme måde med mig. Hele daten igennem virkede vi begge en smule generte og nervøse, men jeg tror, vores forlegenhed forenede os på en helt anden måde end jeg nogensinde før har oplevet. Pludselig var der gået tre timer, og vi blev enige om at bryde op. Udenfor var det stoppet med at sne, der var helt mørkt. “Jeg vil rigtig gerne se dig igen,” sagde han. Jeg smilede for mig selv hele vejen hjem.

Uge 1

Mkay. Så den første hårde arbejdsuge efter ferien er ovre. De der juledage var lange og gode, og selvom jeg ikke er den største juleven, er jeg ikke for fin til at komme traditionerne i hu, for det er nu alligevel så pokkers hyggeligt når hele familien er samlet. Verdens bedste Søster var hjemme for en kort bemærkning, og jeg nød gåture med hende og min mor i min barndomsby, for alt var næsten som det plejede og så alligevel ikke.

Sidste mandag lurede hverdagen igen, og det var en rødøjet og søvndrukken Frøken Kløe, der mødte ind på job om morgenen. Skulende gemte jeg mig bag min skærm, og hele tre kopper kaffe blev skyllet ned i løbet af de første fyrre minutter, før jeg var i stand til at fungere bare nogenlunde normalt. Troede aldrig dagene skulle få en ende, men pludselig gik tiden alligevel stærkt, og efter årets første uge kan jeg tilfreds konstatere følgende:

1: Min konto er stadig i plus. Sgu. Har ikke brugt en eneste krone på udsalg. En dyr Black Friday, efterfulgt af Cyber Monday og slutteligt en ubarmhjertig omgang juleshopping har gjort et ihærdigt stykke arbejde for at lænse mig for hver en øre. Og det lykkedes rigtig godt, skulle jeg hilse at sige. Så godt, så jeg til sidst var nødt til at bruge af mit madbudget. Jeg mener. Hvor vigtigt er mad i forhold til et godt tilbud? Ikke særlig vigtigt i min optik. Så jeg levede af havregryn stort set hele december. Til gengæld er jeg i år sluppet for det ellers trofast tilbagevendende julesul. Smart. Men efter en måned uden råd til at foretage sig noget som helst, bliver man rimelig hurtigt kureret for udsalgsfeber. Mit nytårsforsæt blev, at jeg skulle tage mig sammen. Indtil videre går det tilsyneladende forrygende.

2: Nogle har måske bemærket, at det er noget tid siden, jeg har datet. Jeg ooorkede det ikke. Altså. Mænd. Pff. Har været lidt inde på det før. Muligvis har en vis Eks’ status som ny bloglæser også spillet ind, og jeg har i det hele taget haft svært ved at skrive og formulere mig lige siden. Har et hav af halve, ufærdige indlæg liggende. Sætningerne smuldrede tørt allerede inden mine fingre nåede tasterne. Det gjorde mig ret vranten ikke at kunne få samlet stumperne ordentligt. Tilsæt et skvæt pirrelighed og nedtrykt humør, hvilket ikke kan påstås viser mig fra min bedste eller mest charmerende side, og man finder grunden til fraværet af nye mænd. Men så skete det, at jeg ikke kunne sove i torsdags, så jeg gik på Happn for at hyggescrolle lidt. Har ellers ikke været specielt imponeret over den app, som, i hvert fald i min by, har været lige så kedelig som Tinder er blevet. Men se! Pludselig poppede en meget sød, meget pæn fyr op. Oho!, tænkte jeg og livede gevaldigt op. Krydsede ligefrem fingre, da jeg likede ham. Straks var der match, og jeg blev helt tøset og fnisende og glad. Næste morgen vågnede jeg op til en besked fra ham hvilket kickstartede en strøm af beskedudveksling uden lige. I går mødtes vi over kaffe. Og jeg har ikke kunnet stoppe med at smile lige siden.

    Newer posts