Sommermanden

Han er sådan en, hvor jeg tænkte “fuck yeah!”, da jeg så ham på Tinder. Vi matchede straks. Han skrev først. En sjov besked. Flere sjove beskeder. Uh. Han gjorde mig helt kåd og fnisende i løbet af ingen tid. Lå i min seng, mens han flirtede med mig på en så elegant, underspillet måde, så han endte med at få fyret godt og grundigt op under kløen. Det tegnede godt. Fandt endda ud af, at vi bor meget, meget langt væk fra hinanden, men denne gang syntes det, at være en mindre ubetydelig detalje at skulle tilbringe timer i toget for at se ham. En sjælden gang imellem slår det bare klik inden man rigtigt har mødt hinanden. Han fortalte om sit job, der lød spændende, men som sidst på sommeren krævede et længere udlandsophold. Så ikke noget seriøst, skrev han allerede tidligt. Nej, nej. Ikke noget seriøst. Kun for sommeren, blev han ved. Ja, ja. Kun for i sommer. Da han tilfældigt skulle forbi min by en søndag eftermiddag, spurgte han, om ikke jeg havde lyst til at ses. Der var faktisk ikke noget jeg hellere ville.

Da jeg vågnede om morgenen var det til menstruation og mavekramper. Sådan noget satans pisselort, tænkte jeg surt og skød en hvid pil efter alt der involverede noget som helst med at tage tøjet af. I stedet fik jeg arrangeret kaffe. Udvalgte nøje de sorte og hvide striber jeg trak over hovedet. Kiggede tilfreds på mig selv i spejlet. Det gælder om at se casual ud på den helt rigtige måde. Håret op i en hestehale, nogle få totter hang meget lidt tilfældigt og krøllede let ved mit øre.

Da Sommermanden kom gående mod mig, så han fuldstændig ud, som jeg havde håbet. Tilpas høj, tilpas mandig. Bemærkede glad, at jeg kunne ane brysthår ved t-shirtens hals. Hans hænder var større end mine, de så meget stærke ud. Og så de her øjne, der gjorde mig helt forvirret. Lidt skrå. Meget brune. Åh. Kunne mærke min selvsikkerhed skride, når han kiggede på mig. Rødmede befippet og fik hurtigt guidet os ind på den nærmeste kaffebar, mens jeg forsøgte at hanke op i mig selv. Vi købte kaffe, og der var så kvælende varmt, så vi blev enige om at tage den med os ud i det gode vejr. Jeg viste ham rundt i byen. Han bad mig tage ham med til mine hemmelige yndlingssteder. Så jeg viste ham lindealleen, der med sit syregrønne tag gør mig stum og lille. Sommermanden stod for enden og betragtede mit barkede yndlingssted med respekt. Jeg følte mig stolt og genert. Og så gik vi op og ned, op og ned af alleen, mens vi sludrede og grinede og mærkede kemien pulsere elektrisk. Sørgede for hele tiden at holde anstændig afstand mellem os. De få gange han alligevel tilfældigt strejfede mig bølgede det behageligt gennem fingrene, mens jeg febrilsk tænkte, at nu måtte han ikke komme tættere på. Sommermanden lod heldigvis ikke til at bemærke min nærmest jomfruelige reaktion på ham. Fortalte i stedet om de tvivlsomme delikatesser han havde nedsvælget på sine rejser, og jeg hvinede og gøs, da han grinende beskrev karamelliserede græshopper og kryb. “Vis mig mere,” bad han. Så jeg tog ham med til udkigsposten, hvor hele verden breder sig under. Jeg trådte op på en sten for bedre at kunne se, han lånte mig sin skulder som støtte. Havde lyst til at stryge ham over skægget og mærke, om det var lige så blødt, som det så ud. Det var her jeg tænkte, at spændingen mellem os nu var så stor, så der ikke skulle megen overtalelse til, før jeg ville glemme alt om menstruation og lade ham tage mig bag en busk.

Vi købte is og vi gik stadig. Bare gik og gik. Jeg følte, jeg kendte ham. Han talte, som om han kendte mig. Efter tre timers gåtur begyndte mine sko at skave. Da vi sagde farvel, var han meget tæt på mig. Men vi stod bare der og smilede og kiggede på hinanden. Solen bagede, de sorte og hvide striber klæbede til ryggen. “Jeg vil meget gerne se dig igen,” sagde han.

Efterfølgende har han tilføjet mig på alle sociale medier. Vi stalker hinanden som gale. Snapper, liker, kommenterer. Arbejde og dumme planer har gjort, at vi ikke har kunne se hinanden igen lige med det samme. Det er ikke nemt, når han bor så langt væk. Til gengæld har vi skrevet sammen næsten hver dag. Venter åndeløst på hver en lyd fra ham. I starten var det søde beskeder, forsigtige, prøvende. Men efterhånden som flirten udviklede sig, blev begæret så håbløst åbenlyst, og jeg modtager nu de mest saftige sms’er, jeg nogensinde har fået. Magen til velskreven sexting skal man lede længe efter. Ikke sådan noget gængs jeg-har-lyst-til-at-stikke-min-store-pik-i-din-stramme-fisse. Nej. Det er beskrivelser af tunge åndedrag, sitren i kroppen og længselsfulde kys. Han er ved at køre mig fuldstændig op i en spids.

“Jeg kommer i næste weekend,” skrev han i sidste uge. Glemte alt om mine manderegler og inviterede ham straks hjem. Der er ikke mange dage til nu. Jeg skal efterhånden anstrenge mig meget for at huske på, at han kun er en sommermand.

Desperat

Ligesom med alt andet i livet, der går op og ned, svinger udvalget af lækre tindermænd til tider foruroligende meget. Har til stor frustration ikke rigtig haft den store lyst til at date efter Påskemanden. Hvorfor kan jeg ikke bare lade det ligge? Jeg kender ham jo ikke! Grusomt irriterende. Nå. Men da jeg tilfældigt mødte ham i byen i weekenden, blev jeg til min lettelse endelig sat fri. Fanden – eller kløen, jeg kan ikke helt kende forskel – tog ved mig, mens tømmermændende værkede, og jeg fandt hurtigt frem til både Tinder og Happn igen. Hehe, gnækkede jeg forventningsfuldt i tankerne. Men. Hvad? Ingen mænd? Ikke engang en lille bitte en? Nej. Absolut ingenting. Skrev halvhjertet til matches, jeg havde fundet for fem måneder, seks måneder, syv måneder siden. Gik ombord i en omgang sexting med en lyshåret mand. “Jeg har lyst til at trænge langsomt op i dig, mens du vrider dig under mig, og jeg kan se nydelsen i dit ansigt, mens jeg holder dig fast,” skrev han. Svarede ting som “uh ja, lækkert” og “mmh, det kunne jeg også godt tænke mig”. Det fik ham til at gå helt i selvsving med lystne beskeder. Mænd er så nemme nogle gange, tænkte jeg, mens jeg samtidig førte en langt mere spændende beskedkorrespondance med en veninde, der lige havde opdaget glæderne ved Outlander *host, Jamie Fraser, host, host*. Jeg gider kun sexting med fremmede, hvis jeg ved, jeg får noget ud af det i sidste ende. I et stykke tid virkede det også sådan. Den lyshårede tindermand og jeg havde faktisk fundet frem til et tidspunkt, vi kunne mødes. Indtil det viste sig, at han slet ikke bor i min by men mere eller mindre var på vej hundredevis af kilometer væk. Ork. Da han i stedet undskyldende foreslog at snappe, fjernede jeg ham irriteret som match.

Følte mig ret desperat nu. I mangel af bedre gik jeg til sidst ind på en datingside. Der kan vel ikke ske noget ved at kigge, tænkte jeg. Oprettede hurtigt en profil uden hverken billede eller tekst. Efter et kvarter tikkede de første beskeder med standard salgstaler ind fra mænd, der åh! så gerne ville se et billede af mig, for jeg lød bare flot. Det baserede de på følgende tre oplysninger: Blå øjne, brunt hår, entooghalvfjerds høj. Jeg fandt frem til indstillingerne og søgte mænd frem i min valgte aldersgruppe og område. Langt, langt de fleste profiler kunne jeg scrolle forbi uden at kaste et ekstra blik på. Men seks mænd adskilte sig fra mængden. På datingsider gør folk åbenbart noget seriøst ud af deres profiltekster. Jeg havde primært klikket mig ind på disse seks mænd, fordi deres billeder var pæne. Så blev glædeligt overrasket, da jeg også kunne læse både vittige og søde beskrivelser om dem selv. Livede helt op. Smuttede hurtigt ind på min egen profil og uploadede billeder. Skrev en helt igennem kick ass profiltekst. Hvis jeg selv skal sige det. I al beskedenhed. Naturligvis. Men skal da love for, at mændende også syntes, det var en vældig fin profil jeg endte op med. Det væltede ind med beskeder. Bare ikke fra de seks søde typer jeg havde udset mig. Til sidst gik det så vidt, at jeg endte med at betale i dyre domme for et medlemskab bare for at kunne skrive til dem. Men er de aktive? De eneste mænd jeg gider på hele datingsitet? Selvfølgelig ikke. Det må have været gamle profiler, jeg havde fået øje på, for de har ikke været online en eneste gang. Til gengæld får jeg masser post fra midaldrende mænd. Men hvor de her går meget op i at vise mig, at de skam har læst min profiltekst og kommenterer på den, så ignorerer de behændigt, at de er langt over min anførte maks alder og heller ikke bor hvor jeg søger. Flere har endog fundet mig på Facebook, hvis jeg ikke har været hurtig nok til at svare. Man må sige, at de går til den. Slet ikke som den typiske og til tider ret lade tindertype. Men det er så også det. Flad fornemmelse at sidde med et dyrt medlemskab jeg alligevel ikke kan bruge til noget. Hmpf.