Første dag

Meltdown, første del

Kæft. Jeg lader til at dumme mig gang på gang for tiden. Efterhånden er mit humør så meget i bund, så kun rigelige mængder blandselvslik hjælper. Har fundet ud af, at man kan finde Milky Ways i blandselvmontren nu om dage. Min selvdisciplin er officielt ikkeeksisterende. Oveni var der jo lige et jobskifte. Overskud er ikke noget, der synes at følge naturligt i kølvandet her. Hvorfor en update om tredje møde med Sommermanden er pinligt forsinket. Hm. Bedre sent end aldrig:

“Selvfølgelig vælger netop du at starte en blog som denne,” sagde Eksen, da han afslørede mig – “jeg kender ingen andre end dig, der kunne finde på sådan noget.” Det var svært dengang han opdagede min hemmelige hule på internettet. Men det fik mig også til at tænke over, hvad jeg ville gøre, hvis jeg en dag mødte en mand, der skulle vise sig at være lidt sødere end sød. Vil mene, at mine skriverier er en hobby, der ville være lidt svær at fortsætte med at holde hemmelig i det lange løb. Samtidig skal man passe på med at fortælle søde mænd om det for tidligt. Eller for sent. Eller i det hele taget at fortælle noget som helst.

Eksen kender mig. Kender alle mine snirkelkroge, alle mine sære indfald, alle mine drømme og tanker. Måske det var derfor, han tog afsløringen forholdsvis pænt. Det kunne i hvert fald snildt have været et større skænderi, end det var. Nå ja. Der var da tårer, hævede stemmer og lange snakke. Men når alt kommer til alt, så ved Eksen godt, jeg ikke skriver for at såre, han ved, at hele bloggen er så meget mig, så dens eksistens er nærved uundgåelig. Da de veninder og Søster, der også læser med her, blev indviet i min hemmelighed, agerede de straks personligt heppekor. Så jeg syntes ligesom, at jeg efterhånden var blevet ganske rutineret i at afsløre ting og sager. Det snød mig. For jeg glemte, at Sommermanden ikke kender mig på samme måde.

De første par dage efter vores andet møde, var jeg ikke helt sikker på, om jeg ville se Sommermanden igen. Jeg mener. Han var smaddersød og sådan. Der er bare det ved det, at jeg for det meste bedst kan lide jagten. Og det havde været en helt igennem fænomenal jagt på Sommermanden. Det er svært at toppe. Efter anden date følte jeg, at jeg havde fået min vilje i en sådan grad, så der ikke var meget spændende tilbage over Sommermanden længere. På tredjedagen indså jeg overrasket, at jeg havde taget fuldstændig fejl. Vi skrev stadig sammen. Og jeg kunne stadig lide det. Han sendte sådan nogle søde beskeder. De gik rent ind. Men det kunne jeg jo ikke lade ham vide. Vel. Prøvede bestemt at holde ham fra livet i en armslængde. Antydede et par gange, at han ikke var andet end kød for mig. Mest for min egen skyld. Det tror jeg, han gennemskuede, for han spurgte: “Hvordan går det med at forsøge at reducere mig til sex?” Og det var nok heromkring det skete. Det var nok her, jeg så småt begyndte at miste kontrollen over mig selv. Da han efterfølgende lagde op til at ses igen, gav jeg op og smed alle forbehold.

Da Sommermanden trådte ind af døren, var jeg næsten lige blevet færdig med at bade. Havde knap nået at få tøj på. Det virkede han nu godt tilfreds med, for han kiggede så glad på mit bare maveskind, så jeg næsten blev genert. “Har du savnet mig?” spurgte jeg få øjeblikke efter i hans favn. “Ja,” svarede Sommermanden. “Sig det,” bad jeg. “Jeg har savnet dig,” han smilede og kyssede mig. Skubbede trekantsbh’ens bløde blonde til side og slikkede brystvorten, mens han skrællede mine jeans af. Midt på stuegulvet fandt hans tunge hurtigt min revne, og jeg strøg ham over håret, mens hans skæg kildede mit inderlår. Jeg lagde nakken tilbage og sukkede. Er jo som regel ikke den store fan af at blive slikket. Men med Sommermanden er det anderledes. Ligefrem rart. Har endda taget mig selv i at tænke på hans tunge, når jeg er alene. Vi knaldede først i sengen, senere på sofaen. Da vi bagefter så en film sammen, lagde hans hånd sig som det mest naturlige om mit bryst. Jeg følte mig så pokkers tryg og glad, lagde mig tæt ind til ham.

Jeg har det godt sammen med Sommermanden. Han får mig til at grine, gør mig i godt humør. Så jeg tænkte, at han fortjente valget. Hvis han var en, jeg ville blive ved med at se, ville det kun være fair at fortælle ham, at de ting vi foretager os sammen bliver blæst ud på internettet bagefter. Det skulle han have mulighed for at kunne vælge fra. Sådan har jeg aldrig tænkt om nogen før. Og jeg kan stadig ikke helt gennemskue, hvorfor jeg pludselig begyndte at tænke det om ham. Tilsyneladende er Sommermanden i gang med at gøre mig skør. Så jeg lagde kinden mod hans skulder og kunne selv høre hvor lille min stemme lød, da jeg gik til bekendelse. Han blev så underligt stille. Lå bare der og kiggede frem for sig, mens jeg fortalte. Mine fingre blev kolde. Og jeg tænkte, at det var forkert, det var slet ikke sådan det skulle gå, og jeg ønskede, ønskede, at jeg kunne spole tiden tilbage til da det bare var mig og ham og ingen spurgte ind til læsertal og sidevisninger. Altså. Bloggen er da et nogenlunde beskedent foretagende, men der er jo alligevel andre end ekser og veninder og søstre som læser med. “Hvordan ved jeg, at jeg ikke bare er et projekt, du kan skrive om?” spurgte han. “Men. Det er du jo ikke. Det må du da vide?” jeg var helt forbavset. “Og hvordan ved jeg, at du er ægte sammen med mig? At det ikke bare er ét stort spil for at få en god historie?” fortsatte han. Jeg havde ikke noget svar. For da fattede jeg, at Sommermanden ikke kender mig. Han bad om at måtte læse om sig selv, og mens han gjorde, sad jeg hændervridende og havde det som om, jeg var til eksamen. Jeg tror, vi følte, det var lige grænseoverskridende for os begge.

Bagefter stod jeg alene for mig selv i køkkenet. “Jeg har brug for dig nu,” sagde Sommermanden bag mig. Jeg vendte mig om, han hjalp mig op på køkkenbordet. Og med den ene fod støttet mod væggen, hånden i vasken og vandhanen i ryggen gav Sommermanden mig mit livs knald. Sådan et hvor man glemmer tid og sted. Da han nærmede sig klimaks, greb han mig, fik mig til at knæle for sig. Her begik jeg den fejl at kigge op, da det gik løs. Jeg kan bare så godt lide at se en mand komme. Især ham. Bare ikke smart, når man har gang i en facial. Mit øje var rødt og hævet to timer efter.

Inden han tog hjem, kyssede han mig og sagde, at han havde brug for at tænke, men han mente, at han stadig gerne ville os. Der ville under alle omstændigheder gå nogle uger før vi kunne ses igen; han skulle rejse med sit arbejde. Jeg følte, vi var blevet så tætte den dag, og jeg vidste, at jeg stod fuldstændig åben for ham nu, der var ikke nogle sprækker, ingen vinduer at lukke længere. Han havde læst om mig og om sig selv, og han havde ikke skældt ud. Jeg gik lettet og fjedrende i Netto med mit røde øje.

   

13 kommentarer

  • Aah fuck.

    Fedt at du aabner dig op for ham. Men det maa vaere saa haardt at vaere saa saarbar.

    Og saa at han skal laese det. Puhhh. Du er godt nok modig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Ja, det var måske heller ikke helt gennemtænkt. Har i hvert fald gjort alt mere kompliceret. Det føles meget, meget mærkeligt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Hvor er du sej, at du fortalte ham det. Ærlighed kommer man længst med, og skulle det blive til mere mellem jer, tror jeg, at han vil værdsætte det. Du har jo netop ikke reduceret ham til et stykke kød ved at indvie ham i din blog, og det håber jeg, at han værdsætter. Ellers fortjener du noget bedre. Held og lykke med ham ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Åhr, tak! <3
      Jeg tror nu ikke det bliver til mere mellem os, det har stået helt klart fra starten af – men jeg havde brug for at fortælle ham det alligevel 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Av av, men jeg tror på, at du har gjort det rigtige. Det vil føles forkert at holde noget hemmeligt, som alligevel virker til at fylde en del for dig.
    Men alligevel – øv øv øv! ☹️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Nuuujj, hvor jeg glæder mig til anden del 😜

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Hehe, nu har jeg jo gang i en Meltdown-føljeton, så det er nok ikke fordi det bliver specielt sjovere fra næste afsnit af 😉 Det kommer i morgen forresten.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Jamen, hvad sagde han? Godt nok modigt af dig ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Han sagde, at han ikke brød sig om at læse det. Og det kan man jo virkelig godt forstå, det var heller ikke mit fineste øjeblik. Så snakkede vi lidt om, at han jo godt ved, at jeg har været sammen med andre mænd end ham, men at det er noget helt andet at se det sort på hvidt og at det selvfølgelig godt kan gøre lidt ondt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Ååååh! Læste han så også det om kollegaen op af muren?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Første dag