En sidste gang

En sidste gang

Jeg ville fortælle hvordan det er gået, hvad der er sket siden sommer. Blandt andet hvordan flytningen gik. At det har vist sig at være min bedste beslutning længe. Følelsen det giver mig, at der altid står nogen i køkkenvinduet og vinker farvel, når jeg triller på arbejde om morgenen. At jeg har nogen at spise aftensmad sammen med. Tage i skoven med om søndagen, på brætspilscafe om onsdagen, koncert om fredagen. Stene Netflix på sofaen med, når vi ikke gider andet. Hvordan det kræver en indsats hver eneste dag at få det hele til at fungere. Men især ville jeg gerne have fortalt om den ro, der har bredt sig i hver en kringelkrog af min krop ved, at der hver dag er nogen herhjemme, der vælger mig til.

Ville også gerne skrive lidt om, at jeg ganske kort efter flytningen fik nyt arbejde. Forsøge at forklare, hvor vildt det er ikke længere at have ondt i maven, når jeg træder ind på min arbejdsplads.

Men også: At jeg mødte Chefen på en varm løbetur og nær var ved at dåne ved synet af hans glinsende, bare arme. Hvordan jeg efterfølgende gik hjem i silende sommerregn og havde en meget ophidset telefonsamtale med min veninde om for’ere og imod’ere at tage kontakt til ham igen. At det hele alligevel løste sig af sig selv, da det endte med at være Chefen, der tog skridtet. Sådan gik sensommeren: Et omfattende antal beskeder sendt fra Paris, hvor han skrev om at sidde på fortovscafeer og slentre rundt i Montmartre. Og jeg tog et valg. Åd det hele råt og blodigt. Han satte ild til min fantasi. Jeg ville gerne have fortalt, hvordan han derefter skiftede til lange opkald hver aften. Men særligt har jeg søgt efter en måde at beskrive den første gang han stod på mit dørtrin med en flaske vin i hånden. Hvordan jeg så ham i jeans og strømpefødder. Den skamfulde følelse, som erkendelsen af, at min fantasi endnu en gang var løbet løbsk, gav.

Hvordan jeg efterfølgende tilfældigt mødte et Happn-crush i byen. At jeg blev tiltrukket af hans vovemod og selvsikkerhed, som jeg på vores første date en lille uges tid senere måtte tilskrive alkohol. Hans ihærdige bejleri var pludselig skiftet ud med rystende nervøsitet. Jeg ville gerne have forklaret, hvordan jeg bare sad og fyrede det ene standardsvar af efter det andet. At jeg ikke kunne mærke mine hænder. At jeg endte med at lade ham kysse mig uden at være klar over hvorfor. Men også hvordan jeg til gengæld var fuldt ud bevidst om den modvilje, medynk og følelse af ensomhed, han lokkede frem indeni mig. Jeg cyklede hjem med tårer i øjnene. Dagen efter slettede jeg samtlige datingapps.

Og jeg ville gerne fortælle, hvordan man ved ikke at vedligeholde sin kløe kan slippe af med den. Men selvfølgelig først hvordan den viste sig fuldstændig at ændre karakter henover efteråret – at den begyndte at længes og insistere på noget helt andet end hvad jeg tidligere havde været i stand til at lindre den med. Oplevede et voksende behov for fortrolighed og forbundenhed. Og jeg vidste, jeg var mør. I starten gav det enormt fysisk ubehag ikke at reagere på kløen, der med jævne mellemrum sendte spjættende impulser gennem mit stakkels legeme. For ikke at tale om det psykiske! Åh. Men det pudsige ved at være mør er, at det tilsyneladende giver en vældig stålsat holdning til tingene. På den måde kan man udholde meget. Og pludselig en dag vågner man, og så er det overstået. Her ville jeg gerne have skrevet noget om endelig, endelig at have fået kontrollen over min egen krop tilbage, at det desværre blev på bekostning af min libido, og at jeg er klar over, jeg må finde en mellemvej, der kan hjælpe mig med at balancere mellem begge. Men ham har jeg altså ikke fundet endnu.

Jeg ville også gerne sige noget klogt om, at den forsvundne kløe har givet mig en art klarsyn. Denne nyfundne evne kræver ingen manderegler, men gør mig derimod lige så sårbar og min opførsel overfor mænd lige så sky som før det hele begyndte. Hvilket naturligvis komplicerer planen om at finde føromtalte mellemvej en del. Så. På mange måder er alt tilbage ved det gamle igen. På mange måder slet ikke.

Jeg ville gerne have dedikeret det længste afsnit til jer, mine damer, som har læst med herinde. Fortalt, hvor meget det har betydet for mig. Dette er syvende udkast, har forsøgt at skrive på det i måneds og atter månedsvis. Jeg ville så gerne have beskrevet hvorfor, jeg ikke har lyst til at dele mere. Hvordan det fuldstændig umuliggjorde en skriveproces, da beslutningen først var truffet. Desuden er det med skrivemusklen som med kløen: Den skal holdes ved lige, passes og pusles om. Jeg har lidt af frygtelig dårlig samvittighed over bare at lade stå til herinde – hvilket paradoksalt nok fik mig til at sande, at jeg på mit fristed alligevel ikke føler mig helt fri. Jeg kan ikke længere se mig selv i det, der er skabt her. Det har taget mig lang tid at ville stå ved.

Damer. Der er så meget jeg gerne vil sige her i mit allersidste indlæg, men det er som om, ordene ikke helt slår til. I skal have tusinde tak for alle kommentarer, gode råd, tanker, søde ord og bekymrede mails, I i gennem tiden har sendt mig. Det har været meget rørende. Jeg er fyldt med vemod over at sige farvel, men samtidig mærkes det også helt rigtigt.

(Rent praktisk kommer der til at ske det, at bloggen slettes til juni. Som I kan se, har jeg allerede taget alle gamle indlæg ned. Ligeledes ryger instagramkontoen på et tidspunkt. Jeg beholder mailadressen densodekloe@outlook.dk, hvor de, der måtte have lyst, altid kan kontakte mig.)

   

44 kommentarer

  • Maria

    Tak for dette sidste indlæg, Frøken Kløe. Jeg har jævnligt kigget forbi det sidste år for at se, om der mon var kommet noget nyt herinde. Det gør mig glad at vide, at du har det godt. Så kan vi ligesom vinke farvel med et smil på læben. 🙂 Tak fordi, vi måtte følge med så længe. Pas på dig selv. Kh!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Åh, jeg nåede lige at se dette, inden du tager det ned. Tak for alle de gode blogindlæg og historier – det var en fornøjelse at læse med! Jeg håber, du finder alt det, du søger <3 P.s. kunne ikke tyde fra dit indlæg om du var flyttet sammen med en kæreste eller stadig er single?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Nå ja, det kan måske også være lige stramt nok at huske, nu hvor jeg har taget alle gamle indlæg ned – måske ikke helt gennemtænkt på den front alligevel, haha… 😉 Men jeg flyttede i kollektiv her i Aalborg sidste sommer; og det er absolut livet, siger det bare 🙂 Er dog stadig single.
      Det var absolut en fornøjelse, at du ville læse med <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Laura

      Det kan jeg godt forstå! Nyd det <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      PS. Hvis du er den Laura, det herfra ser ud til, at du er – så følger jeg altså med på mail og sådan. Det er spændende 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Laura

      Ja det er mig!!! Og det så jeg godt, da du begyndte at følge mig på instagram. Jeg sagde til min (nu ekskæreste) ‘ej, densodekloe følger mig – hun er så sej!’. Så det tager jeg som et stort kompliment. Kommer til at savne dine historier, især nu som single igen, men tusind tak fordi du har underholdt mig og en masse andre med dit singleliv. Jeg håber at mit singleliv bliver bare en smule ligeså interessant som dit – om ikke andet så under ægløsning 😉 Og som alle de andre siger – bliv ved med at skrive! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bella

    Held og lykke. Og jeg er stadig sikker på, at du har en roman i dig, hvis du en dag får lyst til at skrive igen. Tak for at vi måtte læse med.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Ja, nu må vi jo se 😉 Og tak fordi I ville læse med <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    <3 <3 <3 <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Celine

    Tak for din dejlige blog, og tak for et dejligt sidste indlæg. Jeg ønsker dig held og lykke i den næste fase i dit liv, og håber, at den bliver ligeså skøn som du.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Ih, tusind tak, det var rart sagt! <3 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kommer til at savne dine skriverier noget så grusomt. Forhåbentlig får du lyst til at skrive om noget andet på det store internet engang.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Det kan jo være 🙂 Jeg skal nok sige til, hvis det er – jeg ved jo, hvor jeg kan finde dig 🙂 Tak for denne gang, Miriam.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Tak fordi vi måtte følge med! Kommer til at savne dine skriverier, men ønsker dig rigtig meget held og lykke fremover 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • E

    Jeg respekterer dig virkelig. Og jeg respekterer at du nu er nået til den næste fase, hvor du igen skal lære dig selv at kende – men på nogle andre præmisser end tidligere, hvorfor denne blog selvfølgelig ikke længere er et fit for dig. Men jeg kommer til at savne dig – det ved jeg, fordi jeg allerede har savnet dig længe! Du skriver godt og giver én mod på… Ja. Livet. Det der med at leve på ens egne præmisser og ikke andres. Så tusinde tak for det vi fik fra dig. Håber du en eller anden dag starter en ny blog, som jeg falder ligeså tilfældigt over, for jeg har nydt at følge med. Virkelig. Held og lykke fremover og tak for det her afsluttende indlæg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Det var vel nok en rar hilsen at få med – jeg synes, du rammer lige præcis det jeg forsøgte at sige i mit indlæg! 🙂
      Jeg kommer på det bestemteste også til at savne jer, hvilket blandt andet også har været en af grundene til, at afskeden her har været så længe undervejs. Tusind tak til dig, E <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Tusind tak for den måske bedste blog, jeg har læst, og for alle de delte oplevelser. De har taget mig tilbage til singlelivet i 9000 på den dejligste måde. Det lykkedes mig at finde kærligheden, og det ønsker jeg også må ske for dig. Og selvom du til sidst bemærker, at skriveriet skal holdes ved lige, så slog det mig igen igen igen, hvor utroligt godt et sprogligt og fortællemæssigt niveau du holder, og jeg tænkte halvvejs gennem teksten, at jeg var nødt til at opfordre dig til at forfølge skriveriet. Du har et talent som mange andre bloggere må kigge langt efter. Håber du vil dele det med andre fremover på den ene eller den anden måde. Alt godt til dig <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Altså, jeg har aldrig tænkt mig, at skriveriet helt skulle lægges på hylden, selvom jeg det sidste lille års tid har holdt pause. Og faktisk har jeg her i pinsen skrevet som en gal – det viser sig heldigvis, at jeg var i en fin nok grundform, så skrivemusklen kommer sig vist alligevel hurtigere end ventet 😉
      Tja, man kunne jo godt gå hen og blive lidt modfalden i det i forhold til kærlighed, men jeg håber også det en dag vil lykkes 🙂
      Tak for en dejlig, dejlig kommentar her til sidst, det varmer enormt <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Al respekt for den beslutning! Tak for gode skriverier!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Tak for en dejlig tid med dine skønne skriverier. Held og lykke på din vej<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Årh – hvor godt for dig, men ærgerligt for os, der har nydt at følge dig. Tak for gode skriverier og held og lykke til dig ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Tak for denne gang <3 Alt det bedste til dig fremover.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene V

    Du skal ikke høre noget ondt for at vende tilbage en dag. Jeg er begejstret for din skrivestil og jeg vil savne at læse med.
    Men din beslutning lyder velovervejet og sund, så tak for denne gang.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Selv tak. Jamen, hvem ved – det kan da godt ske jeg får lyst til at blogge igen en anden gang 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nathalie

    Det er så uendelig sørgeligt at miste den suverænt bedste blog jeg nogensinde har fulgt!
    Jeg ønsker dig alt godt i verden fremover ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Det går altså lige i hjertekulen, det der. Tusind tak for det <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tusind tak for at dele mange af dine øjeblikke. Det har altid været en fornøjelse at besøge din blog. En af de bedste blogs. Jeg ønsker dig al held, lykke og kærlighed på din vej <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Tak fordi vi måtte følge med. Håber det bedste for dig og den søde kløe ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Det lyder simpelthen bare så fint og rigtigt det hele. Selvom jeg vil savne dine vidunderlige indlæg, kan jeg intet have imod din udvikling (afvikling?) og beslutning. Hav det godt derude i den virkelige virkelighed 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Det er jeg virkelig glad for du synes! Ja, der sker en masse andre ting og sager indeni mig for tiden, jeg er spændt på hvad det ender med 🙂 Og tak for sød kommentar.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Har nydt at følge med så længe det varede! Alle gode ønsker til dig <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Tak! Jeg har også nydt at kunne fortælle for jer <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er en gudinde <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    Tak for et fint sidste indlæg! Jeg kom ind sent i bloggen, fik travlt med at få læst det hele, og nu vil jeg så savne ikke at kunne læse mere fra dig. God vind fremover.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En sidste gang