Anden date med Iværksætteren

Dumt, Frøken Kløe

Såeh. Havde lidt en halv aftale med Iværksætteren om at ses lørdag. Har i virkeligheden ikke haft sådan vanvittig meget lyst til at se ham, men tænkte også, jeg var nødt til at give ham en chance. Han er jo rigtig sød. Men. Så var der lige J-dag. Og det var altså ikke meningen – det var det virkelig ikke! – men fandt pludselig mig selv siddende på et værtshustoilet lidt i tre fredag nat. Der var ikke noget toiletbræt. Fugtskjolder på væggene. Havde problemer med at låse døren op igen. Og i det hele taget med at gå lige. Købte dampende varme cheeseburgere på vej hjem.

Vågnede omkring middagstid dagen efter. En dump hovedpine hamrede straks løs over mine øjenbryn. Der var en besked fra Iværksætteren: “Hvornår skal jeg komme forbi dig i aften?” Wow. Huskede ikke at have aftalt at få besøg. Jeg inviterer helst ikke mænd hjem. Det er nemmere at kunne gå min vej, hvis jeg er hos dem. Desuden vil jeg gerne have min seng for mig selv. Så det er første regel: Ingen mandebesøg. Det krævede pomfritter, før jeg magtede at svare.

Min lokale asiatiske grill lugter tungt af friture. En hjemmeviklet klokke bimler hult, når man træder ind ad døren. Dankortterminalen er fedtet, menukortet hænger solbleget på de gule klinker. Her får man byens bedste fritter. Jeg bestilte to store bakker med mayo. Traskede hjem med gummistøvlerne slubrende om læggen og munden gemt i tørklædets uld. Vel hjemme hældte jeg de varme kartofler i en skål og tændte tv’et. Nå ja. Iværksætteren. Sendte en kort jeg-har-tømmermænd-kan-vi-udskyde-besked og begravede igen kloen i friturefedt og salt. Forventede et tvært svar, hvilket også ville have været helt forståeligt. Men nej. Iværksætteren begyndte frejdigt at sniksnakke om nattens eskapader, fornemmede ikke på mit fåmælte svar, at jeg ikke var i stødet. Med fritterne ved min side faldt jeg i søvn. Vågnede efter et par timer til ikke bare én men en hel håndfuld beskeder fra Iværksætteren. Spørgsmål på spørgsmål. Om jeg havde mange tømmermænd, om jeg brugte dagen på sofaen, om jeg var tørstig, om jeg havde lyst til cola, om han skulle hente cola til mig. Slap af, tænkte jeg. Med min altoverskyggende bagskid tacklede jeg sms-strømmen rigtig, rigtig flot og helt korrekt; jeg ignorerede den. Og i dag startede det forfra. Om det mon mere var moralske tømmermænd, jeg led af, om jeg havde lyst til cola nu, om jeg havde noget i køleskabet at byde uventede gæster. Ja, for Iværksætteren havde nemlig tænkt sig at komme på surprise-besøg, skrev han. Han stod faktisk neden for min opgang lige om lidt, lød næste besked. Nej, nej, nej. Igen greb jeg hele situationen super an: Slukkede lyset og lod som om jeg ikke var hjemme.

   

16 kommentarer

  • Nynne

    Ærlig talt. Han er glad for dig, og viser dig det. Det gengælder du så ikke. Fair nok. Men det tager altså lidt tid, at få fornemmelsen af, hvad et andet menneske foretrækker, så slap lige lidt af, og giv manden credit for, at han i hvert fald ikke laver den typiske (danske) du skal ikke tro, du er noget. Så må du jo selv finde ud af at sige fra, hvis det er for meget for dig, i stedet for at latterliggøre ham.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Jeg er ked af, du synes, jeg latterliggør ham. Det var ikke min mening, hvis det fremstår sådan. Men jeg syntes, det var voldsomt pludselig at modtage så mange beskeder og at han valgte at dukke uanmeldt op. Som jeg også (godt nok ironisk) skriver i mit indlæg, så er jeg klar over, at jeg ikke håndterede hele situationen særlig godt. Ja, jeg skulle have svaret ham og sagt fra, det er vi enige om. Det fik jeg ikke gjort i weekenden, men det har jeg heldigvis nu.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline

      Med 40(overdrivelse, rolig) bedskeder på en dag, og en slags – “surprise, nu er jeg foran din dør”, der synes jeg sku du klarede det ret fint. Det er altså for underligt.
      Måske er det bare mest fordi jeg også selv var gået i baglås 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Det var altså heller ikke lige min kop te, selvom det måske nok ville have fungeret for andre 🙂 Jeg bryder mig sjældent om uanmeldt besøg – og det stort set lige meget hvem det så end er. Og ja, underligt at han alligevel valgte at komme på surprise, når jeg ellers var tavs på telefonen 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh gud, det minder mig om en gammel eks, som hængte chokofanter på min hoveddør en aften jeg havde veninder på besøg og sagt at han skulle holde sig væk (han var en klistret sag) . Pludselig tikker der en sms ind “kig på din dør” og så hang de der. Argh. (det holdt ikke i længden)

    Jeg er i øvrigt ny læser. Jeg glæder mig til at følge mere med.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Hahaha! Det lyder helt forfærdeligt, og sikkert først noget man kan grine af bagefter.. Kæft, det er sjovt 😉

      Hvor dejligt! Velkommen til 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Stod han så nede på gaden og ringede (uanmeldt) på, mens du stod og holdt vejret oppe i lejligheden?? Gud, hvor akavet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Haha nej, han ringede heldigvis aldrig på, men han var nede forbi på gaden, det skrev han i hvert fald. Tror, han fattede hintet til sidst, da jeg forblev tavs 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Åååårh, det er SÅ romantisk det der. Lidt ligesom i amerikanske film.
    Ja altså, hvis ikke det var fordi I faktisk ikke helt kender hinanden, og han tydeligvis er uden situationsfornemmelse, og meget for meget. Nok nærmere alt for meget!
    Kom igen søde mand!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Hahaha, lige præcis 😉 Det var bare alt for meget – vi har jo kun set hinanden to gange, så slap lige af!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh Gud … Jeg er uden ord. At slukke lyset var den helt rigtige strategi (og så selvfølgelig lige at lukke den ordentligt, men det gør du jo).

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Ja, jeg ved heller ikke helt, hvad jeg skal sige til det. Det var ikke et særlig smart move fra Iværksætterens side i hvert fald.

      Jo jo, det gør jeg 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirsten W

    Han lyder rigtig, rigtig sød og hensynsfuld, din iværksætter. Sådan en slags svigermoders drøm. Betænksom, følsom,perfekt til en god snak.
    Mange kvinders idealfyr.
    Han sætter vist ikke rigtig noget iværk hos dig….
    det er meget tidligt i et forhold at være nødt til at slukke lys og lege borte med blæsten…
    Giv dig selv en chance til at finde en anden for det der lyder som en stor fejl som vil enden med grådmog tænders gnidsel – hans, vel at mærke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Iværksætteren er absolut rigtig sød, absolut svigermors drøm. Og absolut for meget. Han virker til at være noget mere på end jeg. Jeg tror, han tror, vi dater for måske at kunne ende ud i noget kæresteri. Jeg dater umiddelbart for at knalde. Det passer ikke helt sammen – og for hans skyld tror jeg vist, det må stoppe her 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ninna

    Det lyder da også som om han har lidt svært ved at læse situationen, hvis han tolker din tavshed som: “Kom da uanmeldt på besøg!”. Du taklede situationen helt rigtigt :sweat_smile:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Det eskalerede godt nok lige pludselig. Ved ikke, om jeg kunne have stoppet ham ved at svare på beskederne, men nu ved jeg da, hvad jeg går ind til, hvis jeg vælger fortsat at date ham… Og det gør jeg nok ikke 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anden date med Iværksætteren