Jeg har været på date. Forresten.

Vi havde skrevet sammen i nogle dage, og det fungerede virkelig godt. Vi kunne lide nogenlunde de samme film og satte pris på de samme ting. Alt sådan noget. Han havde kasket eller hue på, på alle sine billeder. “Det har jeg altså ikke altid,” skrev han. Jeg var lidt bange for, det var fordi, han var ved at blive tyndhåret. Men han havde flotte øjne.

Han spurgte, hvad jeg søgte. Det varierer lidt, hvad jeg svarer til det spørgsmål. Klør det, siger jeg ligeud, jeg har brug for en kløpind. Er manden lovende, er jeg lidt mere elegant. Og ham her var sød. “Det ved jeg ikke,” endte jeg med at sige, “umiddelbart ikke noget fast, men jeg er ikke afvisende over for tanken om en kæreste, hvis jeg skulle finde den rette fyr.” Kasketten var enig. Ork, alle hans venner havde gang i kæreste, hus og barn, der var han slet, slet ikke endnu. Fint nok.

Vi aftalte at ses. Blev enige om at gå en tur sammen inde i byen. En gåtursdate passer fint i mit kram. Finder man ud af, man ikke har noget at snakke om alligevel, kan man altid tale lidt om det, man går forbi. Dagen før daten foreslog han, at vi kunne køre i skoven eller til stranden sammen. Ej. Vel. Jeg skulle ingen steder køres hen i en fremmed mands bil. Og jeg skulle slet ikke trave rundt i en skov med samme fremmed mand, så han kunne slå mig med en kæp og alt muligt. Det kan godt ske, jeg er uforsigtig når det klør, og ingen problemer har med at tage hjem til mænd, jeg aldrig har mødt før. Men kløen er heldigvis dulmet for tiden, og jeg bliver lige så stille mig selv igen og husker på, at jeg faktisk er fornuftig i virkeligheden. Han blev lidt fornærmet, da jeg sagde, jeg gerne ville holde mig til byen, som vi først havde aftalt.

Han havde selvfølgelig kasket på, da vi mødtes. Jeg var lidt nervøs og ævlede løs. Opdagede hurtigt, at jeg slet ikke kunne fornemme, hvor jeg havde ham. Det var ikke rart. Kunne ikke mærke, om han syntes, jeg var lidt sød eller bare åndssvag. Måske det var en blanding. Med mest åndssvag i.

Kasketten snakkede om politik. Og især om skolereformen; han er lærer. Ikke lige det fedeste samtaleemne, synes jeg. Vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Når man møder hinanden første gang, foretrækker jeg klart at holde mig til mindre farlige emner. Så snakkede han om børn. Kasketten ville gerne have børn. Det vil jeg også gerne. Kasketten ville også gerne have et hus. Og en kæreste. Og alt det hans venner havde, for deres græs var bare grønnere, og jo mere Kasketten tænkte over det, jo mere vissent virkede hans eget græs. Jeg tænkte, vi måtte have misforstået hinanden på et tidspunkt. Mindedes ikke at have sagt ja til at gå på date med en skruk kasket. Han fortalte om sine mange tinderdates, som han kun havde set én gang, for, som jeg forstod det, ville han ikke spilde kostbar tid og sæd på ikke-barnemor-materiale.

Daten tog nøjagtig en time. På minuttet. Vi blev pænt enige om ikke at ses igen.