Siden sidst

Om ensomhed

Jeg bliver 28 i løbet af foråret. Jeg har min egen lejlighed. Jeg har et job. Jeg har søde veninder. Men jeg er eneste single i min omgangskreds. Jeg er alene.

Gennem årene har jeg oplevet ensomhed i forskellige former. Jeg har prøvet at mærke den så voldsom, så jeg bogstavelig talt kunne høre min sjæl skrige i afmagt og smerte. Det har været det værste. Men jeg har også værnet om min ensomhed og længtes efter den, når tosomheden blev for trang.

Jeg har aldrig haft mange venner. De, jeg har, har travlt med kæreste og børnelavning. Det er dejligt for dem, tænker jeg. Jeg kan nogle gange godt selv mærke et stik af længsel efter det samme, men det gør også, at jeg sætter endnu mere pris på min frihed nu. Helt modsat mit fortids-jegs ønsker og drømme med Eksen, har jeg for det meste ikke særlig stor lyst til børn og mand længere. Men fordi jeg selv har været, hvor mine veninder er, forstår jeg så udmærket, hvorfor jeg bliver valgt mere fra nu end før. Det var ikke meningen, at det skulle gå sådan. Hvis min store plan var lykkedes dengang, så sad jeg højst sandsynlig med en baby i maven og en mand i sofaen den dag i dag. Vi var sikkert sådan nogle, der så X-factor. Kunne holde mødregruppe med mine veninder. Måske det var en mommy blog, jeg havde startet. I stedet er det alle andre, jeg kender, der lever det liv. Det er svært, når tingene ikke går, som man havde håbet. Men jeg er alligevel blevet glad for, at drømmene brast dengang for lidt over et år siden. Også selvom det betyder, at jeg står udenfor det helt særlige fællesskab mine veninder deler. Prisen er en tilbagevendende følelse af ensomhed, men der er noget, jeg ikke er færdig med endnu, der er noget, jeg er nødt til at gøre, før jeg søger om medlemskab i klubben.

Jeg har i stedet lært mig selv at gå alene ud og drikke kaffe. Så tager jeg en bog med. Jeg øver mig i at sidde timevis alene på kaffebaren, mens alle andre snakker og griner og er to. I fredags gik jeg alene til koncert for at genhøre min ungdoms helt. Det var svært for mig at tage ene afsted. Men da jeg tænkte på alternativet, da jeg tænkte på, hvordan det kunne have været, så mærkede jeg, hvor fri jeg er, og jeg blev stolt og stærk og glad.

   

27 kommentarer

  • Susanne

    Du sætter ord på noget meget præcist. Jeg havde mange år som eneste singlepige i vennekredsen og tacklesegmentet det ikke super. At de andre fik familie som dels var mit eget ønske og dels gjorde mig mere ensom var ved at ødelægge mit forhold til mine bedste veninder gennem 15 år. De følte de skulle tage hensyn og behandlede mig lidt som én det var synd for og samtidig var der ikke plads til mig fordi alle samtaler gik i spin om børne-familierelarerede ting, som jeg ikke enang synes er spændende nu hvor jeg selv er gravid. Det gjorde ondt og var enormt svært, syntes jeg. Heldigvis havde jeg i forbindelse med mit arbejde en flok, der i højere grad var i samme situation, som jeg selv, og vi blev meget tætte. Selvom flere af os i dag har kærester er det stadig vores “udenfor-båd”, der knytter os sammen. Vi var ensomme sammen.
    At være selv mens alle andre bliver voksne sammen er noget, jeg tror, man skal have prøvet for at forstå smerten i. Jeg bliver meget berørt af at læse et indlæg som det her, Frøken Kløe (skøøøøn blog i øvrigt!!)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Tak for din skønne kommentar! <3 Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal svare – for mig rammer du også meget præcis.
      Jeg har til gengæld enormt svært ved at finde andre, der på en eller anden måde har det som jeg. Synes, jeg er opsøgende på nye mennesker, men må også erkende at jeg nok har nået en alder hvor det vist mere er reglen end undtagelsen at have kæreste og barn. Selv de to nye veninder, jeg har fundet gennem det sidste års tid, har familie. Alle mine veninder er dejlige, og det er skønt for dem, at de enten allerede har eller er ved at starte familie op. Men shit, det er svært og gør ondt at være udenfor. Og selvom jeg på den ene side jo godt kan forstå, at tiden bliver mere knap med en unge på armen, kan jeg helt ærligt alligevel ikke rigtig forstå, hvorfor der ikke er tid til mig. Det er nok prioriteringen jeg som barnløs ikke kan sætte mig helt ind i. Aner det ikke. Giver det mening?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Jeg vokser i min ensomhed. Og ensomhed er for mig ikke længere et negativt begreb.
    Jeg dyrker ensomheden, fordi den skaber noget sindssygt spændende indeni mig.

    Og så engang imellem bryder jeg grædende sammen på mit køkkengulv, når alle mine veninder lige er taget hjem fra tirsdagsmiddag til deres kærester. Som de i øvrigt har brugt en hel aften på at tale om. Kun afbrudt af babysnak.
    Men jeg rejser mig altid igen, for jeg misunder dem ikke. Slet ikke. Jeg er mest bare ked af, at vi slet ikke er det samme sted.
    Jeg er 22, så synes det er lidt tidligt at give afkald på mit liv som ung og fri.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Men det lyder altså alligevel heller ikke helt rart, tænker jeg…
      I min verden er 22 i hvert fald rigtig tidligt at blive kærestekedelig og babyhungrende, men der er vi jo så forskellige 🙂
      Jeg tror også på, at min ensomhed har været med til at forme mig til den jeg er. Har efterhånden vænnet mig til den. Ved, at mine weekender og ferier som regel foregår alene, for der er mine veninder sammen med deres familier – weekender går åbenbart hen og bliver helt hellige, når man har børn. Ej, nu skal jeg heller ikke skære dem alle over en kam, det var bare for at give et eksempel 😉
      Selvom ensomhed for længst er blevet hverdag for mig, kan den stadig gøre ondt. Jeg synes, det er rigtig fedt, at du kan rejse dig igen og finde styrke i din ensomhed – også når den smerter.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Simone

      Jamen jeg kan jo ikke gøre noget ved det. Det er deres prioritering. Og så søger jeg bare andre steder hen, når jeg har brug for selskab.
      Når man er 22, så er det jo heldigvis ikke så svært at finde et selskab hvor folk ikke har kærester!
      Men jeg synes ikke det er ensomheden, der smerter. Det er det faktum, at jeg føler mine veninder taler et helt andet sprog nogen gange. Så det giver mere en følelse af at være udenfor eller mærkelig.

      Men selve ensomhed synes jeg er virkelig rar. Og til sommer flytter jeg alene til Mexico for at studere i 8 måneder. Og jeg glæder mig til at lære mig selv bedre at kende!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Nej, det er lidt nemmere at finde andre kæreste- og barnløse, man kan være sammen med i stedet for, når man er 22 😉
      Det lyder rigtig spændende med Mexico!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er pisse sej! Du vælger at være DIG og gøre hvad DU har lyst til 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Liva

    Det er p.r.æ.c.i.s sådan mit liv er lige nu! Alle veninder = Børn og familie, eller en kæreste de er ved at overtale til at befrugte dem. Mig = Jeg skal lige noget, bare i den helt anden retning!
    Du beskriver det så fint og præcist!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Jamen. Ja!! Netop! Ork. Jeg synes, det er svært at være i.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Liva

      Jeg har lyst til at gå i byen og være upassende HELE tiden! Jeg prøver at booke så mange aftaler (og mænd) som muligt, hvilket kan være svært, når de er i gang med det der “voksenliv”.. Jeg kan bare ikke holde ud at være alene lige pt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Haha, jeg vil også bare gerne ud og have nogle bajere hele tiden 😉 Men tror lidt, at det måske er fordi, jeg ved, at jeg ikke “kan” (som i det er svært at finde nogle, der vil med), at jeg har så meget lyst… Jeg fylder mine dage med arbejde og træning og ellers forsøger jeg at få en aftale i stand med en veninde eller to, når de kan. Kender godt til det med at have perioder, hvor man ikke kan holde ud at være alene. Det er væmmeligt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Liva

      Hehe, lige præcis mine ord! Når jeg er den “eneste” der er alene, så har jeg kun lyst til at være sammen med folk.. Men måske min periode er ved at være over, det håber jeg i hvert fald lidt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Søde Frk Kløe 😊
    Dejligt indlæg at læse…. Jeg er så uendelig enig med dig – man er nødt til at udfordre ensomheden for at kunne være og trives i tosomhed. Det værste er ikke følelsen af ensom når man er alene … men når man er sammen med en og er ensom – det er det værste!!
    Når man slår sig ned med nogen skal man være sikker på at de er bedre end den følelse man har når man er alene😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Uh ja, det er også slemt – at være ensom uden at være alene. Da jeg var yngre, havde jeg en kæreste, som jeg følte mig meget ensom sammen med. Det var virkelig ubehageligt. Så hellere være ensom med sig selv 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes, at du er pissesej! Du er opmærksom på ensomheden og du lader ikke til at ville undgå den for enhver pris (eller enhver mand), på trods af at den nogengange gør ondt.
    Personligt er jeg skide dårlig til at være i ensomheden, men jeg øver mig. Her i udlandet har jeg fx gået i byen eller på café alene flere gang. Det er meget grænseoverskridende, men også virkelig befriende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Åhr, tak 😉 Jeg er før blevet i forhold lidt for længe blandt andet for at undgå ensomhed – men det holder jo ikke i længden, og til sidst må man bare springe ud i det alligevel. Tør dog stadig ikke gå i byen alene, for ja, det er simpelthen så grænseoverskridende. Fedt du øver dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Samme her..
      Turde også kun at gå i byen alene, fordi jeg er i et andet land – så bliver man ligesom lidt mere modig. Men jeg tror (og håber), at jeg kommer til at gøre det derhjemme også. Det er en vildt fed måde at møde nye mennesker på, hvis man lige venter til folk har fået lidt at drikke. Jeg er kommet i kontakt med nogen mennesker, som jeg sandsynligvis ikke ville have snakket med, hvis jeg havde været afsted med nogen. Og ingen af dem jeg har mødt, har givet udtryk for, at det var underligt, kun fedt og modigt 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Jeg synes det er SÅ vildt gjort! Virkelig, virkelig fedt 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Det er en meget præcis beskrivelse af, hvordan jeg også har det. Og det værste ved det er, at mine veninder ikke forstår min ensomhed. De kommer ofte med kommentarer som ‘Det er altså slet ikke så fedt, at være i parforhold’, ‘Jeg ville ønske at jeg var i dit sted’ og lignende. Men det tror jeg ikke de ville, hvis de virkelig kunne forstå mig og den situation jeg er i…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Av 🙁 Der er selvfølgelig forskel på ensomhed – for mig findes der den gode, lærerige slags, som jeg kan længes efter nogle gange, og så den rigtig slemme, ødelæggende slags. Hvis man virkelig har oplevet ensomheden når den er allerværst, så tror jeg ikke, man ville ønske sig at mærke netop det igen. Lige meget hvor kedeligt et forhold jeg var i, kan jeg ikke forestille mig, at jeg nogensinde ville foretrække så fortvivlende en følelse over det. Faktisk er jeg tidligere blevet sammen med ekskærester af netop den grund. Men det er jo heller ikke sundt. Jeg håber, du kan få snakket med dine veninder og at de vil forstå <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Virkelig rørende indlæg. Jeg tror godt, at jeg kan sætte mig ind i din situation. Selvom jeg kun er 21 år, kan jeg godt tage mig selv i at føle jeg burde være et andet sted i mit liv og samtidig også nyde min frihed. Særlig det med bogen, kaffen, cafén og koncerten er jeg glad for du skriver. Hvor er det fantastisk, at man kan nyde sit eget selskab. Man lære så meget om sig selv. Jeg får i hvert fald selv sindsygt meget ud af at være alene. Jeg tror virkelig det er sundt. Jeg synes du mega sej, og jeg er sikker på, at det hele nok skal ende rigtig godt. Tak fordi du deler.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Præcis! 😀 Jeg kan se alle omkring mig er på vej i én retning, mens jeg selv går modsat. Især var det rigtig svært at acceptere, da Eksen og jeg gik fra hinanden, og alle drømmene om familie – som var så tæt på at blive til virkelighed – smuldrede. Men jeg har lært rigtig meget af det og af at være alene, og jeg føler mig stærk og glad, selvom jeg også er ensom. Har i hvert fald bestemt mig for, at jeg ikke vil lade mig begrænse af, at mine veninder ikke har så meget tid til at gå ud med mig. Så må man bare gøre det alene selvom det er svært i starten 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Det handler vel også om at være tilfreds med det liv man har og leve det på bedste vis. Jeg blev single i efteråret og nød det i fulde drag. Elskede at gå ud, drikke mig fuld og date lidt når jeg gad (for at få sex).. I efteråret mødte jeg så en mand, som ret hurtigt blev min kæreste og i dag er jeg virkelig tilfreds med at være i et forhold med aftener hjemme…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Og lige præcis dét er vel forskellen på at være single og i et forhold? 🙂 Jeg elsker også at være single og date nye mænd, men jeg synes alligevel, det er svært at være et andet sted i livet end resten af min omgangskreds. Jeg føler mig ensom, når mine veninder ikke har tid, fordi de har deres egen familie nu. Når jeg engang finder en mand, er jeg sikker på, at jeg også vil være tilfreds med stille hjemmeaftener og at lysten til børn vender tilbage 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Tak fordi du deler dine tanker om dette – kender det selv alt for godt. Både de mindre gode tidspunkter, når man er single og den eneste uden familie og børn – men heldigvis også de gode tidspunkter, hvor man kan dyrke sig selv og blive klogere på sig selv. I en verden, hvor (alene)tid er en luksusvare, så har jeg også lært at sætte pis på min situation – for det meste, i hvert fald ; – )

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Præcis 🙂 Jeg kan også sætte pris på ensomhed, jeg tror bestemt, den har lært mig meget. Men når ens venner ikke har tid til at ses som før, og når man pludselig er den eneste uden familie eller udsigt til at få en lige med det samme, er det en bittersød størrelse. Godt jeg i det mindste ikke er alene med at have det sådan 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Siden sidst