Endelig fyraftensøl igen

Et perfekt knald

Da jeg vågnede, var det uden tømmermænd. Til gengæld var det til noget langt værre. For var der noget, der denne formiddag ikke herskede nogen tvivl om, så var det, at jeg under ingen omstændigheder er typen, der magter at administrere min telefon, når jeg har fået noget at drikke. Min far ringede grinende, spurgte om jeg havde haft en sjov aften. “Det lød i hvert fald sjovt,” sagde han. Jeg havde tilsyneladende ringet til ham mellem bodegabesøg og forsøgt at fortælle noget. Men det havde været lidt svært at forstå, når alle mine s’er blev til sch og d’er til t-lignende lyde. Bagefter skrev min veninde. “Jeg glæder mig til du vågner, så du kan læse, hvad du skrev til mig i aftes 😉Scrollede gennem Messengerkorrespondancen. Den var foruroligende lang. Næsten ulæselig. Men så vidt man kunne tyde, var det i hvert fald noget med, at jeg havde fundet en nuttet mand, der ikke vil have børn. Tog en dyb indånding, inden jeg åbnede Snapchat og afspillede min egen story. “Schid li’ schtille, schå cha’r jeg et billed’,” råbte jeg på et videoklip, mens Spurven kravlede rundt på en statue. “Jeg cha’r et billed’ nu, Schpurv,” lød det. Og han må have syntes, at statuen så ud til at savne lidt omsorg, for i samme øjeblik slikkede han på dens algeplettede overflade. Hvortil jeg grinede hysterisk. På næste klip havde jeg fundet nogle, der på et gadehjørne sad og spillede trommer. Her valgte jeg så at prøve et par samba-moves af. Og sådan fortsatte jeg raskt med at dokumentere resten af min aften. Derefter opdagede jeg til min store beklagelse, som jeg lå der under dynen med en mund som fugtigt råd, at jeg tilmed også havde sendt mærkelige mails og tosset rundt på Instagram. Fucking fantastisk.

Brugte derfor langt størstedelen af lørdagen på brandslukning. Ringe til folk og undskylde. Ved egentlig ikke rigtig, hvor godt det gik med netop sidstnævnte, for jeg var stadig godt og grundigt beruset det meste af dagen. Underligt, tænkte jeg. For jeg havde da fuldstændig styr på sagerne i aftes, jeg havde da ikke drukket for meget? Pokker til guldøl. “Skal jeg komme og passe dig lidt?” spurgte min veninde. “Ja tak,” mumlede jeg og følte mig pludselig ret elendig. Pasningen foregik mest sådan, at jeg rendte rundt og skældte ud over ikke at kunne finde et eneste sted i byen, hvor man kunne opstøve en ærlig omgang quesadillas. Gerne med ekstra ost, tak. Alt imens veninden var ved at dø af grin over – ikke kun den pinlige Messengerkorrespondance, som åbenbart stadig skabte stor moro – at jeg endnu var så langt fra ædru, som nogen kunne være.

Da mørket og tømmermændene lidt senere faldt på og vi sammen lå på min sofa med kold Cola linet op foran os, skrev Fyren Fra Facebook“Hej Frøken Kløe 🙂 Tak for i aftes, det var fedt at se dig! Nu kan du jo ikke sige nej til at mødes?” Ork. Nå ja. Kom i tanke om ham. Hvad var det nu jeg havde sagt? Åhr. Noget med at han skulle skrive til mig igen? Fik helt dårlig samvittighed. For jeg havde ikke den mindste lyst til at ses med ham. Det blev et rimelig tamt svar, hvor jeg undskyldte mange gange og forsøgte at forklare, at man på ingen måde bør tro mig over en dørtærskel, når jeg er i sådan en tilstand, som jeg befandt mig i, da han stødte på mig.

Vi så Outlander, veninden og jeg. Igen-igen. Jeg insisterede på afsnit syv; som den glade Outlanderfan naturligvis har fuldstændig styr på hvad indebærer. “Hej smukke – er du stadig frisk på i morgen?” skrev Enspænderen midt i det hele. Perfekt timing, det må man give ham. Og selvfølgelig var jeg frisk. Vi blev enige om at finde et nærmere tidspunkt næste dag.

Om søndagen vågnede jeg tidligt. Nød morgenkaffe på mit solskinsspot nede i gården. Vejret var dejligt, der var allerede lunt. Sprang i træningstøjet og cyklede nynnende i fitness. Der stod allerede en mindre flok damer og ventede foran holdsalen. Faldt i snak med en af dem. Bemærkede en høj skikkelse lidt til venstre for mit synsfelt. Drejede hovedet. Danseboy smilede til mig. Egentlig havde jeg bestemt mig for, at næste gang jeg så ham, så ville jeg spørge efter hans navn. Men jeg må være blevet kureret noget så eftertrykkeligt for nogensinde at kontakte flere af mine boys igen, for jeg vendte mig hurtigt bort. Ikke en eneste gang i løbet af holdtimen fandt mit blik hans, og jeg skyndte mig i dækning i omklædningsrummet, så snart vi blev sluppet løs.

Atter hjemme på tredje sal fik jeg omsider styr på det rod, der natten forinden havde afholdt mig fra at invitere Enspænderen med op. Lakerede negle. Stod længe foran spejlet og sørgede for, at hvert et hårstrå sad præcis som det skulle. Pudder, rouge, mascara. Hvid t-shirt og sorte bukser, der stumpede ved anklen. “Hvad så, Enspænder?” kunne jeg endelig skrive, “skal vi kneppe?” Han var ikke sen til at svare. Kort efter havde vi aftalt både tid og sted. Eftersom min lejlighed ikke blot var ryddelig men også duftede mildt af Ajax fra samtlige overflader, gik jeg med til at lade det foregå her.

Det første han gjorde, da han trådte indenfor, var at kysse mig. En hånd på min hofte, underarmen mod min lænd, sådan hev han mig ind til sig. “Hej!” sagde jeg, da vi slap hinanden. “Hej!” han gav mig et sidste smækkys. “Skal jeg vise dig rundt?” spurgte jeg. Det var hurtigt gjort. Har en ret lille lejlighed. “Her er hyggeligt,” smilede han. Stod lidt og kiggede på hinanden. Så tog han fat i mig igen. Vi kyssede længe. Var overmåde tilfreds med, at han bare gik direkte til værks på den måde. Jeg smed t-shirt og bukser. Stadig kyssende trak vi ind mod soveværelset. Uden han havde sagt noget, forstod jeg, at jeg skulle lægge mig. Han skrællede langsomt trusserne af mig. Hævede forventningsfuldt underlivet en smule mod ham. Og så slikkede han mig fuldstændig himmelsk. Åh! Her var endelig en mand, der har fattet, at man ikke skal gå lige på det allersjoveste, allerfølsomste sted som det første. At man gerne må give inderlår, kønslæber og andre folder og flapper lige så stor opmærksomhed. Gned taktfast min kusse mod Enspænderens underansigt. Han stoppede. Trak sit tøj af. Og uden at bryde øjenkontakten rullede han med øvet hånd kondomet på plads. Han ville gerne have mig øverst. Fint nok. Men. Ok, hør lige. Jeg plejer som regel at leve efter devisen: Hellere for lille end for stor. Altså. Pikken. Ik’. Og jeg troede virkelig aldrig, jeg skulle sige det, men jeg kunne godt have brugt den en my større. Det viste sig nemlig, at det der med at ride Enspænderen måske ikke var den bedste stilling, for han blev ved med at falde ud. Skulle ikke bevæge mig ret meget, før det skete. Ingen af os var tilfredse, det var tydeligt. Så gik det straks bedre med mig nederst. Sådan. Meget, meget bedre. “Hvorfor stopper du?” udbrød jeg forpustet, “lad være med det.” “Jeg er lige nødt til at holde en lille pause,” han sitrede. “Er du bange for at komme?” spurgte jeg. Han nikkede forpint. “Men jeg vil jo gerne have, at du kommer. Det tænder mig,” forklarede jeg. “Ja?” han begyndte så småt at røre på sig igen. Som svar greb jeg ham om ballen. Og så kneppede han løs, indtil han kort efter brølede mod loftet.

Vi lå tavse en stund og vidste vist ikke rigtigt, hvad vi skulle sige til hinanden. “Skal jeg vise dig et trick?” spurgte jeg. Da han opdagede, hvor min hånd var på vej hen, var han selvfølgelig mere end klar på at se alverdens tricks. “Vent,” han standsede mig og lagde sig til rette et sted nede mellem mine ben. Lå på siden med hovedet hvilende mod håndfladen, mens han kiggede mig lige op i mit allerhelligste. “Skal du ligge sådan og se det?” grinede jeg og blev en lille smule genert. Han sagde, det var den bedste måde at lære på, og så fulgte han opmærksomt med, da jeg gik i gang. Det varede selvfølgelig ikke længe, før han ikke kunne holde fingrene for sig selv. Det gjorde mig nu ikke spor, han måtte gerne hjælpe til. Og snart spasmede mine ben, og jeg hvinede næsten lige så højt som han få øjeblikke tidligere.

Derefter gik snakken nemmere. Tingene var meget afslappet mellem os. Enspænderen lå stadig med hovedet nede mellem mine ben, med en finger fulgte han hudens linjer. “Du har en rigtig flot kusse,” roste han. Jeg fortalte om mine flytteplaner, han nikkede og lyttede. “Jeg er altså sulten. Har du noget imod, hvis jeg smutter hjem nu?” spurgte han. Det havde jeg ikke. Vi trak i tøjet sammen, tog bagtrappen ned i gården, hvor vi delte en smøg. “Du kan komme hjem til mig næste gang, hvis du har lyst?” han gav mig et kram som afsked.

Jeg var henrykt. Det hele havde cirka taget halvanden time fra Enspænderen kom til han gik. Det er sådan, det skal være, tænkte jeg tilfreds. Så kan det godt ske, det ikke var det bedste knald, jeg nogensinde har fået. Det kan også godt ske, at Enspænderen heller ikke var den lækreste mand, jeg nogensinde har været sammen med. Men det hele havde været så dejligt ukompliceret. Der var ingen følelser at tage hensyn til, det var bare hej og knep og slut. Den overvældende følelse af afsindigt overskud og energi, der nu rullede gennem min krop var så klart at foretrække fremfor optimal pikstørrelse og den form for englesang man hører, når den får én helt op og ringe. Så på den måde havde det faktisk været perfekt. Jeg satte Despacito på, skruede så højt op, at min underbo dagen efter påtalte det, og dansede glad gennem min lejlighed.

   

8 kommentarer

  • Sandra

    Hej Frøken Kløe,

    Jeg er ny læser herinde og vil bare sige, du skriver fantastisk! Jeg suger dine gamle indlæg til mig og glæder mig til nyt fra dig.
    Tak for en forfriskende og råt-for-usødet blok – super læsning.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Jeg elsker, at det vælter ud med indlæg nu! Du er den vildeste skribent. Don’t ever stop.
    Hvis jeg vidste hvem du var, så havde jeg sat stallker mood til, så jeg kunne blive din veninde 😉
    Skønne skriverier, skønt menneske og skøn blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Tak! Jeg siger dig, bruger simpelthen også bare næsten AL tid på at skrive i disse dage, så jeg ikke er bagud med indlæg længere 🙂
      Tja, skal faktisk mødes med en læser i morgen, så det er altså ikke helt umuligt, haha 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • V

    Juhu, du lyder glad. Det er dejligt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Åh ja, afsnit 7 er et godt afsnit.. *sukker henført*

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Endelig fyraftensøl igen