Min bedste ven Spurven

Desperat

Ligesom med alt andet i livet, der går op og ned, svinger udvalget af lækre tindermænd til tider foruroligende meget. Har til stor frustration ikke rigtig haft den store lyst til at date efter Påskemanden. Hvorfor kan jeg ikke bare lade det ligge? Jeg kender ham jo ikke! Grusomt irriterende. Nå. Men da jeg tilfældigt mødte ham i byen i weekenden, blev jeg til min lettelse endelig sat fri. Fanden – eller kløen, jeg kan ikke helt kende forskel – tog ved mig, mens tømmermændende værkede, og jeg fandt hurtigt frem til både Tinder og Happn igen. Hehe, gnækkede jeg forventningsfuldt i tankerne. Men. Hvad? Ingen mænd? Ikke engang en lille bitte en? Nej. Absolut ingenting. Skrev halvhjertet til matches, jeg havde fundet for fem måneder, seks måneder, syv måneder siden. Gik ombord i en omgang sexting med en lyshåret mand. “Jeg har lyst til at trænge langsomt op i dig, mens du vrider dig under mig, og jeg kan se nydelsen i dit ansigt, mens jeg holder dig fast,” skrev han. Svarede ting som “uh ja, lækkert” og “mmh, det kunne jeg også godt tænke mig”. Det fik ham til at gå helt i selvsving med lystne beskeder. Mænd er så nemme nogle gange, tænkte jeg, mens jeg samtidig førte en langt mere spændende beskedkorrespondance med en veninde, der lige havde opdaget glæderne ved Outlander *host, Jamie Fraser, host, host*. Jeg gider kun sexting med fremmede, hvis jeg ved, jeg får noget ud af det i sidste ende. I et stykke tid virkede det også sådan. Den lyshårede tindermand og jeg havde faktisk fundet frem til et tidspunkt, vi kunne mødes. Indtil det viste sig, at han slet ikke bor i min by men mere eller mindre var på vej hundredevis af kilometer væk. Ork. Da han i stedet undskyldende foreslog at snappe, fjernede jeg ham irriteret som match.

Følte mig ret desperat nu. I mangel af bedre gik jeg til sidst ind på en datingside. Der kan vel ikke ske noget ved at kigge, tænkte jeg. Oprettede hurtigt en profil uden hverken billede eller tekst. Efter et kvarter tikkede de første beskeder med standard salgstaler ind fra mænd, der åh! så gerne ville se et billede af mig, for jeg lød bare flot. Det baserede de på følgende tre oplysninger: Blå øjne, brunt hår, entooghalvfjerds høj. Jeg fandt frem til indstillingerne og søgte mænd frem i min valgte aldersgruppe og område. Langt, langt de fleste profiler kunne jeg scrolle forbi uden at kaste et ekstra blik på. Men seks mænd adskilte sig fra mængden. På datingsider gør folk åbenbart noget seriøst ud af deres profiltekster. Jeg havde primært klikket mig ind på disse seks mænd, fordi deres billeder var pæne. Så blev glædeligt overrasket, da jeg også kunne læse både vittige og søde beskrivelser om dem selv. Livede helt op. Smuttede hurtigt ind på min egen profil og uploadede billeder. Skrev en helt igennem kick ass profiltekst. Hvis jeg selv skal sige det. I al beskedenhed. Naturligvis. Men skal da love for, at mændende også syntes, det var en vældig fin profil jeg endte op med. Det væltede ind med beskeder. Bare ikke fra de seks søde typer jeg havde udset mig. Til sidst gik det så vidt, at jeg endte med at betale i dyre domme for et medlemskab bare for at kunne skrive til dem. Men er de aktive? De eneste mænd jeg gider på hele datingsitet? Selvfølgelig ikke. Det må have været gamle profiler, jeg havde fået øje på, for de har ikke været online en eneste gang. Til gengæld får jeg masser post fra midaldrende mænd. Men hvor de her går meget op i at vise mig, at de skam har læst min profiltekst og kommenterer på den, så ignorerer de behændigt, at de er langt over min anførte maks alder og heller ikke bor hvor jeg søger. Flere har endog fundet mig på Facebook, hvis jeg ikke har været hurtig nok til at svare. Man må sige, at de går til den. Slet ikke som den typiske og til tider ret lade tindertype. Men det er så også det. Flad fornemmelse at sidde med et dyrt medlemskab jeg alligevel ikke kan bruge til noget. Hmpf.

   

4 kommentarer

  • What? Har de fundet dig på FB? Det virker ret aggressivt. Jøsses altså.
    Anyway. Godt at høre at du er på jagt efter noget til at stille kløen. Glæder mig til at høre meget mere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Jeps, hele fem styks indtil videre. Rimelig aggressivt, ja. Især fordi jeg ikke har opgivet mit efternavn på datingsiden og mit fornavn er temmelig normalt, så de har sikkert ledt en del damer igennem på Facebook for at finde frem til mig.
      Det er også fedt nok at være i gang igen – hvis der så bare var nogle mænd!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Ja hvad sker der for tinder/happn for tiden? Enten bestemmer ALLE de lækre mænd sig for at dukke op på samme tid, ellers er det én lang tørkeperiode. Det er ikke godt for kløen, haha!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Nej, det er bestemt ikke godt for kløen! Og den er ikke tilfreds, skulle jeg hilse at sige, haha 😉 Men pyh, godt jeg ikke er den eneste, der synes Tinder og Happn er øv lige nu, det får jeg det lidt bedre over at høre 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min bedste ven Spurven