Sex med Vikaren

Der er en grund til at jeg sjældnere end sjældent går med mænd hjem, når jeg har været i byen: Har jeg drukket for meget, kan jeg ikke huske noget dagen efter, og så er jeg hvad kløen angår egentlig lige vidt. Desuden er fuldemandssex ikke noget jeg generelt går rundt og sukker efter. Men. Mine damer. Ikke desto mindre var det lige præcis hvad der skete fredag nat. Jeg skal i det følgende gøre et ihærdigt forsøg på så godt som muligt at gengive de brudstykker og glimt, der siden i går har kværnet rundt i min grødtunge hjerne.

Mødet over fyraftensøllene havde stået med blå kuglepen i min kalender i lang tid. De sad der alle sammen, da jeg trådte ind på vores sædvanlige værtshus. Satte mig overfor Spurven. Vi havde ikke set hinanden i lang tid, han stirrede stjålent på mig. Var stadig ret fornærmet over at han havde sladret til Vikaren om os, så jeg ignorerede ham grundigt. Snakken gik lystigt. Alt var som det plejer. Efter et par timer tog vi hjem til en af kollegerne, vi købte ind til irish coffee på vejen.

Efterhånden som promillerne steg, glemte jeg at være sur på Spurven. Stod med ham og Vikaren ude på altanen. En mindre regn af komplimenter begyndte at falde ned over mig, jeg spandt smigret og blinkede på skift til begge mænd, fornemmede konkurrencen mellem dem. Det var helt tosset af Spurven – han har en kæreste, han havde jo allerede tabt på forhånd. Desuden var jeg i et humør, hvor ingen kunne konkurrere med Vikaren. Jeg var fuldstændig stålsat på at få ham denne gang. Spurven måtte se sig slået og gik indenfor. Vikaren trak mig ind til sig. “Du dufter altid af den samme parfume. Det kan jeg virkelig godt lide,” mumlede han. Hans hoved hvilede mod mit kraveben, næsen mod min hals. Jeg blev helt rørt over, at han sagde sådan. Kunne høre, han mente det. Han fortalte, at han havde bestemt sig for at finde en kæreste. Piben havde ordentligt fået en anden lyd siden sidst. Det overraskede mig meget. “Det er tid,” forklarede han bare med et skuldertræk. Mit bryst var pludselig ved at sprænges af ømhed. Hans hænder strøg ned ad min ryg, fandt det følsomme sted hvor lår bliver til balle. Det vækkede kløen med det samme. “Er du forelsket i Spurven?” spurgte han. Jeg grinede. “Hvem vil du helst have?” blev han ved. Kiggede ham længe i øjnene. “Jeg vil have dig,” sagde jeg til sidst.

Vi gik hånd i hånd hjem til hans lejlighed. Han viste mig rundt. En rigtig mandehybel. Rodet. Jeg blev i stuen, mens han gik på toilettet. Gættede på, at han hurtigt vaskede sig, jeg kunne høre vandet plaske i håndvasken. Da han kom tilbage smagte han friskt af tandpasta. Vi tumlede om i sofaen. Han smøg hurtigt mine jeans ned om anklerne på mig, jeg nåede at få hans halvvejs af. Hørte støj i entreen. Pludselig kom Vikarens roommate væltende i en mørkeblå, lårkort slåbrok. “Ups, undskyld, ” udbrød han grinende. Vi fløj op af sofaen, jeg famlede efter et tæppe at tage om mig. Gutten bad om en cigaret. Jamen, sikke en fucking god idé, Roommate! Vi endte alle tre med at sidde akavet grinende og røg i vindueskarmen. Så snart slåbrokken var tøffet ind i seng igen, skoddede vi vores smøger og kastede os over hinanden. Jeg foreslog at gå ind på Vikarens værelse denne gang, han trak mig hurtigt efter sig. En trekvartseng var stuvet ind i et kosteskabslignende rum. En nøgen pære dinglede fra loftet. Vikaren slukkede lyset, der var bælgmørkt. Jeg foretrækker egentlig at knalde med tændt lys, men taget min efterhånden ret sørgelige tilstand i betragtning var jeg fint tilfreds. At jeg var havnet i sengen hos en erfaren skørtejæger mærkede jeg hurtigt, det var lykkedes ham at åbne min bh uden jeg opdagede det. “Åh, jeg har sådan glædet mig til din røv,” stønnede Vikaren og smed mig om på maven. Aldrig har min bagdel fået så megen opmærksomhed, han var helt vild. Han fik fat i mit hoved, pressede mig ned. Det er så hamrende ucharmerende. Jeg skal nok give blowjob – jeg vil faktisk rigtig gerne give blowjob – men jeg vil selv bestemme. Ik’. Desuden var der et problem Vikaren ikke havde tænkt på: Min spytproduktion var på daværende tidspunkt lig nul og min mund var knastør. Prøvede at vinde tid ved at spille den lidt af på ham, mens jeg af al kraft forsøgte at mane bare en smule spyt frem. Forgæves. Hvis der er noget jeg er stolt af, så er det mine blowjobs. Jeg er god. Jeg er rigtig god. Bare ikke når jeg er fuld. Tydeligvis. Udover en mund som sandpapir, havde jeg mere end almindelig svært ved at navigere udenom tænderne, der syntes at komme i vejen hele tiden. Kort efter droppede jeg det, væltede om på siden. Vi dry humpede. Og stod nu over for en større udfordring end tørre blowjobs: Vikaren mistede konstant rejsningen og blev aldrig helt hård. Vi begyndte at skændes om prævention. Jeg ved simpelthen ikke hvorfor, for det virkede ret utænkeligt, at Vikaren skulle kunne gennemføre noget som helst, der mindede om et samleje. Han nægtede at bruge kondom. Påstod, at det ville være fuldstændig umuligt for ham. Men han skulle nok købe en pille til mig næste dag. Jeg blev sur. “Du er simpelthen en kæmpe idiot,” hvæsede jeg. “Så gør vi sådan her i stedet for,” sagde han og begyndte at onanere. Jeg var så frustreret, så jeg næsten ikke kunne være i mig selv. Jeg husker ikke hvordan det kom dertil, men jeg ved, at jeg til sidst tænkte, at det fandeme ikke kunne passe, at jeg endelig havde fået Vikaren med i seng, og så kunne vi ikke knalde. Endte med at sætte mig overskrævs på ham.

Jeg havde forestillet mig, at det ville være en forløsning uden lige endelig, endelig at mærke ham indeni mig. Men den følelse jeg husker mindede mest af alt om ligegyldighed. Til gengæld var han overraskende kærlig. Ikke at det gjorde ham meget bedre af den grund – der har tydeligvis aldrig været nogen kvinde, der har forklaret ham, hvordan tingene fungerer dernede. Jeg måtte stoppe ham, tage hans hånd og vise ham præcis hvor det sjove foregår. Han fattede hurtigt at holde det jævne, monotone tempo, jeg kan lide, og jeg krøllede mig sammen i spasmer, mens han hviskede mig i øret. Bagefter kom jeg på den geniale idé at deepthroate ham, hvilket fremprovokerede nok slim til, at jeg endelig kunne give ham et anstændigt blowjob. “Åh skat, jeg kommer snart,” gispede han. Og så. Ingenting. Han sagde ingenting. Ikke en eneste lyd, ikke et suk. I det begsorte mørke kunne jeg ikke se ham, og så vidt jeg kunne mærke, fortrak han end ikke en muskel. Havde det ikke været for en karakterisktisk smag, der langsomt bredte sig i min mund, ville jeg ikke have anet, at han var kommet. Selv spermen løb bare lige så stille fra ham.

Vi var begge utilfredse. “Det kan jeg gøre bedre, Frøken Kløe,” sagde han. Vi lå side om side, kiggede op i loftets mørke. “Det kan jeg også, Vikar,” nikkede jeg. “Men du er stadig et godt knald,” sagde han. “Tak,” svarede jeg. “Og du sutter stadig godt pik,” sagde Vikaren. “Tak,” gentog jeg. “Jeg ringer til dig, så finder vi ud af noget, når vi er ædru. Jeg vil rigtig gerne se dig igen,” lovede han. Jeg følte en omsorg for Vikaren, som jeg ikke før havde oplevet. Aede ham på kinden, strøg ham over brystet. Kort efter blev han tung og stille, han var ved at falde i søvn. Det var tid til at gå hjem. Men han lagde armen om mig og bad mig blive. Jeg skubbede ham forsigtigt væk. “Du er iskold. Så kom du virkelig kun for at kneppe,” sagde han. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle tolke tonen i hans stemme. Forundring? “Øh. Ja. Det sagde jeg jo,” jeg rodede rundt i mørket efter mine trusser, spekulerede over, om jeg ikke godt nok havde fået forklaret ham om mandereglerne. Jeg kyssede ham på hans slappe mund. Han sov, da jeg lukkede døren bag mig.

I går var jeg iklædt mit blødeste tøj. Min dag gik liggende på sofaen med iskold cola inden for overskuelig rækkevidde. Da jeg om natten havde lagt i Vikarens favn, sagde han, at han ville komme forbi lørdag aften. Jeg har selvfølgelig stadig ikke hørt fra ham. Har helt afsindig lyst til at skrive til ham.

Dans

Det var sent om natten. Vikaren hev mig op, vi svajede i utakt, tæt omslynget til Jack Johnson. “Har du været sammen med Spurven?” spurgte han pludselig. Det var anden gang i løbet af aftenen, at Vikaren kom ind på det emne. Først troede jeg, det var for sjov. “Nej,” svarede jeg sandfærdigt. Min dansepartner virkede ikke overbevist – løftede øjenbrynene – og jeg tilføjede hurtigt: “Hvad siger Spurven da?” Vikaren smilede lidt, kiggede på noget, der lod til at befinde sig et sted over mit højre øre – “han siger, han kunne få dig, hvis han ville.” For helvede, Spurv. Det var ufint. “Jeg siger så meget, når jeg er fuld,” forsøgte jeg, prøvede at redde hvad reddes kunne mens Banana Pancakes trallede fra højtalerne. “Du vil ikke have ham?” spurgte han. “Han har en kæreste,” svarede jeg og rystede på hovedet. Vikaren fejede mig rundt. Hans hænder på min lænd, pressede mig ind til sig, mave mod mave. “Hvad vil du så have?” smilede han. “Det ved du godt,” sagde jeg og kiggede direkte på ham. Hans ansigt var så tæt på. “Du får et fucked up menneske. Ved du det? Jeg er ikke god for dig,” han var stoppet op og holdt mig stille. “Hvad tror du, jeg vil? Tror du, jeg vil være din kæreste?” spurgte jeg og min stemme blev grim og hånlig. Vi stod lidt. “Du skrev aldrig til mig,” jeg tog ham i hånden. “Du skrev da heller ikke til mig,” grinede han. Jeg så overrasket op. Blev irriteret. “Men jeg sagde jo til dig, at hvis du ville ses, skulle du bare skrive,” svarede jeg. “Det skal jeg også nok,” lovede han. Jeg gloede på ham, hans øjne blinkede skælmsk. “Du er så fuld af lort,” sagde jeg og gik min vej.

Vikaren er tilbage

Ooog. Det blev fredag. Det blev endelig, endelig weekend. Selvom jeg har flyttet afdeling og hverken ser Spurven eller Vikaren til daglig længere, skal det ikke afholde os fra at mødes over en omgang fyraftensbajere i ny og næ.

Sad i møde om eftermiddagen, det trak selvfølgelig ud. Havde ellers lovet, at jeg på slaget 15 ville skynde mig hen til den tilrøgede bodega, hvor jeg skulle møde mit sædvanlige slæng. Sådan et sted med jukeboks. Og spillemaskiner i hjørnet. Billige øl og ti shots for hundrede kroner. I ved. Skyndte mig at pakke mine sager sammen og sprang let ned ad trapperne, så snart jeg kunne. Hjulede fra den ene ende af byen mod den anden på mit røde lyn.

Da jeg trådte ind på beværtningen, så jeg mig søgende rundt og kunne først ikke få øje på mine tidligere kolleger. Én vinkede mig hen til dem. Jeg havde en tilforladelig syv-centimeters hverdagshæl på, mine jeans var sorte og stramme. Var bevidst om vristens bue og benenes indbydende runding, svansede over mod bordet. Jeg kunne ane Vikarens mørke manke bag de andre bargæster, da jeg krydsede rummet. Og der sad han. Smuk som altid. Han kiggede glad op på mig. Vi havde ikke set hinanden i en måneds tid. Jeg satte mig overfor ham, og han forsynede mig straks med noget at drikke.

Spurven var der ikke. Har en fornemmelse af, at han undgår mig lidt, og det passer mig ærlig talt fint. En sidste kollega stødte til senere på eftermiddagen, vi var nu fuldtallige, og de grønne flasker indtog efterhånden hver en centimeter af plankebordet. Vikarens øjne søgte hele tiden mine, ud af øjenkrogen kunne jeg se ham kigge på mig. Hans hænder langede ind over bordet, strøg hurtigt min håndflade, greb hele hånden, klemte fingrene. Vi snakkede og grinede, den flirtende stemning var tyk som vat og dæmpede alle stemmer omkring os.

Nogen havde skaffet VIP-billetter til et sportsarrangement om aftenen. Jeg er ikke specielt interesseret i sport, men gratis mad og fadøl ad libitum kender jeg ingen, der siger nej til. Vi prajede en taxa og sad klemte i den mørke kabine. Vikaren var så opmærksom på mig – til tider ligefrem omsorgsfuld – og jeg lappede det sultent i mig. Vi sad ved siden af hinanden under middagen, han skubbede galant stolen ind under mig, da vi satte os. Havde han spurgt, var jeg klar til at tage ham ude på toilettet.

Men der skete ikke noget. Som sædvanlig. Han pirrer mig og går altid lige til grænsen. Overfor andre mænd tør jeg tage, hvad jeg vil have; hvorfor er det ikke sådan med Vikaren? Hvorfor altid den samme gamle sang? Han fortalte mig, at han er flyttet i ny lejlighed. Som ikke ligger så langt væk fra min: Google Maps siger 750 meter. Så nu overvejer jeg seriøst at skifte min Netto ud med hans Fakta.

Tag dig sammen, Frøken Kløe.

Fredag med Vikaren

I fredags blev der spontant besluttet at drikke øl hjemme hos en kollega, det hele blev aftalt over en hurtig fællesmail. Kunne se, at Vikaren også stod som modtager i adressefeltet. Jeg havde lidt senere fri, så havde noget tid for mig selv, inden jeg skulle mødes med de andre i kollegaens lejlighed. Ringede til min søster for at få en hurtig peptalk. “Hvis han begynder på noget, skal du afvise ham,” sagde hun. “Bare ignorer ham. Så kan han rigtig fortryde og vride sig og længes. Sådan en dum vikar. Det har han godt af. Er du med?” Selvom Søster gerne lytter til Vikar Føljetonen, når jeg ringer og fortæller nyt, er hun ikke længere hans største fan. “Ja ja, jeg er med” sukkede jeg. “Han skal ikke komme her med sin lille, skide pilfinger. Den kan han godt pakke langt væk. Hører du efter?,” sagde hun. Søster havde tydeligvis ikke glemt sommerfesten. “Mh,” svarede jeg. “Og hvad gør du så?” spurgte hun. “Afviser ham?,” jeg var lærenem. “Præcis,” sagde hun tilfreds.

Faktisk har jeg lagt ham på is siden sidste omgang fyraftensøl. Og det er som om jeg endelig har fået gnedet hans blændværk ud af øjnene i mellemtiden. Han har mistet sin glans og den nervøsitetsfremkaldende effekt han havde på mig, og som jeg før ikke evnede at skærme mig mod. Nu har jeg set ham, som han er. Så denne gang havde jeg ingen forventninger til ham, hvorfor han heller ikke kunne skuffe mig. Det var i hvert fald det mantra, jeg messede for mig selv. For Vikaren er stadig åndenødssmuk med sit mørke hår og skæg og blå, blå øjne, lige meget hvor nar-agtig han ellers er.

Men så skete det, at Vikaren overraskede. På den gode måde.

Vi faldt i snak. Det er første gang Vikaren og jeg har talt rigtigt sammen. Hidtil har vi oftest været del i samtaler med flere andre deltagende. Sjældent på tomandshånd, jeg har ikke turdet. Men se! Nu snakkede vi sammen og grinede sammen. Og han viste mig billeder af sin niece, og han kiggede så kærligt på dem, mens han smilende fortalte om hende. “Jeg tror, du og jeg kunne få pæne børn,” sagde han pludselig og så ufravendt på mig. Før ville jeg nok have mumlet: “Møhø, mjah, tjo, måske.” Men nu var jeg cool og klarsynet, og havde en mistanke om, at han testede mig, og jeg grinede: “Det tror jeg sgu også, Vikar!”

Han virkede optaget af mig. Fascineret. Vi stod ude på svalegangen, og gadelygternes gullige lys kastede gustne skygger på hans ansigt. Han ville vide en masse om mig. Hvad synes du, hvad tror du, hvad ville du gøre. Sådan noget. “Hvad er din type?,” spurgte han. “Jeg har ingen type,” svarede jeg vagt, drillende. Det kunne han ikke tåle, og han spurgte igen. “Fortæl mig om din type i stedet,” sagde jeg. Og så beskrev han mig. Hans øjne på mine hofter, da han fortalte om det svung, han synes om. På på mit ansigt, da han sagde, han kunne lide dem kønne uden for meget sminke. Og på min mave og lår, da han afslørede, hvordan han foretrækker former. Jeg havde heldigvis taget en stram gråmeleret jerseykjole på. Hvad jeg ikke har i barm, har jeg til gengæld i bagdel. Den er blevet min fordel. Og hans blik fulgte dens runding, da han sagde, at mest af alt kunne han lide en flot numse.

“Men sig mig,” sagde Vikaren. “Synes du, jeg er ved at blive for stor?” Og så trak han sin poloshirt af i et snuptag, og stod der med skyggerne og det gule lys flimrende på sin nøgne overkrop. Åh. Nattekulden gjorde hans hud nopret, og armene stod som hårde, skarptskårene kævler. Hans brystmuskler var store som knyttede næver, og de hvælvede sig sitrende mod mørket. “Prøv at mærke,” sagde han, greb min hånd og førte den mod sit bryst. “Nej tak,” svarede jeg bestemt og huskede, hvad Søster havde indprentet mig tidligere. Det var simpelthen også for komisk, at han stod der i mørket uden trøje på, og jeg gik fnisende indenfor.

Vi havde en god aften. Det var rart endelig at kunne opføre sig nogenlunde normalt overfor Vikaren. Men. Min opdagelse af hans sødere og blødere sider har vækket en for tiden ellers slumrende kløe. Og resten af weekenden har jeg haft en særdeles livagtig film kørende for mit blik. Filmen er godt nok en gammel kending, men Vikarens nøgne bryst virkede som fremkaldervæske på en glemt erindring, og jeg ser ham nu igen i min seng, under min bruser, under mig. Hm.

Øl med Vikaren

Min snedige plan løb af stablen i aftes. Vi gik på værtshus, og Vikaren gav den første omgang. Vi raflede. Jeg er dårlig til at rafle, tabte hver runde. Men vi hyggede os, og jeg grinede meget. Havde svært ved at være helt naturlig overfor Vikaren. Anede ikke hvad jeg skulle sige til ham, og selv med alkoholens dulmende virkning, gjorde han mig nervøs.

Men. Vikaren var… forkert. Ved næsten ikke, hvordan jeg skal beskrive ham. Han var arrogant og ubehagelig, han var nøjagtig, som jeg havde forestillet mig. Ved godt selv, han er Verdens Lækreste Mand. Og at han i kraft af dette åbenbart kan tillade sig alt. Hvorfor han kørte på mig, som han gjorde, har jeg ikke helt regnet ud endnu. Måske vidste han ikke, hvordan han skulle opføre sig overfor mig efter sommerfesten. Måske fornemmede han min usikkerhed omkring ham, og vidste, han havde mig i sin hule hånd. Måske det var en blanding. Jeg havde næsten fået overbevist mig selv om, at Vikaren ikke var så slem, som min fornemmelse først sagde mig. Men min optimisme omkring hans inderste fik han fuldstændig gjort til skamme, og jeg så ham nu, som han virkelig er: Et røvhul.

Det er med en smule forundring, jeg nu sidder og tænker tilbage på aftenen. Tænk, at Vikaren virkelig er tom. Tænk, at han virkelig ikke har andet end sit udseende at byde på. Det virker trist. Jeg tror aldrig, jeg har mødt nogen som ham. Hverken på den ene eller anden måde. På mærkværdig vis bliver jeg både frastødt af hans helt igennem røvhulsagtige, ligegyldige personlighed, og alligevel tiltrukket af hans mørke hår og veltrænede overarme. Selvom det irriterer mig grusomt at indrømme, finder jeg ham stadig fuldstændig uimodståelig. Dog ved jeg nu med sikkerhed, at jeg aldrig ville kunne forelske mig i ham. Jeg ved, at det eneste jeg begærer, er hans skønhed. Det ville gøre mig glad at kneppe ham. Meget glad. Men det gør mig heller ikke længere noget, hvis jeg ikke kommer til det.