Sygdom

Date med Guitaristen

Guitaristen havde inviteret mig med til en koncert. Han sørgede for billetter. Vi skulle mødes foran spillestedet klokken 20. Følte mig ovenpå og ikke specielt nervøs på vejen derhen. Jeg hader at stå og vente på en date. Sørger altid for at være den der kommer sidst, så han kan se mig gå ham i møde. Og nu stod jeg alene på fortovet og trippede. Han kom ni minutter for sent. Da han endelig stod foran mig, tog han pusten fra mig. Han var helt sindssygt lækker. Den karismatiske kraft, der pulserede fra ham i store moskustunge bølger slog mig med stor voldsomhed i mellemgulvet, og jeg gispede stille som en fisk på land. Brysthårene krøllede frem fra blusens v-hals. Han havde grå Converse på.

Vi gik op i baren. Han betalte min øl. Snakken gik fint – ikke helt ubesværet, men det var ok. Jeg fornemmede en distance, som om han satte en mur op mellem os. Forsøgte at bryde den ned mursten for mursten med smil og charme, men han lod den ikke falde. Vi nåede at tale en times tid inden koncerten gik i gang. Det var god musik. Bassen bragede i mit bryst, min ryg blev fugtig i den lumre sal. Rytmerne kværnede hypnotisk, og et kort øjeblik oplevede jeg en fuldstændig uforfalsket lykkefølelse, da bandet spillede en glemt sang.

Bagefter bestilte vi mere øl. Guitaristen kendte flere af koncertgængerne, og de kom hen til os. De snakkede meget teknisk om musik, jeg forstod ikke en pind og sagde ikke meget. Det opdagede Guitaristen, og han lænede sig ind mod mig og oversatte samtalen hver gang der optrådte fremmede ord og begreber. Det var vældig sødt af ham. Han virkede mere afslappet, mere åben og smilende. “Skal vi ikke gå et andet sted hen bare os to?” spurgte han, og jeg blev glad og overrasket, for jeg havde ikke forstået, at han havde lyst til at fortsætte aftenen sammen. Vi blev enige om at gå hen på en nærtliggende bar. Helt uventet var baren mørk og lukket, vi traskede videre. Da vi kom til min stambar buldrede jazzen derfra, så vi knap kunne få ørenlyd. “Hvad med bare at gå lidt rundt i stedet for?” spurgte Guitaristen. Så vi gik ad mørke gader. Det var hundekoldt, jeg frøs, min næse blev rød. Vi nåede forbi min gade. “Bor du ikke her?” spurgte Guitaristen. Jeg tjekkede mit ur og skar ansigt; klokken var langt over midnat. “Jeg tror altså, jeg vil hjem nu,” sagde han, “men det var rigtig fedt, du ville med i dag.” Han gav mig et hurtigt kram. “Du må jo skrive til mig, hvis du har lyst til at ses igen,” sagde jeg. “Jeg har i hvert fald dit nummer,” svarede han og gik sin vej.

Vil rigtig, rigtig gerne mødes med Guitaristen igen – men jeg har ingen fornemmelse for, hvordan han har det med mig. Til tider virkede han ganske uimponeret, alligevel ville han videre på bar og gå tur med mig midt om natten. Den selvsikkerhed og lethed jeg ellers plejer at bryste mig af at besidde på en date, kunne jeg i løbet af aftenen langsomt mærke svinde mellem fingrene på mig. Anede ikke, hvor jeg havde ham.

Jeg har ikke hørt fra ham siden.

   

8 kommentarer

  • Janne

    Savner dig søde frk. Kløe – håber du har det godt og nyder livet

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Hvor er du sød <3 Jeg har lige en del problemer med mit net for tiden, men håber meget snart det ordner sig igen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uha de musikere… Har selv haft mere end rigeligt kendskab til lækre musikermænd…og har uden undtagelse ikke mødt en eneste som ikke opfattede sig selv som guds gave til kvinder. Ikke kvinde – men kvindeR. De er banditter til benet ;D Håber han betalte hele aftenen 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Haha ja, det er godt nok også min oplevelse af mine fortidsmusikere 😉 Jeg har dog forhørt mig lidt (diskret) rundt omkring, og jeg får fortalt, at Guitaristen skulle være en god nok fyr… Nu må vi så se, om det passer 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uuuuh! Jeg er helt spændt på dine vegne. Jeg krydser fingre for, at han skriver og at han er interesseret! Jeg har rimelig dårlige erfaringer med musikere – måske fordi dem jeg har mødt væltede sig i groupies og ikke var interesseret i noget fast – men forhåbentlig kan han mane alle mine fordomme til jorden og gøre dig glad 😉 Han lyder i hvert fald som noget særligt, når han kan gøre sådan ved dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Han ER virkelig noget særligt 😉 Men ja, jeg har heller ikke de bedste erfaringer med musikere – har da prøvet en enkelt eller to før i tiden, og de var altså slemme, var de.
      Dejligt med flere der krydser fingre, så må vi håbe det hjælper 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Åh, hvor lyder det bare rigtig meget som min sidste date! Jeg havde heller ingen anelse om hvor jeg havde manden henne, og syntes han sendte så mange blandede signaler. Efter to døgn, fik jeg en pæn skriftlig afvisning (hvilket var et døgn efter jeg havde skrevet “tak for igår” beskeden).

    Håber du har mere held! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Åhr, øv 🙁
      Ja, det krydser jeg også fingre for, at jeg har! Har dog ikke sendt nogen tak-for-sidst-besked til Guitaristen, synes lidt, bolden ligger hos ham nu. Håber, han tager den op. Selvom det desværre ikke helt virker sådan.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sygdom