Tømmermændsweekend

Lortekløe

Min menstruation er ovre, og jeg er efterhånden ved at være så stangliderlig, så jeg har fantasier om næsten alle mænd, jeg møder. Havde for eksempel et lækkert strand-og-våd-hud-scenarie med den midaldrende vicevært fra mit arbejde kørende for mit indre blik hele dagen i dag. Og sidste uge var jeg ved at blive sindssyg ved tanken om sex med en af praktikanterne i kopirummet. Faktisk tror jeg, han kunne være frisk på det. Måske ikke lige i kopirummet. Men til forrige personalefest hang han op af mig hele natten og prøvede at kysse mig. Er hundrede på jeg kunne have fået ham til hvad som helst. Havde bare lidt svært ved at se ud over, at han kalder en smøg for en kondipind. Jeg mener. For fanden da. Hvem siger det? Han er så kikset, at det gør ondt. Men det klør så meget for tiden, så han næsten er pæn nok til, det kan gå an, bare han holder mund.

Har forresten bestemt mig for, at jeg ikke magter Udenbysen mere. Den mand er røvbesat. Det bliver altså belastende i længden, når man ikke selv kan se fidusen ved det. Han blev ved med at bede mig sende røvhulsbilleder til ham. Det var meget sjovt de første par gange. Men så kunne jeg ligesom se mig selv stå der midt i stuen med spredte baller og min telefon stukket op, hvor den bestemt ikke har noget at lave. Og så var det dét.

Så jeg er lidt på bar bund hvad angår mænd for tiden.

Eller. Der er jo Eksen. Men NEJ. Stop det. Må. Ikke. Skrive. Til. Eksen. Hnng. Hnnng. Må.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tømmermændsweekend