Små skridt

Røde

Søster var hjemme for en kort bemærkning, og jeg bestemte mig for at holde halvanden dags ferie alligevel, for det skulle selvfølgelig fejres på behørig vis. Hun endte med at få lokket mig ud af min hule med lovning om billige sjusser. Søsters kæreste med det ravnsorte hår var også med, snuppede en guitar og spillede løs, mens hele baren hujede og klappede. Jeg havde det så sjovt og kunne glemme lidt for en stund. En fyr kom forbi, snakkede med Søsters kæreste, dunkede ham venskabeligt i ryggen. Han mindede mig om mit rødhårede gymnasiecrush. “Hvem er han?” spurgte jeg lidt efter, da jeg fik Søsters kæreste på tomandshånd. Han lo. “Det er min kammerat. Han er single. Kan du lide ham?” spurgte han. Jeg grinede lidt og sagde, at han vel var ok. Lange blikke. Den røde stod ved et bord lidt længere væk. Dvælende smil. Jeg slog med nakken, skævede til ham gennem øjenvipperne. Han tog sin jakke. “Jeg kommer tilbage. Bliv her,” sagde han, da han strøg tæt forbi mig. Kunne mærke hans ånde som små, varme pust mod min tinding. Så var han væk.

Søster og jeg dansede. Skrålede med på sangene. Vi mødte nogle bekendte, stod længe og talte om barndomsby og teenageår – Gud ja, det er osse rigtigt! Åh Gud, det havde jeg helt glemt! Gudfader, det er lang tid siden! Sådan noget. Vi gik ud på toilettet for at tisse sammen. Som søstre gør. “Hvad er det der?” spurgte jeg, da hun trak bukserne ned. “Det er flot, ikke?” grinede hun og blottede sit nydeligt trimmet men stadig behårede venusbjerg. “Men. Der er jo hår på,” sagde jeg. “Jamen, det skal man nu. Vi gør det allesammen. Det er meget pænere sådan. Det synes mændene også,” svarede hun og tissede. “Jeg gør det altså ikke,” sagde jeg. “Det burde du. Du er for gammel til at lade være,” sagde Søster. Og jeg svarede, at så gammel var jeg da heller ikke, hvis jeg selv skulle sige det. Bagefter spurgte jeg Søsters kæreste, om han nu også var helt ok med de hår der, men han grinede bare og kyssede Søster. “Han er kommet tilbage,” sagde han og pegede bagud.

Den rødhårede købte øl til os, og vi satte os ud under markisens glødende varmelegemer. Han præsenterede sig som Røde, jeg som Frøken Kløe. Han var sjov at snakke med. “Du ligner en flot viking,” smilede jeg og kunne se, at han blev smigret. Det var rigtigt. Det lignede han virkelig. Bare uden hammer og bersærkerblik, men derimod med næsering og stramme jeans. Alt sammen ledte hurtigt samtalen hen på en af mine absolutte yndlingsserier indeholdende nogenlunde samme type vikingemænd, og vi var rørende enige om, at Ragnar Lothbrok var den sejeste karakter af alle. Jeg spillede lettere fortørnet, da Røde sagde, at han ikke havde set længere end til sæson to. “Du kan jo se resten sammen med mig?” foreslog han, og jeg nikkede glad. Klokken blev mange. Den røde og jeg talte og talte, og da Søster ville hjem, talte vi endnu. Sagde, jeg ville blive lidt længere. Hun blinkede til mig, inden hun gik.

Røde var sød, men han virkede ung. Med tanke på at Søster jo er min lillesøster, at hendes kæreste er yngre end mig, og at hans venner med stor sandsynlighed er omkring samme alder, spurgte jeg ind til netop dette. “Jeg er fireogtyve,” svarede han. Med ét blev jeg så træt, da jeg kom i tanker om, at Sommermanden er knap ti år ældre. Der er bare en anden tyngde og ro over ti år ældre mænd. Det savnede jeg pludselig. Til gengæld besad Røde en sorgløs naivitet og lethed, som jeg sikkert ville have fundet forfriskende, hvis ikke det var fordi, det denne aften gav mig en følelse af at være ældgammel. Men jeg lod ham dog tage min hånd, da han spurgte, om han måtte følge mig hjem. Vi satte os på en trappesten. Kunne se, han endelig var ved at samle mod nok til sig. Hans kys var fnuglet og blødt. Der var ikke noget bestemt over det kys, ikke noget krævende. Ikke noget spændende. Bare sådan. Hm. Agtigt. Og hele tiden tænkte jeg, at sådan her kunne Sommermanden aldrig have fundet på at kysse mig. Han ville vide lige præcis, hvad man skulle gøre. Ville måske tage mit ansigt mellem sine hænder, ae min nakke, måske gemme mig i sin store favn. Han ville fylde min mund med sin tunge, han ville nappe mine læber og slikke min mundvig. Røde strålede glad og stolt, da han slap mig. Jeg smilede lidt til ham. Foran min hoveddør kyssede han mig en sidste gang og bad om mit nummer. Og jeg tænkte, at jeg måtte tænke på noget andet, så jeg gav ham det.

“Hej Frøken Kløe – dejligt at møde dig i går, jeg havde det virkelig sjovt! Har du stadig lyst til at se serie sammen en dag? Kærlig hilsen Røde,” skrev han næste dag, da jeg lå på sofaen og plejede hovedet med kold cola. Forestillede mig, at jeg ville svare ham lidt senere. Noget med, at det gad jeg da godt. Men så fandt jeg Sommermandens t-shirt frem. Engang duftede den af hans vaskepulver og sommerdage på altanen. Jeg har stadig ikke fået skrevet tilbage.

   

10 kommentarer

  • Laura

    Åh frøken kløe. Hvornår hører vi fra dig igen? Håber du er okay..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Jamen, jeg er faktisk helt ok <3 Der er sket en masse de sidste par uger, og jeg regner med at få tid på tirsdag til at sætte mig ned og skrive om det, så der kommer snart nyt herfra 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • FrkBorderline

    Kære Frøken Kløe. Først og fremmest TAK for din hudløst ærlige blog. En veninde anbefalede mig den forleden, og jeg har nu brugt 3 timer på at læse den fra ende til anden. Jeg har grinet, grædt, krummet tæer, men mest af alt følt en enorm genkendelse i dine skriverier. Jeg føler mig mødt i en hel masse tanker, følelser, frustrationer – og pinlige single-øjeblikke – som jeg ikke har oplevet andetsteds. Rart at vide, at man ikke er alene i det. Jeg hepper på dig og vil fortsat følge med fra sidelinjen. De bedste hilsner fra fellow singlepige.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      For satan da. Altså jeg er jo altid sådan helt igennem begejstret for enhver kommentar, der tikker ind her – men når jeg får en som din, så bliver jeg både stolt og lige lidt ekstra glad og motiveret til at skrive en masse mere. Så 1000 tak for det! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • W

    Jeg kender godt det med at føle sig gammel. Jeg prøver at huske tilbage på selv at være 24, og der følte jeg mig ikke engang særlig ung. Men alligevel virker det som om, at det er RIGTIG unge fyre når de er omkring de 25, som om man har levet et helt liv siden man selv var 24-25. Forstår godt tilbageholdenheden, men alligevel lækkert med en lille uskyldig flirt. Det er rart at blive begæret, når man skal komme sig over hjertesorg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Hehe, du har helt ret – de kan altså bare virke så unge!
      Tjo, det var måske egentlig nok meget rart, også selvom jeg ikke havde lyst til at se ham igen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hej har du fået svaret den søde røde mand?
    Han går og venter i spænding – ventetid på at få svar på en sms er det værste. Så hellere få et afslag end den grumme ventetid.
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nogle gange er lidt distraktion mere end velkommen. Andre gange er det bare ikke helt nok.
    Husk at passe på dig selv.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Små skridt