På trods af et voldsomt anfald kløe, var jeg standhaftig, og skrev ikke til Eksen. Tyede derimod til Tinder endnu engang. Den første, der bed på krogen, var Løberen. Han så sød ud på sine billeder – ikke specielt lækker, men rigtig sød. Det går an, tænkte jeg og bestemte mig for at knalde ham. Hele aftenen udvekslede vi hede beskeder som fortsatte i dag. Til sidst var jeg så hamrende liderlig, så jeg ikke kunne samle mig om én eneste ting på arbejdet. Det kløede ikke så meget efter Løberen, men bare efter pik. Åh, havde så meget pikkemand på hjernen, det svimlede næsten for mig. Og så var det sådan set ligegyldigt hvem der leverede, bare jeg fik noget. Løberen var en rigtig gentleman og stillede sig straks til rådighed. Vi blev enige om at mødes, når jeg havde fået fri.

Da jeg stod foran hans opgang og låste min cykel, kom han ned. Man må sige, at hans billeder seriøst havde gjort noget godt for ham, som jeg ikke helt kunne få øje på i virkeligheden. Den løbetrænede mave var lidt rundere, benene var kortere og håret rødere. Min første tanke var: Det her er under min standard.

Vi gik en kort tur og snakkede os lidt ind på hinanden. Hans stemme var lav og blid, han talte hurtigt og snublede næsten over ordene. Forsøgte kejtet at lægge armen om mig, men jeg smøg mig væk fra hans famlen. Vi gik op i hans lejlighed. Jeg tænkte, jeg var nødt til at få kneppet kløen ud af mit system, ellers ville jeg blive sindssyg. Vi endte på hans sofa, hvor han dry humpede mig lidt. Gudfaderbevares, kom nu bare til sagen! Endelig tog han kondom på og gik i gang. Hans pik var lille og tyk, men sådan én passer mig jo som bekendt fint; den ramte de rigtige steder. Når jeg lukkede øjnene og tænkte på Vikaren, fungerede det faktisk virkelig godt for mig. Især når han tog mig bagfra. Bare irriterende at han stønnede ”Åh jearh! Åh jearh! Åh jearh!” hele tiden.

Vi knaldede tre gange i rap og så lidt The Big Bang Theory. Så tog jeg mit tøj på og gik.