Anden date med Kreamanden

Scene 8. Ungpigehybel. Aften. Frøken Kløe – for hvem det i denne weekend har lykkes at føre et højest usædvanligt aktivitetsniveau med både langt event i fitness og kunstudstilling med sine forældre – ligger atter på sofaen iklædt nattøj. Hun har købt bland selv-slik for halvfjers kroner. Det er et par dage siden, hun var på date i teatret. På Tinder modtager hun en besked fra Kreamanden.

KREAMANDEN: Har du travlt i næste uge? Hvornår vil du se mig igen?

Beskeden formår at irritere Frøken Kløe nok til, at hun ikke gider svare lige med det samme. Hun er ved at gense Outlander; går i gang med sjette afsnit. Bagefter ringer hun til Søster.

SØSTER: Skriver han ordret “hvornår vil du se mig igen?”?

FRØKEN KLØE: Ja. Er det ikke lidt irriterende?

SØSTER: Jo, sådan lyder det. Også desperat. På en måde.

FRØKEN KLØE: Præcis!

SØSTER: Tror du ikke, det er fordi, du i virkeligheden ikke gider ham nok, at du har det sådan nu?

FRØKEN KLØE (slår smæld med tungen): Tjo. Sikkert. Det er bare fordi, han jo skaffede teaterbilletter. Så føler jeg ligesom, at jeg skylder ham noget. Du ved. Det er for dumt. Men. Han var jo også sød nok. Rigtig sød, faktisk. Hans ven var bare endnu sødere. Og smukkere. For satan, han var smuk.

SØSTER: Løven?

FRØKEN KLØE: Løven. Jeg har fundet ham på Facebook.

Søster søger efter Frøken Kløes anvisninger på Facebook. Hun finder Løven.

SØSTER: Ok. Hold da op. Han er godt nok. Ja. Det er han virkelig. Hold da helt op.

Frøken Kløe og Søster fortsætter med at stalke Løven en rum tid, inden de afslutter samtalen. 

FRØKEN KLØE (i besked på Tinder): Hvad med lørdag?

KREAMANDEN: Jeg kan desværre ikke i weekenden. Har du ikke mulighed for at ses tidligere på ugen?

Frøken Kløe ser syvende afsnit af Outlander.

FRØKEN KLØE (i besked på Tinder): Hvad så med i morgen?

KREAMANDEN: Det er en aftale.

– – –

Scene 9. Ungpigehybel. Dag. Frøken Kløe gør et forsøg på at rydde op, flytter en stak vasketøj fra stuebord til vindueskarm. Hun spiser en skålfuld havregryn. Dupper en smule ferskenfarvet lipgloss på læberne. Dørtelefonen kimer. Det er Kreamanden. Frøken Kløe sprayer hurtigt med lidt hårlak. Trækker dernæst i overtøjet, går ud af døren og ned ad trapperne.

– – –

Scene 10. På gaden. Kreamanden står udenfor Frøken Kløes opgang. Han har sin cykel med og har en mørkeblå filthat på hovedet. 

KREAMANDEN (smiler): Hej! Tak for sidst.

FRØKEN KLØE (giver ham et kram. Smiler): Hej Kreamand! Selv tak. Skal vi snuppe en kop kaffe?

De går sammen hen ad gaden. Snakker lidt om, hvad de hver især har lavet i løbet af dagen. Ved den første kaffebar går de indenfor. Frøken Kløe gør meget ud af på en diskret måde at vifte med sit dankort, så Kreamanden ikke er i tvivl om, at hun gerne vil betale for sig selv. De sætter sig.

KREAMANDEN (kigger ned ad Frøken Kløe, da hun tager jakken af): Du ser rigtig godt ud i dag.

Frøken Kløe er iført denimnederdel, rød- og blåstribet bluse og sorte ruskindsstøvler.

FRØKEN KLØE: Tak. Det er mit faste date-outfit.

KREAMANDEN (griner): Er det?

FRØKEN KLØE (griner): Nej, det var bare for sjov.

KREAMANDEN: Går du på mange dates?

FRØKEN KLØE: Nja. Det kommer vel an på, hvad man synes, der er mange dates. Tror ikke, jeg går på flere dates end andre singler.

KREAMANDEN: Jeg må sige, at du er en af de bedre dates, jeg har oplevet.

De drikker kaffe og småsnakker om løst og fast. Samtalen falder på fitness. Klassisk emne.  

KREAMANDEN: … Det er ligesom ham, jeg bor sammen med. Løven. Kan du huske, vi mødte ham i teatret? Det er min roommate. Han er fitnessinstruktør.

FRØKEN KLØE (pludseligt meget interesseret): Du bor sammen med Løven? Ja?

KREAMANDEN: Nemlig. Men han leder efter en lejlighed for sig selv nu.

FRØKEN KLØE (henkastet): Virkelig? Nå! Skal han da flytte sammen med sin kæreste eller hvordan?

KREAMANDEN: Nej, han har ingen kæreste.

FRØKEN KLØE: Aha. Hvor vil han bo? Midtbyen? Vestbyen? Østbyen?

KREAMANDEN (med let rynkede bryn): Øh. Det ved jeg ikke.

FRØKEN KLØE: Har han børn? Eller. Æh. Du ved. Men. Har han?

KREAMANDEN (griner): Nej, det har han ikke.

FRØKEN KLØE: Hvordan er han? Hvilken type? Jeg mener. Hænger jo tit sammen med hvilken bydel, man har lyst til at bo i.

KREAMANDEN: Han er sådan meget chill i det.

Frøken Kløe remser begejstret alle sidegaderne op omkring sin egen gade, som ville egne sig absolut glimrende til en chill, kæreste- og barnløs Løve. Tænk hvis de kunne blive naboer! Frøken Kløe synes efterhånden, det hele kunne minde om et manuskript til en B-film. I tankerne roser hun sig selv for at have håndteret de spændende, nye oplysninger om Løven på en så elegant og afslappet måde. Minder dernæst sig selv om, at det er Kreamanden og ikke Løven, hun er på date med nu. Hun begynder i stedet at tale om sommerferieplaner. Bagefter musik. Uddannelsesvalg. Runder endnu en gang sommerferieplanerne. Det bliver en kort date.

– – –

Scene 11. Foran kaffebaren.

FRØKEN KLØE: Tak for i dag, Kreamand.

KREAMANDEN: Har du lyst til at ses igen?

FRØKEN KLØE: Øh. Vi må lige tales ved.

KREAMANDEN: Jeg skriver til dig.

De siger farvel og skilles, går i hver sin retning. Da Frøken Kløe er kommet et godt stykke væk, ringer hun Søster op og sætter hende hurtigt ind i sagerne.

FRØKEN KLØE: Som jeg ser det nu, har jeg to muligheder: Blive venner med Kreamanden og sørge for at blive inviteret hjem til ham – på en fuldstændig venneagtig måde! – så jeg kan møde Løven igen. Eller – og det ville selvfølgelig være det pæneste at gøre – helt stoppe med at date Kreamanden og finde ud af det med Løven på anden vis. Skulle Løven tilfældigvis følge en eller anden åndssvag, pernitten bro code, er det bedst aldrig, aldrig at se Kreamanden igen.   

SØSTER: Du må under ingen omstændigheder knalde Kreamanden! Og du må heller ikke lade ham tro, at det nogensinde ville kunne lade sig gøre. Får Løven det at vide, er det først, han holder sig væk.

De fortsætter et stykke tid med at diskutere og vurdere Frøken Kløes muligheder. Selvom det med at blive venner med Kreamanden klart ville være det snedigste, bliver de til sidste enige om, at det nok vil være bedst ikke at se ham igen.

– – –

Scene 12. Ungpigehybel. Dag. Der er gået over fjorten dage siden sidste møde med Kreamanden. Han har ikke skrevet til Frøken Kløe, og i mellemtiden har der også været så meget andet rod, så hun har heller ikke kontaktet ham.

KREAMANDEN (i besked på Tinder): Hej Frøken Kløe. Det er lang tid siden. Hvordan har du det? Hvornår skal vi tage en tredje date?

FRØKEN KLØE: Hej Kreamand. Det har været hyggeligt at møde dig, men jeg synes ikke, vi skal ses igen.

KREAMANDEN: Kemien og den umiddelbare tiltrækning var der alligevel heller ikke rigtigt fra min side. Jeg synes bare, vi skulle give det en chance. Men det må du selv om. Ha’ det godt.

Frøken Kløe trækker på skuldrene. Kort efter sletter Kreamanden hende som match. Men da er Frøken Kløe allerede gået i gang med at lægge andre planer. 

Kreamanden

Scene 1. Ungpigehybel. Aften. Tøj er spredt på gulv og stole. Brugt service står stablet på køkkenbordet. Skraldespanden trænger til at blive tømt. Frøken Kløe – kvinde sidst i tyverne, lysebrunt pagehår, bebrillet, klædt i nattøj – ligger på sofaen, der står i et hjørne af stuen. I baggrunden kører Netflix. Frøken Kløe swiper på sin telefon. Dette leder hende til sidst forbi en kreativ mand på Tinder. Hun dvæler lidt ved hans jobtitel, der lyder spændende og anderledes. Sådan en har hun aldrig været på date med før. Frøken Kløe trykker til sidst på det grønne hjerte. Der er match.

KREAMANDEN (i besked på Tinder): Hej Frøken Kløe! Sikke et dejligt match at få her til aften. Du ser virkelig sød ud.

FRØKEN KLØE: Hej Kreamand! Ej, hvor heldigt – det synes jeg også, du gør.

KREAMANDEN: Så burde vi jo mødes en dag.

FRØKEN KLØE: Det kan vi godt. Men jeg kan nok først i næste uge.

KREAMANDEN: Ok. Men skulle du nu alligevel finde lidt tid, så tag med mig i teatret i morgen aften.

Frøken Kløe har læst anmeldelser og har længe gerne ville se netop den forestilling, Kreamanden nu inviterer hende med til. Hun tænker sig kort om.

FRØKEN KLØE: Hmm, det kommer an på hvad tid? Jeg er først hjemme fra arbejde omkring klokken 18.00 i morgen.

KREAMANDEN: Det er klokken 20.00. Jeg skaffer billetter.

FRØKEN KLØE: Super! Så vil jeg gerne.

– – –

Scene 2. Storrumskontor. Dag. Frøken Kløe drikker kaffe sammen med to kvindelige kolleger. Hun modtager en besked fra Kreamanden på Tinder.

KREAMANDEN: Jeg glæder mig til at se dig. Du skal lige vide, at der godt kan være nogle, jeg kender, i teatret i aften. Måske vi bare skulle lade som om, at vi er bekendte gennem en fælles ven, så vi undgår unødig, ubehagelig opmærksomhed. Hvad siger du til det?

FRØKEN KLØE (henvendt til kollegerne): Det er simpelthen for meget. Hør lige (hun genfortæller Kreamandens besked). Jeg hader, når mænd er flove over, at man har mødt hinanden på Tinder.

KOLLEGA 1: Jeg synes, det er betænksomt af ham. Måske han ikke vil risikere, at du bliver flov, hvis en masse af hans venner begynder at spørge ind til jeres første date.

Frøken Kløe er ikke overbevist. Hun har gennem sin Tinderkarriere mødt mange mænd, der hellere vil lyve end fortælle sandheden om, hvor man har mødt hinanden. Frøken Kløe kan ikke lide løgnagtige mænd.

KOLLEGA 2: Jeg er enig. Det er sødt af ham. Det skriver du til ham.

FRØKEN KLØE: Ej. Jamen. Helt ærligt.

KOLLEGA 2: Skriv det så!

Efter yderligere forhandling med kollegerne – hvor Frøken Kløe pure nægter at skrive noget som helst til Kreamanden om, at det er sødt af ham – går hun med til i det mindste at anerkende hans forsøg på – hvad der af kollegerne bliver betegnet som – omsorg.

FRØKEN KLØE (i besked på Tinder): Godt tænkt. Det siger vi bare. Skal vi mødes lidt før, så vi har tid til at strikke en historie sammen?

KREAMANDEN: Haha, du er sej! Det kan vi godt. Klokken 19.30?

FRØKEN KLØE (uden at sende beskeden): Ok.

KOLLEGA 1: Skriv “kærlig hilsen Frøken Kløe”.

FRØKEN KLØE: Man skriver ikke “kærlig hilsen” på Tinder, at du ved det.

KOLLEGA 2: Gør det nu bare.

FRØKEN KLØE (i besked på Tinder, fortsat): Kærlig hilsen din bedste vens ven Frøken Kløe. Eller kusine Frøken Kløe. Eller kender-hende-fra-gamle-dage-Frøken Kløe. (Sender besked).

KREAMANDEN: Haha, jeg forestillede mig nu, at vi måske kunne sige, du kender min ven, der er trommeslager i mit band?

FRØKEN KLØE: Ven. Band. Trommeslager. Tjek.

– – –

Scene 3. Ungpigehybel. Aften. Der er stadig rodet i lejligheden. Frøken Kløe kommer træt hjem fra arbejde. Undlader at hænge jakken på knagen i entreen, smider den i stedet på gulvet lige nedenfor. Hun har en blå bluse, sort nederdel og blomstret kimono på. Hun sparker skoene af og lader dem stå midt på gulvet. Går hen til køleskabet, tager to fiskefrikadeller ud, som hun steger og spiser med ekstra remoulade til. Imens ser hun Paradise Hotel. Tallerkenen skyller hun af og placerer ovenpå tallerkentårnet ved siden af køkkenvasken. Hun glemmer stegepanden, som bliver stående på komfuret. Frøken Kløe går ned i baggården og ryger en cigaret. Hun går op i lejligheden igen. Kigger på uret og opdager nu, hvor mange klokken er blevet. Hun iler ud på badeværelset for at børste tænder. I skyndingen kommer hun til at sprøjte tandpastaskum i øjet. Frøken Kløe bander lavmælt og tager sig til det sviende øje. Mascaraen begynder at løbe. Hun dupper med toiletpapir. Øjet bliver rødt. Hun kigger på uret igen. Der er ti minutter til, at hun skal møde Kreamanden. Hun tager jakken op fra gulvet, svinger et halstørklæde over skulderen, kaster et sidste blik på sig selv i spejlet. Piller lidt ved sit røde øje, fjerner en glemt mascararest. Så går hun hastigt ud af døren.

– – –

Scene 4. Foran teatret. Frøken Kløe står og venter på Kreamanden. 

KREAMANDEN (kommer gående. Smiler): Hej!

FRØKEN KLØE (giver ham et kram. Smiler): Hej!

Kreamanden er boheme klædt med en lille klud viklet om halsen, lang frakke og vanter, hvor fingerspidsernes yderste led er klippet af. Alt ved ham ser småt ud, Frøken Kløe er i sine hæle flere centimeter højere end ham.

FRØKEN KLØE: Jeg er ikke så god til at lyve. Vi er nødt til at have en historie parat. Hurtigt – hvor har vi mødt hinanden?

KREAMANDEN (griner): Til en fest? Vi behøver altså ikke finde på noget, hvis du ikke har lyst. Jeg tænkte bare, at det måske ville være rarest for dig, hvis vi nu skulle møde nogen, jeg kender.

FRØKEN KLØE: Åh. Nåh. Ja, ok. Men god idé med festen. Måske det var til din trommeslagers fødselsdagsfest?

KREAMANDEN: Det kan vi godt sige.

FRØKEN KLØE: Jeg kender ham fra. Øh. Gymnasiet?

KREAMANDEN: Nemlig.

FRØKEN KLØE: Hvilket gymnasie?

KREAMANDEN (smiler): Det kommer sig ikke så nøje. Kom.

De går sammen ind i teatrets foyer. Kreamanden viser vej til balkonen, hvor de skal sidde. Imens småsnakker de om forestillingen. Lyset i salen går. Åbningsscenen er en monolog med en kvinde i kødfarvede gevandter. En gang imellem vender Frøken Kløe sig og smiler til Kreamanden.

– – –

Scene 5. Foran teatret. Der er pause i forestillingen. Frøken Kløe og Kreamanden er gået ud for at trække lidt luft, for der er varmt oppe på balkonen. En mand kommer hen til dem, hilser på Kreamanden, som han tydeligvis kender. Frøken Kløe stirrer og bliver helt tør i munden over denne nye mands skønhed. Hun har set ham før, men aldrig så tæt på. Han ligner en løve. Han kigger på Frøken Kløe med et blik, der får hende til at føle sig som en gazelle. Hun tør ikke sige noget. Det viser sig ikke at blive nødvendigt at fortælle historien om trommeslageren. Og det er et held, for Frøken Kløe ved godt, at hun ikke ville kunne lyve særligt overbevisende, når Løven ser sådan på hende. Det ringer ind til sidste akt. De går alle tre indenfor.

– – –

Scene 6. I teatersalen. Løven sidder nede på gulvrækkerne. To gange vender han sig om og kigger direkte op på Frøken Kløe. To gange taber hun stille pusten, mens hun skæver til Kreamanden, der ikke lader sig bemærke med noget. Lyset i salen går. 

– – –

Scene 7. Foran teatret. Forestillingen er slut. Menneskemylder.

KREAMANDEN: Skal jeg følge dig hjem?

FRØKEN KLØE (smiler): Det må du da gerne.

De går hen ad gaden, mens de snakker om forestillingen. Frøken Kløe giver udtryk for, at hun synes, den var lidt svær at forstå nogle gange.

KREAMANDEN: Der var en masse gode filosofiske pointer. Jeg tror, det var Voltaire.

FRØKEN KLØE: Åh, ja. Javel. Jeg kunne bedst lide, når det var sjovt.

KREAMANDEN: Ja. Men der er nødt til at være noget kød på teksten også. Scenografien var fantastisk.

Efter lidt tid når de til et lyskryds.

FRØKEN KLØE (peger): Der er min gade.

De når en hvid bygning.

FRØKEN KLØE: Og her er min dør.

KREAMANDEN: Nu ved jeg, hvor du bor.

FRØKEN KLØE (griner): Så skal jeg passe på.

KREAMANDEN (smiler): Du har virkelig et godt grin. Meget smittende. Det kan jeg godt lide.

FRØKEN KLØE: Der er faktisk mange som synes, jeg har en hånlig latter. Det er fordi jeg griner sådan HARHARHAR, du ved. Men det er altså ikke for at være hånlig. Det er bare sådan jeg griner.

KREAMANDEN: Nå ja, jeg kan egentlig godt se, hvad de mener, nu du siger det. Det må være fordi, det en meget pludselig, høj latter, du har. Men jeg synes, det lyder som om, den kommer helt nede fra din mave. Det er fedt.

Kreamanden går tættere på Frøken Kløe.

KREAMANDEN: Jeg vil gerne på date med dig igen. Det var ikke meget, vi nåede at få snakket i aften. Men det var dejligt, du havde lyst til at tage med alligevel.

FRØKEN KLØE: Nåhmen, det kan vi da godt finde ud af. Så kan vi måske drikke kaffe næste gang?

KREAMANDEN: Det vil jeg meget gerne. I næste uge?

Frøken Kløe nikker. Kreamanden er lige ud for hende. Han smiler og ser ud som om, han godt kunne tænke sig at kysse hende. Hun giver ham hurtigt et lille kram og siger godnat, før hun låser sig ind i opgangen. Hun går op på tredje sal. Inde i lejligheden lugter der af stegte fiskefrikadeller.