Teknisk geni

Julefrokost

Der er noget, jeg ikke har fået nævnt. Jeg er flyttet i en ny afdeling. På arbejdet. Hvilket også betød, at da der var julefrokost i fredags, var det uden Vikaren og Spurven. Nåja. Ret ærgerligt at skulle til julefrokost uden lækre mænd, men det var dog ikke desto mindre en god fest.

Dagen startede med at køre rundt til et par projekter i byen som min arbejdsplads støtter. Det er ikke noget, jeg endnu har nået at have så meget at gøre med til daglig, men rigtig fint at komme ud og få syn for sagen, så projekterne ikke bare ender som anonyme tal i regnskabet. Vi var en større flok afsted. På et tidspunkt traskede jeg lidt i baggrunden og sladrede forventningsfuldt om den forestående julefrokost med en sød kollegatype, da jeg pludselig hørte min chef sige: “Ja, og sidste stop lige om lidt er hos en rigtig interessant ung mand, der med sine spændende, nye ideer…” Det gik efterhånden op for mig, at det var Iværksætteren, chefen talte om. “Det kan jeg ikke, det kan jeg simpelthen ikke,” ævlede jeg med en begyndende presset fornemmelse i kinderne, “jeg bliver udenfor.” Forklarede hurtigt og lavmælt situationen for min kollega, hun spilede øjnene op og dirrede af latter. “Du kan ikke blive udenfor, det regner,” fnes hun. Pokkers. Hun havde ret. Jeg havde ingen paraply med og julefrokosten vankede bagefter – kunne jo ikke sidde der med vådt hår og ødelagte støvler.

Vi ankom til Iværksætterens lokaler, og jeg anede knap, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Tror ikke, han vidste, jeg ville være blandt selskabet. Og han skulle jo vise os rundt og holde oplæg. Syntes helt, det ville være synd for Iværksætteren, hvis min tilstedeværelse distraherede eller gjorde ham forlegen. Jeg har ikke snakket med ham i et stykke tid. Efter hans sidste stunt, skrev jeg, at jeg ikke havde lyst til at fortsætte med at ses. Der gik to uger før han svarede. Det var en ret underlig besked, hvor han vist også forsøgte at dumpe mig. Sådan en slags dobbeltdumping. Så jeg holdte mig i baggrunden, prøvede diskret at synke ned blandt de sorte frakker foran mig. Rettede stift blikket mod loftet, mod væggen, mod gulvet, alle andre steder hen end mod Iværksætteren. Til sidst kunne jeg jo alligevel ikke dy mig. Var lige hurtigt nødt til at se, om han havde opdaget mig. Det havde han. Hans blik flakkede mellem mig og resten af tilhørerne. Vi smilede hurtigt til hinanden, han blinkede endda til mig. Da besøget var slut, og folk langsomt begyndte at sive mod udgangen, gik han tøvende frem mod mig. “Shit, han kommer herhen,” hvislede jeg til kollegaen, der ganske solidarisk var blevet ved min side. “Gå hen til ham, nej vent, vend om, nej, nu er du nødt til at gå derhen, nej, lad være,” hviskede hun ubeslutsomt. Jeg kunne simpelthen ikke overskue det. Vendte brat om på hælen og skyndte mig hurtigt væk så det smældede mod betongulvet. Lod ham hænge der som et ugengældt highfive. Jeg fortrød med det samme. Det var ikke i orden.

Tilbage på kontorerne gjorde vi os i stand og mødtes til sild, steg og remoulade i gigantiske mængder. Mine nye kolleger er rare, men de fleste er noget ældre end mig. Der blev i hvert fald danset en del til Thomas Helmig, lad os bare sige det sådan. Iværksætteren skrev til mig mellem hovedretten og risalamanden: “Havde ikke lige regnet med at se dig i dag 🙂 “. Svarede kort og høfligt, at jeg havde det på samme måde. Han fortsatte med at skrive til mig resten af aftenen. Opgav ret hurtigt at blive ved med at svare. Jeg sad ligesom og drak snaps jo. Men Iværksætteren fortsatte ufortrødent, kunne mærke min telefon vibrere i tasken hvert andet øjeblik. Den mand fatter simpelthen ikke et hint, og min dårlige samvittighed over at have stukket halen mellem benene tidligere på dagen forsvandt hurtigt.

Det var ikke en vild fest, der skete ikke noget snavs i krogene, og den sluttede tidligt i forhold til hvad jeg ellers er vant til. Til gengæld var den sjov. Og jeg havde i går så ondt i mine fodballer af lidt for meget dans i lidt for høje hæle, så jeg humpede rundt og i det hele taget havde svært ved at holde mig på fødderne i alt for lang tid ad gangen.

   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Teknisk geni