Søvnløs

Lærer X

For et par år siden tog jeg noget enkelfagskursus. Jeg havde en ung lærer. Helt nyuddannet og smækker. Han lignede lidt en nisse. En sød nisse. Lod som om jeg ikke kunne fordrage ham, så ingen opdagede, hvor vild jeg i virkeligheden var med ham. Havde mange hede fantasier om ham og mig. Som muligvis også involverede et tomt klasselokale, en kort nederdel og et kateder. Muligvis ikke. Ok, muligvis. Lige siden dengang har jeg håbet på at møde ham tilfældigt på gaden. Og jeg ville være sådan casual lækker. Og ville invitere ham på kaffe. Og han ville sige ja. Og vi ville ende med at bolle hele natten. Det skete bare aldrig. Så jeg besluttede at tage sagen i egen hånd, eftersom skæbnen åbenbart ikke er min ven i dette foretagende. Det er Facebook til gengæld. Har fundet frem til ham der gennem et mindre detektivarbejde. Efter flere timers tilløb sendte jeg endelig følgende:

”Hej Lærer X 🙂

Det her er måske lidt mærkeligt! Især fordi vi ikke har talt sammen i flere år. Og egentlig heller ikke rigtig kender hinanden.

Jeg havde lidt et hemmeligt crush på dig dengang du var min lærer. Havde egentlig håbet på at møde dig efter endt kursus, men det er bare aldrig sket – så med risiko for at det her kan gå hen og blive en pinlig affære for mig, tager jeg lidt en chance på en temmelig stalker-agtig måde og sender en besked i stedet for.

Har du ikke lyst til at drikke en øl sammen en dag? 

Jeg er ikke så vant til at skrive beskeder ala det her, så kan ikke lige komme på en kæk afslutning, men håber på at høre fra dig 🙂

Sendt klokken 21.09. Læst 23.44. Stadig intet svar. Fortsættes. Forhåbentlig.

   

10 kommentarer

  • Janne

    Hepper hver dag på svar –

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ea

    Synes ærligt talt godt han lige kan tage sig sammen og svare. Er jo blevet helt hooked på din blog nu og venter spændt på næste indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Ja, det er virkelig strengt. Vi er faktisk flere her der venter på svar jo 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Det minder mig om den mail, jeg sendte til min tidligere instruktor på uni. Han takkede pænt nej – og jeg var frygtelig irriteret over bare sådan at blive afvist uden grund. Det blev også ret pinligt, da jeg irriterende nok ramlede ind i ham lidt for tit på uni.
    Helt godt blev det, da min nuværende kæreste (som faktisk også var en af mine tidligere instruktorer) viste sig at være ret gode venner med ham. Øv. Heldigvis flyttede han til den anden ende af landet 😉
    (Det viste sig i øvrigt at han sagde nej, fordi han havde en kæreste, hvilket hjalp gevaldigt på min sårede stolthed)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Åh NEJ, håber ikke det kommer til at gå sådan for mig også. Det lyder frygtelig pinligt! Men også lidt sjovt 😉 Jeg føler mig virkelig på dybt vand ved at sende sådan en besked, ret grænseoverskridende.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg hepper! Ellers må du prøve med et blankpoleret æble på kateteret!

    – Anne
    http://www.venterpaavin.blogspot.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Hahaha, nu er han jo ikke min lærer mere, så det ville måske være lidt mærkeligt, hvis jeg pludselig dukkede op med et æble – men ellers en god idé ;D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Stadig intet svar?? :O

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søvnløs