Gæst

Det hele gik meget stærkt mellem Handymanden og mig. “Der er noget jeg gerne vil spørge dig om,” sagde han en aften. “Jeg tænkte på, om du har lyst til at aftale, at vi ikke dater andre end hinanden?” det tog ham lidt tid at finde den rette ordlyd. Men det var lige, hvad jeg havde ønsket, han ville spørge om. “Så er det bare dig og mig,” sagde jeg. “Ja. Bare dig og mig,” svarede han. Jeg savnede ham afsindigt. Det var den første uge.

Jeg var vildt fascineret af Handymandens ærlighed, hans direkte facon, hans måde at leve fuldstændig impulsivt på. Og det var sandt, at der fandtes punkter, hvor vi lignede hinanden. Vi var for eksempel lige glemsomme og distræte og havde som følge deraf begge en tendens til at komme for sent til stort set alt. Vi syntes, det var helt forrygende at finde en at være fælles om sådanne træk med – for det er noget andre hurtigt kan finde irriterende. Derudover havde vi samme drømme. Delte holdninger og værdier. Sundt, tænkte jeg. Ærlighed er en dyd for mig, men Handymanden var ærlig på en helt ny måde, og vores samtaler bar præg af dette i en grad, jeg aldrig før havde oplevet. I hvert fald ikke så tidligt i et forhold. Der var ikke så meget pis med ham, han sagde uden omsvøb, hvad han ville have: Mig. Os. Fremtid. Jeg fik vitterligt alt, jeg havde savnet. Og jeg ville gerne være nogens. At fokus så ikke var på hvis jeg reelt var, tog jeg mig ikke så meget af til at begynde med.

Som dagene gik, som telefonopkaldene blev flere fik jeg dog efterhånden en mistanke om, at selvom vi var ens, var vi også forskellige. Og det er jo egentlig fint nok. Men den helt afgørende forskel, kunne jeg mærke, skulle findes i nuancerne. I de små ting. Dem, der ikke kom umiddelbart til udtryk lige med det samme. Men alligevel sådan nogle, man ikke kan ændre på, fordi det bare er så basal en del af hvem man er. Så samtidig viste det sig altså at være noget stort og grundlæggende mellem os, der ikke helt stemte. Noget, det hele stod og faldt på. Jeg opfattede små antydninger af dette i telefonen. Det brød jeg mig ikke om. Det er ikke rart at blive konfronteret med virkeligheden, når illusionen er så meget bedre, og trangen til at opretholde den er altoverskyggende. Hvorfor det lykkedes mig at undertrykke den snigende fornemmelse af bekymring, der havde taget bolig i min mave, så den til sidst kun sad som et ekko øverst i mavesækken.

Når jeg tænkte på Handymanden, så jeg ham for mig, som jeg huskede ham på vores anden date. Der havde vi hængt vasketøj til tørre, mens han slog mig grundigt omkuld med sin lækkerhed. Inde i mit hoved var Handymanden ætset fast i hvid t-shirt, med sine bare, tatoverede arme og en aura af coolness. Derfor forvirrede det mig, når han på sine snaps ikke helt lignede den, jeg huskede. Jovist. Kunne sagtens se, at det var Handymanden. Og så alligevel var det ikke. Nogle mennesker er bare ikke fotogene, beroligede jeg mig selv. Han spurgte, om jeg ville med ham på festival til sommer. Jeg sagde ja, glædede mig allerede og kunne mærke, at jeg savnede ham meget. Det var den anden uge.

“Er du ikke nervøs over at skulle ses igen?” spurgte jeg. “Næ. Er du?” var hans svar. “Lidt,” indrømmede jeg, “det bliver jo en helt ny måde at være sammen på. Vi har lært hinanden at kende i telefonen. Sidst jeg så dig, kendte jeg dig ikke. Det er ligesom i omvendt rækkefølge. Det føles som om, vi skal starte forfra nu.” “Synes du?” Handymanden virkede overrasket. “Ja. Det synes jeg faktisk. Det gør mig nervøs,” svarede jeg. Sagde bagefter, at jeg stadig savnede ham. Lagde på og ringede kort efter Søster op. Hun bor tilfældigvis i samme by som Handymanden. Bad hende være min backup i tilfælde af, at weekenden ikke skulle forløbe som planlagt, uden helt at gøre klart for mig selv, hvad det betød. Det var den tredje uge.

Jeg havde købt en ny kjole. Havde tilmed lakeret negle og vokset bikinilinje. Det havde taget mig en hel aften. Noget med at sidde på stuegulvet med bar numse. Klistre voksstrimlerne fast. Tage dybe indåndinger. Tælle til tre. Sige “NU!” meget højt, meget bestemt. Og så alligevel kun kunne få sig til at hive halvdelen af. Der kom voks på stuegulvet. Skulle nok have overvejet badeværelset til sådanne projekter. Men jeg ville gerne se Grey’s Anatomy imens. Da jeg om fredagen trak i mit fineste undertøj, kunne jeg tilfreds konstatere, at det hele trods alt havde været besværet værd.

“Henter du mig på stationen?” skrev jeg, mens jeg var på vej i fuld fart mod Handymandens by. Det lovede han. Emojihjerter. Vi blev enige om, at selvom jeg kom lidt sent, ville vi spise aftensmad sammen. Jeg var spændt. Håndfladerne var let fugtige. Min hjerne spillede en hed gensynsscene om og om. Tjekkede mit spejlbillede i de mørke togvinduer en sidste gang, inden jeg steg af. Fremmed perron i fremmed by. Gik forbi rejsekortstanderne. Gik ned af trapperne. Passerede cykelstativerne. Fremmed gade. Der var hvinende koldt, fik mine øjne til at løbe i vand. Jeg ventede. Ringede til Handymanden. Han tog den ikke. Til sidst fik jeg øje på en skikkelse, der med stor hastighed nærmede sig på cykel. Han bremsede hårdt op foran mig. Gullige gadelygter. Der var mange skygger. Tog et skridt baglæns. For jeg kunne nu se, at Handymanden lignede sine snaps og slet ikke den, jeg havde fremkaldt for mit indre blik så mange gange. Det gjorde mig paf. Bekymringen drattede med et hårdt bump ned fra sit skjul, fyldte lynhurtigt maven. Tror ikke, han opdagede noget. Hev mig i hvert fald bare glad ind til sig i et bjørneknus. Sagde “mmh”, da han kyssede mig. Efter at have snakket om alt hver eneste dag i flere uger, havde jeg pludselig ikke noget at sige. Min taske kom op på Handymandens bagagebærer. Vi gik hjem til ham, mens jeg forsøgte at få styr på et virvar af modstridende følelser.

Han havde selv sat lejligheden i stand. Jeg var meget imponeret. Fandeme en mand med hænderne skruet ordentligt på. Godt. Var så småt ved at have samlet mig tilpas til at få mod på det hele igen. Jeg smilede til ham. Vi blev enige om pizza. Klokken ville nok nærme sig ni, før vi fik noget at spise, så vi skyndte os hurtigt ned af trapperne igen. En nummer fireogtyve og seksogtyve blev bestilt. Vi ville købe ind til morgenmad i mellemtiden. Netto havde bare ikke det økologiske bacon, som Handymanden gerne ville have. Fakta havde heller ikke. Det forsøgte ungarbejderen også at forklare, men Handymanden ville på det bestemteste vide hvorfor, og jeg endte med at tage den unge i forsvar. Sagde, at han da sikkert ikke vidste hvorfor. Ungarbejderen gav mig ret med en bekræftende hovedrysten. “Kan vi ikke bare købe almindelig bacon i stedet for?” spurgte jeg, men blev hurtigt belært om, at det var ren og skær dyrplageri, hvis man ikke købte økologisk. “Jeg køber ikke økologisk. Ikke hver gang,” men det skulle jeg aldrig have sagt, for Handymanden kunne slet ikke forstå, hvordan jeg kunne leve med mig selv, hvis jeg ikke var konsekvent udi økologi. Forklarede, at jeg gjorde, når jeg havde råd, og at det derfor kunne knibe lidt sidst på måneden. “Det er en prioriteringssag,” sagde han, “jeg ved jo, at du til gengæld bruger alle dine penge på sjov og dameting. Så selvfølgelig har du råd.” Jeg gloede på ham. “Men jeg skal naturligvis ikke fortælle dig, hvad du skal bruge dine penge på,” udglattede han. “Nej, det skal du nemlig ikke. Jeg vil ikke have bacon,” svarede jeg. Så hentede vi pizzaerne.

Stemningen lettede, mens vi spiste. Vi grinede. Jeg syntes, det både var meget mærkeligt og meget rart endelig at være sammen med Handymanden. Det var som om, vi skulle finde hinanden igen. Og det var sært, for jeg var på en gang også tilbageholdende og utålmodig efter at få tøjet af ham. Så snart den sidste pizzakrumme var gledet ned, var det ret tydeligt, hvad der skulle ske. “Du tager dig virkelig god tid, hva'” fløj det ud af mig efter adskillige minutters langsomt kysseri. Handymanden så usikker ud. “Nej. Undskyld. Det er helt fint. Meget dejligt,” mumlede jeg. Overtog dog hurtigt styringen, for jeg kunne alligevel ikke overskue mere langtrukkent forspil. Og jeg tror, at det var nøjagtig det, han havde håbet, jeg ville gøre, for han virkede så grumme tilfreds, da han lå under mig. “Se på mig,” sagde jeg og greb ham om kæben. Dernæst halsen. Han gispede. Tid til at skifte stilling. Forstod han mon? Gled forventningsfuld ned på siden. Jeg havde vist ham, hvordan man gør. Nu var det hans tur. Det var egentlig ikke fordi, Handymanden kneppede specielt blidt. Men han tog mig ikke. Det hele blev afsluttet på nøjagtig samme måde som tidligere. Jeg spyttede spermen ud i toilettet, skyllede munden med vand. Tænkte, at vi vist foretrak noget forskelligt. Bagefter hørte vi Leonard Cohen, og øjeblikket blev atter specielt mellem os. Jeg lagde mit tøj sammen, inden vi faldt i søvn. Den nye kjole var blevet krøllet af rejsen. Det var fredag.

Næste morgen var vi tidligt oppe, for jeg kunne ikke sove længe i en fremmed seng. Var svært stolt over, at jeg om aftenen ikke var gået alt for meget i selvsving over at skulle sove sammen med Handymanden. Jeg gik i bad. Han råbte gennem toiletdøren, at han lige ville gå en hurtig tur udenfor. Jeg havde ondt i lænden og maven. Mens shampooen skummede i håret, løb blodet ned af mit inderlår. Fik hurtigt gjort mig færdig. Nu gjorde det for alvor ondt, og jeg trak vejret i korte stød. Da Handymanden kom tilbage, lå jeg i fosterstilling under dynen. Han havde cyklet et godt stykke, før han endelig fandt økologisk bacon. Det var til mig, sagde han. Og han var så sød, fandt piller og vand og varmedunk til mig. Aede mig lidt på panden og vidste vist ikke helt, hvad man stiller op med en dame, der knap kan tale af bare menstruationssmerter. Han lavede morgenmad, mens jeg lå og koncentrerede mig om at tænke på alt muligt andet end den jernhånd, der syntes at være i færd med at tæve mig indefra. Rev og flåede i min livmoder. Da maden var færdig, virkede pillerne heldigvis. Det var virkelig god bacon.

Dagens program skulle selvsagt ikke være for vildt for mit vedkommende, men gå en tur ville jeg gerne være med til. “Hov,” sagde Handymanden, da vi passerede en bestemt forretning, “lad os gå derind.” I udstillingsvinduet havde han fået øje på lige nøjagtig den trøje, han havde ledt længe efter. Og jeg vil jo gerne shoppe, så jeg gik villigt med. Den klædte ham godt. Var dog lidt dyr i det. Handymanden betænkte sig i omtrent fem sekunder, før han langede trøjen over disken. Ekspedienten smiskede og småsnakkede, slog beløbet ind. “Jeg har kontanter,” sagde Handymanden og hev et par store sedler frem. Han og ekspedienten jokede lidt med, at man så sjældent har kontanter på sig nu om dage, så det næsten kan føles gratis at købe noget, fordi man ikke har brugt sit kort. “Desuden er de tjent sort,” grinede Handymanden venligt. Ekspedienten så helt forkert ud i ansigtet. Sådan lidt rådvild i det. Da han ikke kunne komme på et passende svar, bestemte han sig øjensynligt for at lade som om, at han ikke havde hørt, hvad Handymanden havde sagt. Fumlede lidt med posen. “Jeg sagde,” gentog Handymanden – der åbenbart befandt sig i den vildfarelse, at ekspedienten måtte være enten tungnem eller døv – lidt højere og meget tydeligt, “AT JEG HAR TJENT PENGENE SORT.” “Åh. Ja. Okay,” svarede ekspedienten spagt. Jeg vendte brat ryggen til og fortrak til den fjerneste ende af butikken.

Jeg havde ærgret mig sådan over, at jeg ikke havde fået Mortens And i år. Det kunne vi ikke have, mente Handymanden, så han trak mig med ind i et supermarked, begyndte at smide rødkål og kartofler i indkøbskurven. Han fandt en hel and til mig. Kan ikke selv finde ud af at tilberede andesteg, men det kunne Handymanden, og det blev med svesker og æbler og indmad. Det blev også med sovs lavet på fløde og en uhørt mængde fedt fundet i stegeposen. Vi havde en del bøvl med sukkeret, men i tredje hug lykkedes det også at lave brunede kartofler. Jeg dækkede bord og tændte levende lys. Maden smagte fuldstændig fantastisk. Jeg grinede og snakkede om vores første dates. Sagde, at jeg ikke havde troet, han var interesseret i mig. Det viste sig, at Handymanden havde troet det samme om mig. Fortalte smilende, at jeg havde ventet og ventet på, at han ville kysse mig. At jeg var blevet så glad, da det endelig skete. Og på et eller andet tidspunkt i samtalen, missede jeg, at Handymanden vist tog det ret nært, da jeg opremsede alle de små, fjollede ting, jeg havde gjort for at få ham til at komme tættere på, men som han tilsyneladende havde overset. “Lad så være med at afbryde mig,” udbrød han højt, da jeg åbenbart havde gjort mig skyldig i netop dette. “Ups, undskyld,” jeg viste med en håndbevægelse, at han skulle tale videre. “Det er så irriterende. Sindssygt dårlig stil,” fortsatte han. Kunne ikke tolke hans ansigtsudtryk. “Æh. Okay,” mumlede jeg overrasket. “Simpelthen så uopdragent,” rasede Handymanden videre. Her klappede jeg demonstrativt i og gloede i stedet på ham, mens han holdte en lang enetale om, hvor belastende det er, at mænd altid skal tage initiativet, at jeg var med til at fastholde kønsroller, og at det faktisk var sexet, når kvinder bare tog, hvad de ville have. “Er du færdig?” spurgte jeg afmålt. Han nikkede. “Jeg følte, at du var meget tydelig i din afvisning, da vi så film på anden date. Kunne godt have forsøgt at kysse dig, men det havde jeg ikke lyst til.” “Du er gammeldags,” sagde han. “Det er jeg lige glad med. Jeg kan bedst lide, når en mand kysser mig først. Så føler jeg mig feminin og begæret. Og det tænder mig. Så det venter jeg gerne på,” svarede jeg og begyndte så småt at blive gal over, at jeg var nødt til at forklare mig på den måde. “Du burde begynde at tage ansvar for dit eget liv,” sagde Handymanden. Jeg forstod aldrig helt, hvad vi egentlig snakkede om. Det var lørdag.

Jeg vågnede op med en stiv pik mellem ballerne. Stønnen i øret. Slik på min hals. Først var jeg helt ved siden af mig selv, stadig halvsovende. Da han stak sin morgensure tunge ind i munden på mig, skubbede jeg ham hårdt væk. Handymanden hviskede, at han godt kunne huske, jeg havde sagt, at jeg ikke brød mig om sådan noget om morgenen, men om det ikke kunne være lige meget? Hans underliv bankede taktfast mod mit. Mine øjne føltes hævede. Som svar rykkede jeg væk. Det dér er præcis en af grundene til, at jeg ikke sover sammen med mænd. Efter lidt forgæves overtalelse stoppede han, og jeg kunne høre, at han var faldet i søvn igen.

Vi bestemte os for at flotte os og gå ud og spise morgenmad. Fandt et vældig hyggeligt sted til formålet. Vi sad ved vinduet, der var travlt på gaden udenfor. Kunne mærke, jeg var begyndt at få svært ved at se ham i øjnene, at jeg ikke havde lyst til at holde ham i hånden og generelt bare tolererede mindre og mindre. Jeg blev snerpet. En dum diskussion opstod mellem os, hvor jeg ikke ville lade Handymanden smage min mad. Og jeg tror måske, at det også her gik op for ham, at alt mellem os ikke var, som det skulle være. Jeg følte, at jeg havde indladt mig på noget alt for seriøst med et menneske, jeg i bund og grund slet ikke kendte. Hele diskussionen endte med, at Handymanden mente, jeg måtte være arrogant. Da – lige dér midt i morgenmaden – gav jeg endegyldigt op.

Pakkede min taske, så snart vi var hjemme i hans lejlighed igen. Er sikker på, han kunne mærke, hvordan det var fat med mig. For han blev stille og fik store øjne og sagde, at han gerne ville ligge sammen med mig en sidste gang, inden jeg rejste. Det blødte mig op. Han var jo så sød og på en måde stadig min Handymand. I hvert fald lidt endnu. Men jeg beholdt trusserne på, da jeg lagde mig ved siden af ham. Gjorde, hvad jeg gør bedst. Det var ikke så nemt at komme sammen med ham længere. Handymanden satte sig overskrævs på mig, mens han spillede pik. Det så flot ud. Vi nåede frem samtidig. Jeg måtte skifte trusser bagefter. Der var ikke tid til at putte, og jeg kunne egentlig heller ikke rigtig se nogen mening med det længere. Han fulgte mig hen til stationen. “Vi ses snart igen. Ik’?” sagde han og så så underligt fortabt ud. Aftalen var nemlig, at Handymanden skulle komme hjem til mig weekenden efter. “Vi snakkes ved,” svarede jeg. Så kyssede han mig. Jeg kiggede på ham. Det var virkelig farvel. Turen hjem til min egen by var lang. Følte mig fuldstændig bombet. Fuldstændig målløs over den drejning tingene pludselig havde taget. Jeg havde insisteret på at give ham og os en chance, var rejst afsted trods en ildevarslende fornemmelse og sad nu i toget med en fæl overdosis. Alt det jeg tidligere havde fundet så fascinerende og dragende ved ham, var det, jeg nu tænkte, jeg ikke kunne leve med. Der havde gennem hele weekenden været flere episoder – dog alle så små, at det havde været muligt for mig at overbevise mig selv om at se gennem fingre med det. Men i sidste ende vidste jeg godt, at de havde medvirket til at skærpe kontrasterne mellem os. Og jeg skammede mig. Gud, hvor jeg skammede mig. Over at have følt mig flov sammen med Handymanden, over at være blevet forgabt i en fantasi, ikke have brudt mig om virkeligheden og stædigt holdt fast i hvad der var. Over at have ladet det hele komme så vidt. Efter en time fandt jeg lidt indtørret sperm i håret. Det var søndag.

Og det var det.

Sex med Handymanden

“Vil du med ud og bade?” Handymanden skrev til mig dagen efter. “Det vil jeg gerne,” svarede jeg. Gøs, men følte mig ret sej, for jeg vidste, at han nogle gange vinterbadede. Man skal vist egentlig være medlem af en klub, men Handymanden havde kontakterne i orden og havde aftalt, at det var ok, vi kom forbi.“Tjekliste: Håndklæde, klipklapper, vandflaske, ingen frække blikke eller biden i underlæben, mens vi er i sauna, for så kan jeg ikke skjule, at jeg er liderlig efter dig,” lød næste besked, som fik mig til at fnise og love, at jeg nok skulle opføre mig pænt. Jeg havde pakket en taske med skiftetøj og toiletgrej. Handymanden hentede mig i sin bil, og vi kørte ud til vandet.

Vi skiltes ved omklædningsrummene. Man skulle huske at tage et brusebad først. “Skal vi starte i saunaen?” spurgte Handymanden, da vi mødtes igen. Jeg nikkede. Følte mig pludselig ikke så kæphøj længere. “Skal jeg smide håndklædet derinde?” spurgte jeg. “Det må du selv om. Men det gør de fleste nok,” han havde ikke engang gidet at tage sit om livet og stod foran mig med sin lille, faste manderøv til frit skue. Jeg havde lyst til at give den et ordentligt klask. Tre midaldrende, gråhårede badegæster sad og svedte på de øverste saunabænke. Dæmpet hyggesnak. Og så denne uhøjtidelige, befriende stemning, hvor ingen tog synderlig notits af hængebryster og mavedeller. I løbet af kort tid haglede sveden af mig. Kunne mærke porerne åbne sig og varmen dundre i kinderne. Det brændte i næseborene. Da det gik op for de tre grå, at jeg var ganske jomfruelig udi vinterbadning, kom de ivrigt med gode råd. “Åh, gid det var min første gang igen,” sukkede en kvinde i sarong. “Husk at trække vejret langsomt,” var det sidste jeg hørte en mand med hvidlig brystbehåring formane, da Handymanden rejste sig og tog mig i hånden. Meddelte, at nu var det altså nu. Vores kroppe dampede, da vi trådte udenfor. “Jeg synes altså, jeg er kølet ned,” peb jeg på vej mod badebroen. Men han skubbede mig bestemt foran sig, smilede. Bare et hurtigt dyp, bare ned og op, så var jeg god. Vi smed håndklæderne på de våde planker. Satte sirligt mine klipklapper ved siden af hans.

Det føltes som tusinde syle mod mine fodsåler, slog omkring anklerne, åd sig op af læggen, barberbladsskarpe tænder i mit lår. Handymanden tog en dyb indånding, dykkede helt ned under vandet. Jeg stod endnu hvinende på stigen. Kom aldrig længere i end lige til ballen. Vel inde i saunaen igen lykønskede de tre grå mig. Sarongkvinden klappede muntert min skulder. Sagde, at næste gang kom jeg sikkert helt under. Så sad vi alle der og svedte og hyggesnakkede. Nogen hældte pebermynte på de varme sten, viftede vildt med et håndklæde, en gyngende diller lige i øjenhøjde. “Aaah,” henåndede de alle sammen. Saunadøren gik op. Pebermyntedampe og dæmpet belysning gjorde det lidt svært at se de nytilkomne. Men. Kendte jeg ikke ham den ene? I døråbningen stod en nøgen, mørkhåret mand. Jo. Ham kendte jeg udmærket. Det var Helten. Nogen husker måske den pæne mand, jeg havde en enkelt bolledate med dengang, da kløen var på sit højeste? Han huskede i hvert fald mig. Det var helt sikkert. For han stivnede totalt, da han fik øje på mig. Så så underligt betuttet ud. Det hjalp nok heller ikke, at hende, han holdt i hånden, bestemt virkede til at være hans kæreste, og derfor nok ikke var én han havde lyst til skulle vide noget som helst om mig og ham. Ahrmen. Hvad er chancen for, at første gang jeg møder Helten siden vores date for over et år siden – sker nøgen og svedende i en sauna? “Hej,” jeg forsøgte at lyde frisk, men min stemme var irriterende spinkel. Han hilste hurtigt og satte sig så meget stille allerøverst, længst væk fra mig. Jeg lagde en hånd på Handymandens knæ. Bare så Helten ligesom kunne se, at jeg altså heller ikke var alene. Trak diskret håndklædet omkring mig igen. Handymanden kiggede spørgende med et løftet øjenbryn. Kastede med hovedet mod døren. Nikkede. Ville hellere en tur i det kolde vand igen end blive inde i saunaen sammen med Helten. “Ham der den mørkhåret,” sagde jeg, da vi atter gik på badebroen, “ham har jeg knaldet.” Handymanden grinede højt, gav mig en albue i siden og spurgte, om det var derfor, han havde kigget så mærkeligt.

En ny taktik skulle prøves af, og jeg var fast besluttet på ikke at tænke så meget over tingene, så jeg tog stigen to trin ad gangen. Det var helt vanvittigt koldt. Havde ikke regnet med, at det også ville gøre så ondt anden gang. Mine led smertede, fik mig til panisk at hyperventilere, da vandet plaskede op i armhulen. Det nåede mig til halsen nu. “TRÆK VEJRET!” brølede Handymanden og svømmede hen på siden af mig. Jeg rakte ud efter gelænderet. “Nej, nu bliver du her og tæller til ti,” sagde han. “En. To. Tre. Fire. Jeg vil gerne op nu,” hvislede jeg mellem tænderne. Vandet var helt sort. “Fem. Seks. Syv,” fortsatte han roligt. “TI! TI! TI!” hylede jeg og begyndte opstigningen. Mine fødder var blytunge. Det var som om, kræfterne fuldstændig havde forladt benene. Men i samme sekund jeg tog det sidste skridt op af vandet, blev min hud som lammet. Den før så isnende vind føltes nærmest som en mild brise. Prikkede bare behageligt. Og så med ét frøs jeg ikke længere. Det fik mig til at fnise lidt. Le. Skraldgrine. “Hvorfor er det så sjovt?” spurgte jeg, og latteren fik min stemme til at dirre. Handymanden forklarede, at kulden og adrenalinen godt kunne gøre en lidt skør. Vi gik smågrinende tilbage mod saunaen. Helten og hans kæreste kom gående mod os. “Kom,” sagde Handymanden lavmælt, “så giver vi ham lige lidt mere at kigge på.” Og så trak han mig ind til sig. Hans læber var kolde og smagte af saltvand. Slap mig først igen, da de var gået forbi. “Vi må hellere stoppe nu,” smilede han og viste hvordan håndklædet så småt afslørede konturerne af en begyndende bule.

Vi købte byens bedste burgere med bacon og timianfritter med ekstra mayo. Hele herligheden i brune papirsposer. Vi sad ved mit spisebord med kødsaften løbende ned af fingrene. Handymanden drak øl. Jeg fik Faxe Kondi. Bagefter målte vi hvem der havde den største food baby. Jeg vandt. Følte mig så mæt og uendelig træt. Som om jeg havde løbet et maraton. Det var en behagelig, snurrende følelse af tung, tung træthed i mine lemmer. Men selvom jeg sikkert kunne have sovet fast helt til næste morgen, havde jeg lagt mig på stedet, fik Handymanden liv i mig ved hjælp af samme langsomme kys som aftenen før. Så forsigtig. Det var selvfølgelig stadig meget dejligt. Men hvor ville jeg ønske, han havde taget lidt hårdere fat, gået bare en anelse hurtigere til værks. Viste ham, hvad jeg ville have ved raskt at smide mit eget tøj. Baksede lidt med ham, indtil han stod lige så bar. Nej, ikke flere dvælende kys nu.

Denne gang var der ingen problemer. Han passede perfekt i mig. Der var masser støn og suk. Det var ikke det bedste sex nogensinde. Dog heller ikke skidt. Jeg tænkte, at vi nok havde brug for lidt tid til at lære hinanden bedre at kende. Så ville det sikkert blive rigtig godt. Han kunne blive ved længe. Endte med at tage ham i munden igen, hvilket til gengæld fik ham til at komme efter få slik. Ok. Blowjobs var åbenbart hans ting, noterede jeg mig. Og jeg havde fået ham til at krølle sig jamrende sammen, mens han pumpede pikken op i ganen på mig. Det var godt. Bagefter puttede jeg mig forventningsfuldt ind til ham. Og ganske som jeg havde håbet, bredte roen sig straks Handymanden lagde armen om mig. Jeg forestillede mig, at mit bryst blev fyldt med en glødende orange masse. Det var endnu mere helende og trøstende end sidste gang. Tænk, om han havde vidst hvilken vidunderlig, afhængighedsskabende effekt, han havde på mit mishandlede indre. Men jeg sagde ikke noget. Lå bare med lukkede øjne og nød og sugede af hans varme. Jeg syntes, vi delte et helt specielt øjeblik og følte mig meget tæt på ham. Handymanden snakkede, jeg brummede. Bad mig vise ham Det Der igen. Jeg kom hårdt. Gjorde ham klar til anden runde. Det blev med mig øverst, men jeg var så dødsens træt nu, så jeg midt i det hele lod mig glide bagover mod madrassen. Stadig forenet tog Handymanden om mine fødder, kyssede svangen. Han blev slap indeni mig, men blev liggende, og jeg syntes, det var så fin en måde at slutte af på.

Anden date med Handymanden

Selvfølgelig havde jeg lyst til at se Handymanden igen. “Vi kan spise aftensmad sammen. Og måske vi bare skal slappe af på sofaen med en film bagefter?” skrev han. Snedigt. Ha! Der var ikke noget jeg hellere ville end at Netflix’e og chill’e den lidt sammen med ham. Det gælder om at prøve dem hurtigt, mændene, så man ved, om de er til noget. Vi aftalte at være hjemme hos ham. Eller. Hjemme er måske så meget sagt. Handymanden og jeg bor nemlig ikke i samme by. Faktisk bor vi ret langt fra hinanden. Det længste jeg endnu har prøvet, når vi taler mænd, jeg dater. Og Sommermanden på den anden side af jorden gælder ikke. Handymanden var på forsinket efterårsferie i min by, lånte en bortrejst kammerats lejlighed til formålet. Det var denne, jeg en eftermiddag – halvanden dag efter vores første møde – cyklede hen imod.

Handymanden åbnede op, da jeg ringede på dørtelefonen. Stod der og ventede på mig i en hvid t-shirt, der rigtig gav kig til armenes sorte blæk. Jeg syntes, det så så flot ud. Han viste mig rundt i lejligheden. Et tørrestativ stod midt i stuen, han havde været ved at hænge vådt vasketøj op, da jeg kom. Jeg hjalp ham med resten, og vi grinede og småsnakkede, mens vi stod ganske tæt. Jeg var all black everything i stramme jeans og bluse. Han skævede til mig og sagde, at jeg så godt ud. Skød lidt koket med hoften, svarede, at det var da ingenting, bare lige noget jeg havde fundet. I virkeligheden havde jeg faret rundt i en halv time for at finde noget, der så tilpas afslappet og indbydende ud på samme tid. Jagtens søde spænding rullede i min mave ved hans kompliment. Det tegnede godt. “Jeg havde tænkt, at vi kunne se Harry Potter,” sagde Handymanden med en våd trøje i hånden. Han havde husket, at jeg havde fortalt, hvor betingelsesløst og hengivent jeg elsker bøgerne. Hvorimod filmene lokker en sær tvedelt følelse frem i mig, som vel nok bedst kan beskrives som et had-kærlighedsforhold. “Så skal det være en af de tre sidste. Det er de flotteste og bedste af dem alle,” svarede jeg, og Handymanden, der aldrig havde læst bøgerne endsige set en eneste af filmene, bad mig forklare handlingen frem til bog seks. Vi skrællede kartofler, rødbeder og pastinakker, mens jeg fortalte om mugglere og patronuser. Bagefter sad jeg på køkkenbordet og nippede til en dåseøl, betragtede Handymanden stege kødet og piske sovsen luftig. Det var alt sammen vældig hyggeligt.

“Tsk. Det der er slet ikke med i bogen,” himlede jeg. “Tsk,” svarede Handymanden og rystede forarget på hovedet. Jeg smilede og syntes, det var rart at have en medsammensvoren – også selvom jeg vidste, at det hele vist mest bare var for min skyld. Vi havde sat filmen på med det samme, spist maden ved sofabordet. Jeg havde grinet og fået bearnaisesovs galt i svælget, estragon og smør satte sig fast i næsen. Handymanden lo og så på mig med glimtende øjne. “Skal vi ikke hellere ligge ned?” spurgte han, da maden var spist op og sovsen gledet den rette vej ned i halsrøret igen. Det var da en mægtig god idé! Han fandt et tæppe frem. Sofaen var stor, men jeg rykkede lidt tættere på ham. Så kunne vi jo bedre være under tæppet begge to. Ik’. Det der med at holde mund, mens man ser film, har jeg aldrig været god til. Her lå jeg heldigvis ved siden af en, der havde samme udfordring. Jeg fandt på undskyldninger for at rulle om og ligge sødt smilende med front mod Handymanden. Også i lidt længere tid end nødvendigt. Møvede mig prøvende tættere på endnu. Forsøgte at fastholde øjenkontakten. Syntes selv, at jeg var ret tydelig i, hvad jeg ville. Det må han da kunne forstå, det her, tænkte jeg. Men Handymanden vendte bare al opmærksomhed mod fjernsynsskærmen, og jeg rullede akavet bort igen. Det skete et par gange. Så mistede jeg modet og blev liggende på min halvdel af sofaen indtil rulleteksterne begyndte. “Skal vi ikke gå en aftentur?” spurgte Handymanden. “Nu?” udbrød jeg og tænkte, at hvis han havde været interesseret i at hive tøjet af mig, ville han nok have foretrukket at blive inden døre. Gåtur gik jeg dog med til. Faktisk ville jeg have sagt ja til hvad som helst. Havde forestillet mig, at det nok bare skulle være et hyggeligt lille svip rundt om karreen. Men Handymanden gik og gik. Jeg trippede efter, mine støvlers hæle var ikke skabt til vandreture som denne. Efter en time begyndte det at regne. Blev lettere irriteret over, at han hverken satte farten ned eller vendte om. Nu blev mit hår vådt og slasket også. “Jeg gider altså ikke mere, Handymand,” sagde jeg til sidst. “Vi er også på vej hjem nu,” svarede han. Der var helt mørkt. Jeg anede ikke, hvor vi var. Hoppede udenom vandpytter og håbede, at min mascara ville holde. Endelig var vi tilbage i gaden, hvor vi startede. Han lånte mig et håndklæde til håret, da vi kom op i lejligheden. “Hvad skal vi nu?” spurgte jeg og tænkte, at hvis han foreslog endnu en film, ville jeg tage hjem. “Det ved jeg ikke,” svarede Handymanden. Det var jo helt tydeligt, at han ikke gad mig alligevel. Jeg havde nok misforstået. Klokken var også ved at være mange. Fint, jeg skrider, tænkte jeg træt. “Snave?” spurgte han pludselig. “Hvad? Æh,” begyndte jeg forvirret, men han lukkede min mund med sin.

Handymanden kyssede godt. Bløde læber, ikke alt for meget tunge. Lige som jeg synes, et første snav skal være. Han tog sig god tid, det var et meget langt, meget langsomt kys. Så kiggede han på mig og smilede. Jeg hev lidt i hans t-shirt, stak hånden ind under den, strøg henover hans ryg. Hans hud var glohed og glat. Nærmest som silkepapir. Lod fingrene følge hans biceps, der mærkedes stærke og spændte på den helt rigtige måde. Godt. Ville gerne have, at han også rørte ved mig. Kunne mærke, hvordan hele min krop længtes efter at blive holdt om, hvordan mit bryst sukkede efter hans hænder og min kusse efter noget fast, noget varmt, noget insisterende dunkende. Men Handymanden reagerede end ikke, da jeg greb i bukselinningen og lod hånden hvile på hans balle. “Jeg vil gerne kneppe med dig,” endte jeg med at sige, for nu gad jeg simpelthen ikke længere fortsætte hentydningerne. “Det kan vi godt,” Handymanden smilede. “Såeh. Skal vi gå ind i soveværelset?” spurgte jeg, for han stod bare der og lod ikke helt til at vide, hvad han skulle gøre. Handymanden gentog, at det kunne vi da godt. Så tog han mig i hånden, og vi gik ind i rummet ved siden af.

Han kyssede mig igen. Jeg trak t-shirten af ham. Åh, Gud hjælpe mig. Hans overkrop var som skåret i sten, bugmusklerne stod skarpt frem. Et karakteristisk V startede et sted ved hofteskålene og forsvandt ned i bukserne, gjorde maveskindet under navlen helt stramt og fladt. Det så edderflot ud. Handymanden blev stående. Stadig kyssende. Langsomt. Jeg begyndte at blive utålmodig. Hvor jeg gerne vil have en smule mere voldsomhed – fordi det for mig rimer på lidenskab – foretrak Handymanden åbenbart at trække tingene lidt i langdrag. Han prøvede stadig ikke at tage tøjet af mig. Jeg satte mig fuldt påklædt på sengen. Måske han bedst kunne lide at gøre det liggende? Jeg gnubbede mit underliv mod hans, da han lagde sig ovenpå mig. Det kan jeg godt lide. Til sidst endte jeg med selv at hive bukser og bluse af. Havde taget mine pæneste blonder på indenunder. Dem måtte han godt beundre lidt, så de forblev på. Og som jeg lå der i undertøj, kom der endelig lidt fut i Handymanden. Han smed sine jeans. Krængede blonderne af mig. Vi havde problemer med at tilpasse os hinandens tempo. Det stod efterhånden klart for mig. Tror måske, han var nervøs. Stemningen blev akavet. Jeg spurgte forsigtigt efter prævention. Vi kom til at snakke for meget, pludseligt usikre på hinanden. Og så tabte Handymanden sin rejsning. “Det er okay. Vi venter bare,” sagde jeg hurtigt. Så kyssede vi lidt mere. Jeg tog hans hånd, lagde den på mit bryst, og han forstod, sugede og slikkede brystvorten. Det sendte stød gennem min krop, jeg aede hans hår og trak vejret tungt. Det kløede helt vanvittigt nu. Vi rodede rundt i en rum tid. Syntes, det virkede til, at Handymanden var kampklar igen. Greb ham om roden og trak ham tættere på, da jeg mærkede, hvordan han blev slap mellem hænderne på mig. “Åh,” udbrød jeg. Handymanden smed sig frustreret på ryggen. “Det er altså helt okay,” mumlede jeg igen, “kan jeg gøre noget?” “Det er i mit hoved. Det er ikke dig,” forsikrede han. Nå. Tænkte mig lidt om. Mænd plejer at være ret vilde med at se mig røre ved mig selv. Mit kød var opsvulmet og blødt. Fingrene skøjtede rundt. Jeg havde ikke opdaget, at han havde gjort mig tændt – så havde de mange langsomme kys altså været ganske effektive. Jeg kom lynhurtigt. For satan, hvor jeg kom. Var helt ør bagefter. Sundede mig i et par minutter. Så gentog jeg succesen, bad gispende Handymanden hjælpe til, da jeg nærmede mig, og han var straks parat med to fingre. Kunne fornemme hvordan skedemuskulaturen spasmede mod hans knoer. Det hele havde den ønskede virkning på Handymanden. Jeg satte mig overskrævs på ham. Da han tredje gang mistede rejsningen, kunne jeg simpelthen ikke få mig til at prøve mere. Gav ham endnu et soloshow. Egentlig mest for min egen skyld, for jeg trængte så forfærdeligt. Det gik lige så hurtigt som de to andre gange. Wow. Handymanden var meget begejstret. Jeg blev helt stolt. Han voksede igen for øjnene af mig. Satte mig denne gang til rette mellem hans ben. Slikkede hans mave, V’et. Han vred sig under mig. Det var virkelig en flot pik, han havde. Sådan. Fuldstændig rank. Han stønnede på den mest erotiske måde, jeg nogensinde har oplevet, da jeg tog ham i munden. “Jeg kommer snart,” hviskede han hæst, og jeg slap ham brat. Kølede ham med lange strøg henover bryst og arme. Hans krop var fuldstændig spændt, man kunne se pulsen hamre i halsens vene. Han spilede overrasket øjnene op, da jeg med den ene hånd greb ham om pikken og med den anden lukkede hans luftveje. Hans hals var så bred. Og sådan oplevede Handymanden for første gang den ufattelige nydelse en iltfattig hjerne og den dertilhørende følelse af at være fuldstændig i en andens kontrol, kan give. Jeg lod ham komme i min mund.

Vi lå sammenviklet. Mit hoved på hans bryst. Benene klemt ind mellem hans. Jeg havde aldrig ligget med en mand som ham før. Alt ved ham var nyt og anderledes. Hele Handymandens krop var hård og kantet, selv når han ikke spændte musklerne, kunne man se dem tydeligt aftegnet lige under huden. End ikke Vikaren, der ellers også må siges at kunne gå for at være pænt veltrænet, havde haft en krop så hård. Handymanden fortalte historier, jeg lyttede med lukkede øjne. Indeni mig var noget ved at falde stille på plads. Jeg mener det: Kunne bogstavelig talt mærke det. Lå i hans arme, hørte hans hjerteslag og åndedræts pust i mit hår, mens jeg mærkede, hvordan Handymanden helede mig. Hvordan han samlede hver en stump af mig op igen, klinkede og limede med kys. En berusende ro buldrede fra tæer til fingerspidser, åh, hvor havde jeg ventet på den, længtes. Jeg tror, jeg var lykkelig.

Første nat

Sommermanden kan stadig give mig solide sommerfugle i maven. Og da jeg langt om længe var på vej i toget for at tilbringe en hel nat sammen med ham, baskede og flaksede de tungt rundt. Hidtil har vi grundet min manderegel – hvor det at sove sammen ligger på en streng førsteplads – skiltes sent om aftenen. Har vinket farvel til ham og kigget efter bilen, der tøffede væk rundt om hjørnet. Desuden har det at bo i hver vores by et godt stykke fra hinanden samt næste dags arbejde heller ikke været en just optimal kombination, hvilket også har sat en naturlig stopper for putteriet. Min nervøsitet over endelig at skulle sove sammen med Sommermanden var til at tage og føle på, og jeg tror, han nåede at blive lidt træt af mine konstante panikbeskeder, der begyndte at flyde i en lind strøm så snart jeg havde indvilget i at blive for natten. Har ingen problemer med at knalde eller kysse random typer. Men at sove sammen med en mand er det mest intime og grænseoverskridende jeg kan komme i tanke om. Det er kun kærestepotentialemænd, der efter grundig overvejelse og vurdering får lov til at komme så langt.

Det var også første gang, jeg skulle se Sommermandens hjem. Det var jeg drønspændt på. Altid rart at kunne snage lidt rundt og tjekke ud om han er skør eller ej. Min erfaring er, at mænd, der bor for pænt og damebladsagtigt, ikke er til at stole på. Muligvis en fordom der ikke er en skid hold i. Men ikke desto mindre synes jeg, at hjemmet kan fortælle meget om en person, som man måske ikke ellers ville have opdaget endnu. Sommermanden boede heldigvis fuldstændig normalt. Hyggeligt, personligt. Godt. Han fik et point i mit indre regnskab over Sommermandens Plusser og Minusser.

Vi drak hvidvin på altanen, mens vi snakkede om en masse, jeg ikke helt kan huske længere, udover en følelse af dyb ro og tilfredshed over at være sammen med ham igen. Da han endelig trak mig ind til sig og kyssede mig, begyndte sommerfuglene så småt at røre på sig igen. Tøj lå hurtigt spredt på stuegulvet. Min hud mod hans. Han placerede mig i en lænestol, trak min bagdel mod kanten, slikkede mig. Jeg greb ud i luften. Hænderne åbne, lukkede, åbne. Kneb øjnene sammen. Jeg sukkede. På knæ trængte han op i mig, vi åndede begge ud på samme tid. “Jeg har savnet dig,” gispede jeg, og han kyssede mig vildt. Sommermanden rejste sig, lagde mig på spisebordet. Kneppede løs. Stadig oppe i mig løftede han mig pludselig. Jeg grinede overrasket, da min stærke mand gav sig til at kneppe videre midt på stuegulvet med mig hængende tungt om hofterne på sig. Ding, ding! Endnu et plus i regnskabet. Omslynget i sofaen greb jeg ham om ballerne og hjalp ham hurtigt ind og ud af mig. Da han nærmede sig, suttede og slikkede jeg ham, til han kom. Slugte for en gangs skyld og var overmåde tilfreds med mig selv bagefter.

Hånd i hånd gik vi ned for at handle ind til aftensmaden, som han kokkererede, mens jeg nynnende satte lp’er på og drak resten af vinen. Hvor er det heldigt, jeg har fundet en mand, der kan lave mad. Og oven i købet god mad. For ham var det måske hverdag, men jeg var ret imponeret over det overdådige måltid. Altså vi snakker stegeso og rødvinssauce. Etcetera, etcetera. Det er meget fornemt i min leverpostejsverden. Blot et enkelt etcetera (perfekt smørstegte, sprøde asparges) gav mig på stedet endnu højere tanker om Sommermanden, og jeg spiste glad rub og stub. Bagefter måtte vi grinende ligge os på sofaen for at slå mave.

Efterhånden som aftenen skred frem, kunne jeg mærke, hvor trykket jeg begyndte at føle mig over snart at skulle falde i søvn ved siden af Sommermanden. Jeg gik ud for at fjerne makeup. Børste tænder. Smøre lidt creme på hist og her. Dameting. Kiggede på mig selv i spejlet og tænkte, at det kunne jeg sagtens klare, det her. Ork. Folk sover jo med hinanden hele tiden! Da jeg satte mig for at tisse, mærkede jeg min næse løbe. Med en hurtig bevægelse ville jeg tørre, hvad jeg troede måtte være en smule snot, væk, men fandt til min forbløffelse blod på håndryggen. Nej, nej, nej, nåede jeg at tænke, før slimhinderne bestemte sig for at give los og åbne helt op for sluserne. Blodet strømmede fra næsen, snart var den første håndfuld toiletpapir gennemblødt. Det er simpelthen løgn, tænkte jeg stresset, mens jeg lænet ind over håndvasken kunne observere hvordan anseelige mængder blod forsvandt ned i afløbet. Det ville ikke stoppe. Fandt vatrondel på vatrondel frem. Svedte. Nu har du været herinde i over ti minutter, nu tror han helt sikkert, at du har været ude og skide, tænkte jeg desperat. Men jeg var i forvejen så presset over hele sove-sammen-for-første-gang-situationen, så jeg slet ikke kunne overskue at gå bloddryppende ind i stuen til min nye mand og forklare, hvordan jeg nogle gange bare får spontan næseblod. I stedet bandede jeg hviskende, fandt til sidst ud af at pjaske koldt vand i næsen og læne hovedet tilbage. Da jeg endelig fik blødningen under kontrol, gik jeg ud til Sommermanden og lod fuldstændig som om ingenting var sket.

Vi gik i seng, og jeg kunne ikke finde ro. Havde lyst til at springe ud af vinduet og tage det næste tog hjem. Sommermanden var sød og aede og talte til mig. Efter lidt tid sov vi begge. Min søvn var let, jeg vågnede flere gange i løbet af natten. Tidligt om morgenen lå jeg lysvågen og skævede til Sommermanden. Kedede mig hurtigt og fik til sidst også vækket ham helt diskret ved at vende og dreje mig og sukke højlydt. Morgenen var egentlig ikke så slem, som jeg måske havde frygtet. Det var faktisk helt rart at vågne op sammen med ham. Blev enige om at brunche den lidt, dagen startede med baconfedt og sukkerchok. Jeg tog hjem ved middagstid. Var fuldstændig ødelagt af sanseindtryk og søvnmangel. Brugte resten af dagen med at tusse rundt i en art zombietilstand, mens jeg stille konstaterede, at Sommermandens plusser nu var så overlegne, så der ingen vej var tilbage.

Meltdown, første del

Kæft. Jeg lader til at dumme mig gang på gang for tiden. Efterhånden er mit humør så meget i bund, så kun rigelige mængder blandselvslik hjælper. Har fundet ud af, at man kan finde Milky Ways i blandselvmontren nu om dage. Min selvdisciplin er officielt ikkeeksisterende. Oveni var der jo lige et jobskifte. Overskud er ikke noget, der synes at følge naturligt i kølvandet her. Hvorfor en update om tredje møde med Sommermanden er pinligt forsinket. Hm. Bedre sent end aldrig:

“Selvfølgelig vælger netop du at starte en blog som denne,” sagde Eksen, da han afslørede mig – “jeg kender ingen andre end dig, der kunne finde på sådan noget.” Det var svært dengang han opdagede min hemmelige hule på internettet. Men det fik mig også til at tænke over, hvad jeg ville gøre, hvis jeg en dag mødte en mand, der skulle vise sig at være lidt sødere end sød. Vil mene, at mine skriverier er en hobby, der ville være lidt svær at fortsætte med at holde hemmelig i det lange løb. Samtidig skal man passe på med at fortælle søde mænd om det for tidligt. Eller for sent. Eller i det hele taget at fortælle noget som helst.

Eksen kender mig. Kender alle mine snirkelkroge, alle mine sære indfald, alle mine drømme og tanker. Måske det var derfor, han tog afsløringen forholdsvis pænt. Det kunne i hvert fald snildt have været et større skænderi, end det var. Nå ja. Der var da tårer, hævede stemmer og lange snakke. Men når alt kommer til alt, så ved Eksen godt, jeg ikke skriver for at såre, han ved, at hele bloggen er så meget mig, så dens eksistens er nærved uundgåelig. Da de veninder og Søster, der også læser med her, blev indviet i min hemmelighed, agerede de straks personligt heppekor. Så jeg syntes ligesom, at jeg efterhånden var blevet ganske rutineret i at afsløre ting og sager. Det snød mig. For jeg glemte, at Sommermanden ikke kender mig på samme måde.

De første par dage efter vores andet møde, var jeg ikke helt sikker på, om jeg ville se Sommermanden igen. Jeg mener. Han var smaddersød og sådan. Der er bare det ved det, at jeg for det meste bedst kan lide jagten. Og det havde været en helt igennem fænomenal jagt på Sommermanden. Det er svært at toppe. Efter anden date følte jeg, at jeg havde fået min vilje i en sådan grad, så der ikke var meget spændende tilbage over Sommermanden længere. På tredjedagen indså jeg overrasket, at jeg havde taget fuldstændig fejl. Vi skrev stadig sammen. Og jeg kunne stadig lide det. Han sendte sådan nogle søde beskeder. De gik rent ind. Men det kunne jeg jo ikke lade ham vide. Vel. Prøvede bestemt at holde ham fra livet i en armslængde. Antydede et par gange, at han ikke var andet end kød for mig. Mest for min egen skyld. Det tror jeg, han gennemskuede, for han spurgte: “Hvordan går det med at forsøge at reducere mig til sex?” Og det var nok heromkring det skete. Det var nok her, jeg så småt begyndte at miste kontrollen over mig selv. Da han efterfølgende lagde op til at ses igen, gav jeg op og smed alle forbehold.

Da Sommermanden trådte ind af døren, var jeg næsten lige blevet færdig med at bade. Havde knap nået at få tøj på. Det virkede han nu godt tilfreds med, for han kiggede så glad på mit bare maveskind, så jeg næsten blev genert. “Har du savnet mig?” spurgte jeg få øjeblikke efter i hans favn. “Ja,” svarede Sommermanden. “Sig det,” bad jeg. “Jeg har savnet dig,” han smilede og kyssede mig. Skubbede trekantsbh’ens bløde blonde til side og slikkede brystvorten, mens han skrællede mine jeans af. Midt på stuegulvet fandt hans tunge hurtigt min revne, og jeg strøg ham over håret, mens hans skæg kildede mit inderlår. Jeg lagde nakken tilbage og sukkede. Er jo som regel ikke den store fan af at blive slikket. Men med Sommermanden er det anderledes. Ligefrem rart. Har endda taget mig selv i at tænke på hans tunge, når jeg er alene. Vi knaldede først i sengen, senere på sofaen. Da vi bagefter så en film sammen, lagde hans hånd sig som det mest naturlige om mit bryst. Jeg følte mig så pokkers tryg og glad, lagde mig tæt ind til ham.

Jeg har det godt sammen med Sommermanden. Han får mig til at grine, gør mig i godt humør. Så jeg tænkte, at han fortjente valget. Hvis han var en, jeg ville blive ved med at se, ville det kun være fair at fortælle ham, at de ting vi foretager os sammen bliver blæst ud på internettet bagefter. Det skulle han have mulighed for at kunne vælge fra. Sådan har jeg aldrig tænkt om nogen før. Og jeg kan stadig ikke helt gennemskue, hvorfor jeg pludselig begyndte at tænke det om ham. Tilsyneladende er Sommermanden i gang med at gøre mig skør. Så jeg lagde kinden mod hans skulder og kunne selv høre hvor lille min stemme lød, da jeg gik til bekendelse. Han blev så underligt stille. Lå bare der og kiggede frem for sig, mens jeg fortalte. Mine fingre blev kolde. Og jeg tænkte, at det var forkert, det var slet ikke sådan det skulle gå, og jeg ønskede, ønskede, at jeg kunne spole tiden tilbage til da det bare var mig og ham og ingen spurgte ind til læsertal og sidevisninger. Altså. Bloggen er da et nogenlunde beskedent foretagende, men der er jo alligevel andre end ekser og veninder og søstre som læser med. “Hvordan ved jeg, at jeg ikke bare er et projekt, du kan skrive om?” spurgte han. “Men. Det er du jo ikke. Det må du da vide?” jeg var helt forbavset. “Og hvordan ved jeg, at du er ægte sammen med mig? At det ikke bare er ét stort spil for at få en god historie?” fortsatte han. Jeg havde ikke noget svar. For da fattede jeg, at Sommermanden ikke kender mig. Han bad om at måtte læse om sig selv, og mens han gjorde, sad jeg hændervridende og havde det som om, jeg var til eksamen. Jeg tror, vi følte, det var lige grænseoverskridende for os begge.

Bagefter stod jeg alene for mig selv i køkkenet. “Jeg har brug for dig nu,” sagde Sommermanden bag mig. Jeg vendte mig om, han hjalp mig op på køkkenbordet. Og med den ene fod støttet mod væggen, hånden i vasken og vandhanen i ryggen gav Sommermanden mig mit livs knald. Sådan et hvor man glemmer tid og sted. Da han nærmede sig klimaks, greb han mig, fik mig til at knæle for sig. Her begik jeg den fejl at kigge op, da det gik løs. Jeg kan bare så godt lide at se en mand komme. Især ham. Bare ikke smart, når man har gang i en facial. Mit øje var rødt og hævet to timer efter.

Inden han tog hjem, kyssede han mig og sagde, at han havde brug for at tænke, men han mente, at han stadig gerne ville os. Der ville under alle omstændigheder gå nogle uger før vi kunne ses igen; han skulle rejse med sit arbejde. Jeg følte, vi var blevet så tætte den dag, og jeg vidste, at jeg stod fuldstændig åben for ham nu, der var ikke nogle sprækker, ingen vinduer at lukke længere. Han havde læst om mig og om sig selv, og han havde ikke skældt ud. Jeg gik lettet og fjedrende i Netto med mit røde øje.

Older posts