Om at være en kælling

Jeg hader

1: At stresse helt vildt fordi der er seks minutter til mit hold i fitness starter, men jeg skal tisse som en sindssyg. Hvilket resulterede i, at jeg stod og trippede foran toiletterne som selvfølgelig ALLE var optaget. Ud af det allerbagerste toilet kom endelig Fitness Hunk Et. Hm. Var han ikke derinde rimelig længe? Nå. Fire minutter til holdstart. Jeg gik resolut derind. På toilettet mødte en sødlig lortedunst mig. Som en mur slog den mod mine næsebor og satte sig som en kvalmende boble i halsen. Adr. Han havde meget strategisk smidt papir i kummen for at dække lortestregerne. Og brættet var varmt. Jeg tissede på rekordtid og tumlede ud af døren, hvor Fitness Hunk To stod og ventede på at komme til. Pragtfuldt. Nu tror han sikkert, det var mig der havde skidt. Men kunne jo ligesom ikke sige: “Æh, undskyld mig, men det er altså ikke mig der har lavet pølser, jeg skulle kun tisse en lille tår. Men værsgo, gå endelig bare ind.”

2: At vælge at springe badet over efter holdtime og skynde mig i Føtex på jagt efter aftensmad. Jeg stod svedende og rødmosset og studerede kyllingelår. Hørte en velkendt latter. Kunne med det samme mærke kinderne brænde, for den latter kender jeg! Den tilhører mit gymnasiecrush, som jeg nok aldrig vil komme mig helt over. Forestil dig Verdens Lækreste Mand. Det er ham. Jeg styrtede mod krydderierne. Fordi. Ja. Ved egentlig ikke helt hvorfor. Det virkede vel som et super godt gemmested. Men hvem mangler pludselig både salt og peber og kardemomme og jeg ved snart ikke hvad? Mit gymnasiecrush. Sgu. Afsted mod morgenmadsafdelingen fløj jeg. Tror jeg fik sneget mig hele Føtex rundt uden han så mig. Og så hang jeg lige lidt ekstra ud i vinafdelingen et kvarter ekstra efter han var gået, for at være helt sikkert på ikke at støde ind i ham udenfor. Jeg spiste aftensmad ret sent i aftes.

   

6 kommentarer

  • letsdance

    Åh, hvor jeg dog bare knuselsker dine indlæg!
    Skriv en masse!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Også mig.. også mig.. tak for en dejlig blog..og endelig..skriv for søren:-) Undskyld jeg er sådan en teknik-idiot, men jeg kan simpelthen ikke finde den funktion hvor jeg kan trykke “følg” Og når jeg søger på dig gennem bloglovin, så er der ingen resultater? Hjælp!! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Selv tak 🙂 Nu jeg tjekkede lige, og det lader til du vist kan finde mig som densodekloe. Jeg er åbenbart også en teknik-idiot der ikke kan finde ud af at knytte det rigtige blognavn til 😉 Måske jeg lige skulle overveje at tage et kig på det en dag…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Har lige læst alle dine indlæg! Elsker, elsker, elsker! Skriv mere!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at være en kælling