Meltdown, første del

Meltdown, anden del

Tre gange i løbet af de sidste par uger er jeg blevet fanget i skybrudslignende uvejr. Vandet dryppede fra min næsetip, mascaraen løb ad kinderne, jeg var våd ind til skindet. Stod under halvtaget ved skraldespandene, kunne ikke komme videre. Kun tyve meter til hoveddøren. Jeg kunne soppe i mine sko. Og hele tiden – altid, konstant, uafbrudt lige siden hans sidste besøg – tænkte jeg på Sommermanden. På om det også regnede hvor han var, på hvad han lavede, og på om han også tænkte på mig, som jeg tænkte på ham.

Han begyndte at sende hjerteemojis i sine beskeder. Jeg ved godt, man ikke skal lægge alverden i en emoji. Men han sendte dem ikke før. Det gør han nu. Hvad betyder det? Jeg bliver så glad og så sur hver gang. Hjerteemojis var ikke en del af aftalen. Alt det her jeg har indeni mig? Ikke en del af aftalen! Det var ikke det, jeg ville, og nu er det sådan. Han skrev, han havde tænkt, og at han stadig meget gerne ville se mig. Og så hjerter. Nogle gange fem lige i rap. Hvor det dog irriterer mig, at jeg er blevet en af de typer, der analyserer en skide emoji.

Min besættelse må siges at være henved total. Jeg ryger cirka en pakke smøger om dagen. Om natten kan jeg ikke sove. Jeg har ikke kontrol over noget som helst længere. Føler, det rabler for mig.

Mon han nogensinde tænker på krageungen med den brækkede vinge, som vi fandt på vores første date? Det var et dårligt varsel. Jeg burde have set det allerede da.

   

11 kommentarer

  • Wow. Respekt for, at du vælger at fortælle om bloggen til ham. Det må da også betyde noget for ham, at du er ærlig og åbner op? Men jeg er også nysgerrig. Han skal rejse? Helt væk eller for en periode eller? Held og lykke med det hele, og forsæt de gode skriverier!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Tja, det tror jeg nok, måske… Han siger, at kunne han helt selv bestemme, så ville han aldrig have været en del af bloggen. Men nu hvor det er blevet sådan, sætter han pris på, at jeg har sagt det så tidligt.
      Ja, han skal rejse væk i så lang en periode, så det ikke helt giver mening at starte noget op her – det har han været meget klar omkring fra starten.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Åååååh, du lyder forelsket ☺️ Tør næsten ikke spørge, men er de noget med, at han skal rejse (er det ikke derfor du døbte ham sommermanden?)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Haha jo, han skal netop rejse; det er derfor, det ikke er skide godt det her!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Aahhh.. hvor er det fint altsaa. Sidder nu og storsmiler. Det er haesligt og fantastisk at have det saadan!

    Glaeder mig til at hoere meget mere!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Men mest hæsligt! Især når det ret sikkert ikke er gengældt. Og især når man bliver ved med at gøre dumme ting, som jeg åbenbart er en mester i for tiden. Men mere om det i næste afsnit *teaser, teaser* 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • alotofmess

      Hvordan kan du være så sikker på, at det ikke er gengældt? Nu er du ikke ved at ødelægge noget, der kan være en smuk begyndelse, fordi du ikke tør at give dig selv hen? Jeg kender dig ikke, men jeg har med stor glæde fulgt dine skriverier og har indtrykket af en selvsikker, smuk og ikke mindst sjov kvinde – jeg ville også sende sig stribevis af hjerte emjoji’s, hvis jeg svingede den vej <3 <3 <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Åhr altså! <3 <3
      Jeg synes han sender meget blandede signaler, det forvirrer mig. På den ene side har han altid sagt, at det kun skal være for i sommer fordi han rejser væk. På den anden side sender han hjerter og kys og hints, som jeg ikke helt kan tyde. Personligt ville jeg kun sende sådan noget til én, jeg ville noget mere med. Men der kan man jo være så forskellig.
      Han er jo forbudt at give sig hen til! Så jeg er vist desværre ved at ødelægge det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • alotofmess

      En ting er jo, hvad man siger og alle gode hensigter for ikke at blive såret, en anden ting er, hvad er sker når følelserne blomstre. Jeg tror ikke på, at man kan bestemme sig for ikke at falde for en person lige så vel som jeg ikke tror på at man kan bestemme sig for at falde for én – det sker ligesom bare. Det er vel det, du selv oplever lige nu?
      Jeg stod i samme situation, dog var det mig der skulle rejse. Vi valgte at fortsætte at vikle og yderligere ind i det. det gjorde ondt. det gør stadig ondt. Og nu er jeg hjemme – og han er kommet videre. Jeg er stadig forelsket. Men jeg vil ikke undvære den tid jeg havde med ham for noget andet. Pas på med at passe så meget på dig selv, at du går glip af noget dejligt. Jeg var også i tvivl om hans følelser, fordi jeg havde fortalt ham, at jeg skulle rejse – så jeg spurgte ham lige ud. Er det ikke en mulighed? Eller er du for bange for svaret?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Ja, det sker vel bare… Men lige nu aner jeg helt ærligt ikke hvad der sker eller om der i det hele taget sker noget. Det er en konstant rutsjebane for mig – op og ned hele tiden.
      Tror faktisk ikke, jeg har lyst til at høre svaret, hvis jeg spurgte ham. Sådan har jeg det i dag i hvert fald. Rutsjebane, du ved 😉
      Av av, for en historie 🙁 Det lyder jo både skønt og forfærdeligt på en gang. Kan sagtens se det med at være sammen for en tid og give sig hen til det, og så have et dejligt minde, når den tid ender. Håber du er ok.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • alotofmess

      Jeg ville ønske, at jeg kunne sige til dig, at det var det hele værd. Det virkede sådan. Dengang. Nu, nu er jeg ikke så sikker mere. Men jeg forsøger at overbevise mig selv hver dag – for ville jeg helst have været helt foruden? Smerten af at have mistet opvejes ikke rigtig af den kærlighed der engang blev følt, når den anden har fundet en vej videre. Men det var fantastisk. Det var både dejlig og skønt. Jeg har set ham i gaderne, når jeg cykler gennem København, og mit hjerte springer næsten ud af brystet. Det banker så hurtigt, at det gør ondt. Jeg har aldrig troet på den eneste ene, men nu tror jeg vidst bare ikke på at kærlighed skal lade sig gøre for mig. Jeg er ok – tak. Jeg skal bare lære at leve med det. Jeg skal lære at acceptere, at jeg aldrig får ham igen.
      Men men men, jeg vil gerne have lov at tilføje, at alle tilfælde er forskellige. Vi har også alle hørt om dem der ender åh så lykkeligt. Og måske kunne det være denne gang, der var din gang. Jeg håber. Og jeg hepper på dig. Bare pas på dig selv og prøv ikke at være årsagen til at den rutsjebane hele tiden går op ad bakke.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Meltdown, første del