Før #1

Fredag med Vikaren

I fredags blev der spontant besluttet at drikke øl hjemme hos en kollega, det hele blev aftalt over en hurtig fællesmail. Kunne se, at Vikaren også stod som modtager i adressefeltet. Jeg havde lidt senere fri, så havde noget tid for mig selv, inden jeg skulle mødes med de andre i kollegaens lejlighed. Ringede til min søster for at få en hurtig peptalk. “Hvis han begynder på noget, skal du afvise ham,” sagde hun. “Bare ignorer ham. Så kan han rigtig fortryde og vride sig og længes. Sådan en dum vikar. Det har han godt af. Er du med?” Selvom Søster gerne lytter til Vikar Føljetonen, når jeg ringer og fortæller nyt, er hun ikke længere hans største fan. “Ja ja, jeg er med” sukkede jeg. “Han skal ikke komme her med sin lille, skide pilfinger. Den kan han godt pakke langt væk. Hører du efter?,” sagde hun. Søster havde tydeligvis ikke glemt sommerfesten. “Mh,” svarede jeg. “Og hvad gør du så?” spurgte hun. “Afviser ham?,” jeg var lærenem. “Præcis,” sagde hun tilfreds.

Faktisk har jeg lagt ham på is siden sidste omgang fyraftensøl. Og det er som om jeg endelig har fået gnedet hans blændværk ud af øjnene i mellemtiden. Han har mistet sin glans og den nervøsitetsfremkaldende effekt han havde på mig, og som jeg før ikke evnede at skærme mig mod. Nu har jeg set ham, som han er. Så denne gang havde jeg ingen forventninger til ham, hvorfor han heller ikke kunne skuffe mig. Det var i hvert fald det mantra, jeg messede for mig selv. For Vikaren er stadig åndenødssmuk med sit mørke hår og skæg og blå, blå øjne, lige meget hvor nar-agtig han ellers er.

Men så skete det, at Vikaren overraskede. På den gode måde.

Vi faldt i snak. Det er første gang Vikaren og jeg har talt rigtigt sammen. Hidtil har vi oftest været del i samtaler med flere andre deltagende. Sjældent på tomandshånd, jeg har ikke turdet. Men se! Nu snakkede vi sammen og grinede sammen. Og han viste mig billeder af sin niece, og han kiggede så kærligt på dem, mens han smilende fortalte om hende. “Jeg tror, du og jeg kunne få pæne børn,” sagde han pludselig og så ufravendt på mig. Før ville jeg nok have mumlet: “Møhø, mjah, tjo, måske.” Men nu var jeg cool og klarsynet, og havde en mistanke om, at han testede mig, og jeg grinede: “Det tror jeg sgu også, Vikar!”

Han virkede optaget af mig. Fascineret. Vi stod ude på svalegangen, og gadelygternes gullige lys kastede gustne skygger på hans ansigt. Han ville vide en masse om mig. Hvad synes du, hvad tror du, hvad ville du gøre. Sådan noget. “Hvad er din type?,” spurgte han. “Jeg har ingen type,” svarede jeg vagt, drillende. Det kunne han ikke tåle, og han spurgte igen. “Fortæl mig om din type i stedet,” sagde jeg. Og så beskrev han mig. Hans øjne på mine hofter, da han fortalte om det svung, han synes om. På på mit ansigt, da han sagde, han kunne lide dem kønne uden for meget sminke. Og på min mave og lår, da han afslørede, hvordan han foretrækker former. Jeg havde heldigvis taget en stram gråmeleret jerseykjole på. Hvad jeg ikke har i barm, har jeg til gengæld i bagdel. Den er blevet min fordel. Og hans blik fulgte dens runding, da han sagde, at mest af alt kunne han lide en flot numse.

“Men sig mig,” sagde Vikaren. “Synes du, jeg er ved at blive for stor?” Og så trak han sin poloshirt af i et snuptag, og stod der med skyggerne og det gule lys flimrende på sin nøgne overkrop. Åh. Nattekulden gjorde hans hud nopret, og armene stod som hårde, skarptskårene kævler. Hans brystmuskler var store som knyttede næver, og de hvælvede sig sitrende mod mørket. “Prøv at mærke,” sagde han, greb min hånd og førte den mod sit bryst. “Nej tak,” svarede jeg bestemt og huskede, hvad Søster havde indprentet mig tidligere. Det var simpelthen også for komisk, at han stod der i mørket uden trøje på, og jeg gik fnisende indenfor.

Vi havde en god aften. Det var rart endelig at kunne opføre sig nogenlunde normalt overfor Vikaren. Men. Min opdagelse af hans sødere og blødere sider har vækket en for tiden ellers slumrende kløe. Og resten af weekenden har jeg haft en særdeles livagtig film kørende for mit blik. Filmen er godt nok en gammel kending, men Vikarens nøgne bryst virkede som fremkaldervæske på en glemt erindring, og jeg ser ham nu igen i min seng, under min bruser, under mig. Hm.

   

13 kommentarer

  • årh…er ikke sikker på jeg havde haft selvdisciplin nok til ikke at røre 😉
    Han har virkelig også gjort sit for at trykke på de rette knapper – pæne børn, billeder af niece, lækker krop… Han kan sit kram ;D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Er du tosset, han kan sit kram – den gik jo også rent ind, for nu tænker jeg ikke på andet end Vikarens bare bryster 😉 Han er virkelig slem, han er.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nøj! Det er da en rutineret player ham der! Og der er da næsten ikke noget som at blive feteret af en rutineret player som virkeligt kan sit kram! (så længe man ikke begynder at håbe på mere)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Han er absolut en rutineret player! Ja, man kan da ikke andet end at blive lidt smigret, især når man ved, han kan få lige hvem han vil 😉 Man skal bare passe på ham og hverken forvente eller håbe for meget.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • En mand, der tager sin poloshirt (polo, come on!) af ud af det blå, for at man skal kigge på hans krop … jeg har ingen ord. Og han har ingen selvironi. Løb.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Poloshirt har jeg det ikke så stramt med – det er fuldt ud socialt accepteret beklædning på min arbejdsplads, går ud fra den falder under kategorien “præsentabel”. Men ud over det er jeg fuldstændig enig i, at det da var et kæmpe douchebag moment! Rent Jacob fra Twilight.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg er ikke god til Twilight-referencer, men jeg ved, hvor du vil hen. Jeg tænker Ciano fra For lækker til Love. Ikke at jeg ser den slags. Nogensinde.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Naiiii go go go … Bare fordi du kan 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    hahahaha for satan da. Han gør det sgu da heller ikke nemt for dig hva…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Nej! Fy! Slem Frøken Kløe!!! Hold ham på is – han fortjener det virkelig.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Før #1