Date med Ingeniøren

Hjemme hos Ingeniøren, første del

Vores første date var vellykket, og jeg var ivrig efter at se Ingeniøren igen. Hurtigt blev vi enige om at mødes fredag aften. Skriverierne fortsatte. Gennem hele ugen blev stemningen bygget op indtil kløen brændte ulideligt. Det var ikke sexting. Slet ikke. Men alt hvad Ingeniøren sagde og gjorde gav mig bare helt umådelig stor lyst til at kneppe ham sønder og sammen. Fandt mig selv stirrende åndsfraværende ud af vinduet sene eftermiddage på kontoret, mens jeg tænkte på sex med Ingeniøren, hvordan han ville røre og kysse mig, og ikke mindst hvordan hans uden tvivl vidunderlige pik ville føles. Et slemt tilfælde af kløe, må man sige.

Jeg tog bussen mod Ingeniørens adresse lidt over 19. Snedriverne lå store og hvide på vejene, og da jeg søgende traskede rundt som en blinkende blå klat på min iPhones kort, fortrød jeg bitterligt mit valg af tynde nylonstrømper og lårkort kjole. Med følelsesløse fødder og hænder bankede jeg på hans dør, og han lukkede mig ind med et stort smil.

Hans lejlighed var flot og hyggelig, han havde tændt stearinlys. Aha!, tænkte jeg begejstret. Sad lidt og sludrede i hans sofa. Vi satte en film på. Sådan en med Vince Vaughn. Et perfekt valg: Man kan grine lidt sammen, når onkel Vince fjoller rundt, men man behøver ikke følge specielt med i handlingen, og kan snildt ligge og snave hele filmen igennem uden at gå glip af noget væsentligt. Så jeg ventede. Smilede ekstra sødt. Lagde hovedet på skrå. Alt det der. Men Ingeniøren kyssede mig ikke. Vi snakkede og grinede, men så heller ikke mere. Filmen sluttede uden nogen form for kropskontakt mellem os, og jeg begyndte at blive bange for, om Ingeniøren mon slet ikke turde kysse mig. Han satte den næste film på. Også med Vince Vaughn fandeme. De tynde nylonstrømper tvang mig til sidst bede om et tæppe, og det så Ingeniøren åbenbart som det endegyldige bevis på grønt lys, for endelig, endelig kyssede han mig.

Det blev det længste snav jeg nogensinde har prøvet. Meget stille og roligt. Meget blød tunge. Det var rart. Men jeg ville gerne have mere. Ligesom. Prøvede at kysse ham mere heftigt for at lade ham vide, at det altså var ok, og jeg sukkede, da han rørte mit bryst. Han var så forsigtigt, næsten tøvende. Strejfede mine inderlår, jeg gispede, og han forstod: Hans hånd lagde sig varmt mod min kusse. Jeg hev ham lidt i bæltet. Nu kunne han vel ikke længere være i tvivl om, hvad jeg ville? “Jeg bliver nødt til at tage dig med ind i sengen snart,” sagde han hæst, og jeg sprang med det samme op og lod ham føre mig ind i soveværelset.

   

8 kommentarer

  • Sarah

    Åh gud, det kan du ikke mene. Jeg håber virkelig han var det værd men min fornemmelse siger nej ….. Fortsættelse, tak 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Tja, nu må vi jo se… Det sker jo nogle gange, at det falder helt til jorden, når man har fantaseret, ventet og kløet, som jeg har, så kan godt forstå du tænker sådan 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Haha way to go! Venter i spænding på næste del!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Andrea

    Arrrrgh, mereee! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Ej frøken Kløe, du kan da ikke stoppe der!!! Ha ha, jeg venter i spænding på del to

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Date med Ingeniøren