Blodigt gensyn

Rutsjebane

For en gangs skyld var mit skrivebord helt ryddet, da jeg gik på weekend i fredags. Kunne endda gå tidligere end ellers. Cyklede direkte hjem i seng. Havde sovet elendigt om natten, og jeg havde selvfølgelig fået meldt mig til et arrangement som skulle gå løs få timer senere. Det krævede mindst en halv times boblen på ryggen før jeg kunne overskue større beslutninger som eksempelvis kjolevalg. Og havde jeg læst invitationen ordentligt, inden jeg meldte mig til arrangementet, ville jeg have opdaget, at det var bowling, og jeg ville uden tvivl være blevet under dynen. Bryder mig ikke om bowling. Jeg mener. Hvor dumt kan noget være? Med fladt sovehår gjorde jeg mig halvhjertet klar et kvarter inden jeg skulle ud af døren. Endte selvfølgelig med at komme for sent. Jeg kendte ikke rigtig folk, havde kun mødt nogle af dem et par gange før. Sådan noget kan godt gøre mig mut, og den første time sad jeg mest bare og stak til maden. Men så kom der gang i øllene. De smagte godt. Smurte mit mundtøj som en art honninggul smøremiddel, og snart knevrede jeg løs. Da det blev tid til at indtage bowlingbanerne, var jeg klar. Ha! Det der bowling var slet ikke så skidt alligevel. Strike på strike på spare; jeg siger jer, jeg var on fire! I hvert fald til at starte med. Det store indtag af øl begyndte at have en vis effekt, og pludselig ville kuglen slet ikke som jeg. Ikke desto mindre havde jeg en fest og var den første til at skræppe op om at fortsætte i byen. På en bar drak jeg daiquiris som var stærkere end jeg havde regnet med, for jeg kan huske, at jeg overvejede at gå med en sød sønderjyde udenfor. Han var godt nok en del yngre end mig. Havde en tyk sølvlænke om halsen. Og sådan en fleecejakke med fake lammeskind i hætten og gotisk skrift på bryst og mave. Underholdte mig med videoer af sin Amstaff. Jeg syntes åbenbart, det var bomben. Lige indtil han blev snuppet med pulver på toilettet og endte i slagsmål med dørmanden. Jeg trippede hjem på usikre ben.

Vågnede om morgenen med de værste tømmermænd, jeg længe havde oplevet. Da jeg så mit spejlbillede, kunne jeg græde. For jeg havde en aftale med Ingeniøren samme dag, og mine øjne lå begravet i de mørkeste rande som virkelig fik fremhævet min askegrå teint. I et desperat forsøg på at friske mig selv op, entrerede jeg mit lokale fitnesscenter med smøgdunst i håret og ben så tunge som bly. Hver en lille fiber skreg i protest, da jeg trådte op på løbebåndet og begyndte at løbe i takt til hammerens dundren i tindingen. Til sidst lykkedes det mig faktisk at kvikke helt op. Begyndte endda så småt at glæde mig til lækker sex med Ingeniøren om aftenen, så jeg sendte ham en besked for at aftale nærmere.

Ingeniøren og jeg havde ikke set hinanden i en uges tid. Efter vores sidste date hørte jeg ikke fra ham i et par dage. En voldsom kontrast til vores tidligere ellers konstante beskedstrøm. En eftermiddag modtog jeg følgende: “Hej Frøken Kløe. Jeg har gået og tænkt lidt og er nået frem til, at jeg ikke tror, vi skal ses mere. Ved, det kommer lidt pludseligt, men kan mærke, at det nok er det rigtige – inden nogen får noget i klemme. Måske lidt mærkeligt bare at skrive, men ved ikke lige hvordan og hvornår jeg ellers skulle fortælle dig det. Håber vi er ok. Ingeniøren.” Mit hjerte hamrede hårdt over at være blevet dumpet i en fucking sms. Kunne mærke hvordan det knagede og bragede, da min stolthed knækkede. Og så gjorde det en lille smule ondt også. For selvom jeg ikke gik rundt og tænkte på Ingeniøren som min næste store kærlighed, så havde vores korte, stormfulde forbindelse alligevel sørget for at lirke ham tilstrækkeligt ind under huden på mig. Men der var stadig langt til noget der mindede om forelskelse, og jeg blev fornærmet over, at han troede, jeg var ved at få noget som helst i klemme. Fik lyst til at sende et grimt svar. Besindede mig heldigvis. Flettede i stedet en sød besked sammen, der diskret antydede at jeg ellers ville have haft vild, uforpligtende sex med ham når som helst, hvor som helst – men at det naturligvis var fint at stoppe, hvis han ikke havde lyst.

Ok. Lige i starten. Lige der allerførst. Der troede jeg måske, at Ingeniøren godt kunne gå hen og blive mere end bare et godt knald. Jeg tror, Ingeniøren troede det samme. Sådan virkede det i hvert fald. Det smigrede mig. Men jeg tror også, at jeg i virkeligheden var mest vild med tanken om, at jeg måske var ved at finde en, der havde et skvæt drømmemandspotentiale. Og det lyder jo fuldstændig åndssvagt, når man tænker på, at vi på daværende tidspunkt kun havde kendt hinanden i knap et par uger. Men selvom jeg for det meste påstår, at jeg ikke gør mig i det der med kærester for tiden, så går jeg jo inderst inde også bare rundt og venter på Ham. Måske jeg ovenikøbet mødte Ingeniøren på et tidspunkt, hvor jeg ventede ekstra længselsfuldt. Det viste sig dog hurtigt, at Ingeniørens drømmemandsskvæt nok mest af alt mindede om et drys, og at det bare ikke var nok. Bevares. Man kan komme langt med et drys. Jeg knalder gerne et drys. Også dem uden. Men at der nogensinde skulle foregå andet mellem mig og Ingeniøren, indså jeg som værende ret utænkeligt sidst vi var sammen.

Men se. Ingeniøren var for hurtig på aftrækkeren og tillagde mig følelser, som jeg slet ikke besad. Det irriterede mig grusomt. Ikke mindst fordi jeg kunne mærke, hvordan han skød med skarpt mod min stolthed som gav sig klagende. Det er bittert at blive dumpet. Men Ingeniøren fattede først det fatale i sin brøler, da han læste mit svar og opdagede, at han kunne have fået mig lige som han ville. Jeg skal love for, han fik travlt med at glatte ud og trække i land. For sent. Jeg havde ikke lyst til at se én, der få øjeblikke inden havde tænkt sig at dumpe mig.

I løbet af ugen skrev han flere gange. Mindede i det hele taget om den gode, gamle Ingeniør, jeg huskede fra den første uges flirteri. Det blødte mig lidt op. Og det var cirka på det tidspunkt, at kløen lagde sig i et fælt bagholdsangreb. Det er en snu kløe. Ved lige hvornår, den skal slå til. Gjorde mig fuldstændig ukampdygtig. Så da Ingeniøren lukkede op for en hurtig omgang sexting, hoppede jeg glad med på legen. Åh. Han trængte til mig, han tænkte på mig, han måtte have mig igen. Jeg fnes henrykt, glemte alt om dumping. Det var mig, der til sidst foreslog at ses igen. “Det synes jeg bestemt godt, vi kan arbejde på,” svarede Ingeniøren. Det var mig, der foreslog lørdag. “Ja, lad os se om ikke det kan komme til at passe. Har ingen planer som det ser ud lige nu,” skrev han. Jeg hader vage svar. Det er simpelt: Ja eller nej. Man holder ikke døren på klem, som jeg følte, Ingeniøren gjorde. Det pirkede til en ellers halvglemt irritation, jeg mistede igen al lyst til at tilbringe mere tid i Ingeniørens selskab og droppede fuldstændig at skrive tilbage. Behøver jeg fortælle, at han endnu engang fik fyret op under mig med søde snaps? Behøver jeg komme ind på, hvordan kløen tilsyneladende komplet modarbejder mig for tiden?

Så dér stod jeg. Med tømmermænd i fitnesscentret lørdag formiddag og spurgte Ingeniøren, hvornår jeg skulle komme forbi. Forventede ikke svar lige med det samme. Der var god tid til at komme hjem, barbere ben, bruge den gode bodylotion. Men som dagen langsomt gik og nyt fra Ingeniøren stadig udeblev, voksede min følelse af at blive pisset på, og det gjorde mig godt og grundigt vred. Mest på mig selv. For jeg skulle have fulgt min første indskydelse, der højt og tydeligt havde råbt “BYE BYE, Ingeniør”. I stedet sad jeg nu med blandselvslik i min pyjamasklædte mave, dobbelt dumpet og dobbelt bitter, alene på en lørdag aften.

   

22 kommentarer

  • Aj en sjuft!! Jeg istemmer mig hastigt koret af kommentarer 🙂 Sikke en idiot !
    Kaster lige alverdens fremtidige kønssygdomme forbandelser over ham 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    For helvede hvor jeg hader når mænd laver antagelser på ens vegne. Det er det næst-værste efter at blive brændt af/ghostet.
    Og idioten her har præsteret begge dele på en gang!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Ja, det er vildt irriterende. Altså på en måde kan jeg godt lidt forstå, hvorfor Ingeniøren troede, at jeg måske havde lyst til noget mere. Jeg VAR virkelig ret betaget af ham. I starten. Men han skal bare stoppe sig selv så meget, for han opførte sig på præcis samme måde!
      Ahrmen, jeg fatter simpelthen ingenting og er stadig ret bitter!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stadig ikke hørt noget?
    Idiot. Ham.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Niks, ingenting. Regner ikke med nogensinde at høre noget som helst fra ham igen.
      Og ja.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Årh, hvor er han åndssvag. Meld nu bare ud mænd, i stedet for at lade os hænge!
    Men tak, fordi du også skriver denne slags indlæg… Man kan som læser godt nogle gange sidde på den anden side af skærmen og tænke, at det barer kører for den der skriver; lækker sex, søde mænd, sjov og ballade og ens eget kærlighedsliv er helt til rotterne. På trods af, at jeg jo godt ved det ikke nødvendigvis ser sådan ud i virkeligheden, kan det godt ramme mig alligevel.
    Så tak fordi du også deler denne side, den kan jeg virkelig relatere til 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Nåhmen, selv tak! Nu synes jeg faktisk selv, at jeg klokker ret meget rundt i det der med mænd – men skønt hvis du synes, jeg har bare en lille smule styr på det, haha 😉 Som du også selv siger, så er det jo i virkeligheden slet ikke så vildt som det sikkert godt kan komme til at virke som nogle gange. Ej, jeg kender også godt til at komme ind på en af de der lyserøde blogs, hvor alt bare virker helt perfekt, og man får det helt dårligt over hvor utjekket ens eget liv er. Derfor synes jeg også, at det er vigtigt at dele fx dumping eller brun menstruation, for det er vel noget de fleste kender 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vikki

    Jeg forstår ikke, hvorfor de ikke i det mindste bare er ærlige! Det er ikke afvisningen man bliver sur over (okay, man bliver såret på stoltheden, men den lort ved man godt selv, er ens eget problem!), det er det udeblivende svar. Så la’ da vær’!
    Jeg har læst en blog, og det irriterer mig, at jeg ikke kan huske hvad den hed. En amerikansk eller engelsk mand, der selv havde været vidt omkring i sin ungdom, og været lidt af en røv, og nu vidste det, og skrev om bevæggrundende. Han skrev, at de der mænd, der bare holder en på stand by, og fortsætter med at vække interessen igen og igen, for så ikke at ville noget i sidste ende, de gør det, fordi de får enormt meget ud af, at føle sig eftertragtede. Det gav egentligt meget god mening for mig. Tænk, hvis man hele tiden laver aftaler med 2-3 stykker, og man lader det være op til dem at skrive på selve dagen, og man så bare lader være med at svare – så kan man sidde der, og føle sig mega nice og eftertragtet, mens man har gang i 10 nye på tinder. Jeg ville personligt føle mig som en lort, men jeg kan godt se, hvordan de kan holde den kørende sådan.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Det kommer bare SÅ meget bag på mig, at Ingeniøren kunne finde på det. Han virkede virkelig til at være en af de “søde fyre”, du ved. Tror måske, at det blandt andet har været det, der har forvirret mig og hjulpet med til, at jeg ignorerede min mavefornemmelse et par gange. For så nederen kunne han da ikke finde på at være! Men jeg kan godt se, at han måske har fået et kick ud af at kunne få mig på krogen igen og igen. På den måde har han jo også kunne forlænge selve jagten – og det er jo tit den der er allersjovest. Jeg kender også godt til at have det ret vildt over mig selv, hvis en lækker mand gerne vil have mig. Har heller ikke noget imod pludselig ikke at få svar fra en, jeg stadig kun skriver med. Men når man har mødt hinanden flere gange og så småt startet en flirt op, som Ingeniøren og jeg havde, så synes jeg, man skylder den anden den respekt ikke at holde hen med vage måske-svar og til sidst helt stoppe med at skrive tilbage. Selvom jeg godt vidste, at vi ikke ville blive kærester, syntes jeg, vi havde noget fint sammen, og det er ærgerligt han ødelægger det på den måde.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, det er ikke noget værre end mænd der ikke svarer! Afbud er bedre end tavshed.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ud! Uuuuuud med ham! Og død over vage mænd!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Ej hvor er det usselt af ham…enten har han en rigtig god undskyldning (tvivlsomt), ellers er det ud med ham og videre…du fortjener da bedre end det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Jeg er ikke helt urimelig. Godtager selvfølgelig en undskyldning om knoglebrud på samtlige fingre som umuliggjorde at skrive tilbage eller andet i den dur. Så er det helt fair. I sådan en situation vil jeg endda mene, at jeg heller ikke selv ville kunne overskue at svare 😉
      Ej, du har ret – ud med ham 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Kun tarvelige mænd svarer ikke tilbage!!! Det er det mindste man kan gøre – det er tydeligvis hans tab, og lur mig om ikke han fortryder bittert på et tidspunkt!!
    Du fortjener bedre <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Helt enig, han kunne i det mindste have svaret og meldt afbud. Haha, håber virkelig han fortryder en dag 😉
      Aww, tak <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    ej hvor det bare SKIDE typisk!! Har akkurat oplevet det samme – det der med vage svar, det kan man fandeme ikke bruge til en skid. Videre til den næste frøken kløe – det er jeg i hvert fald :-))

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Det værste er næsten, at jeg lod mig overtale gang på gang, selvom jeg havde en fornemmelse af, at jeg ikke burde. Simpelthen så irriterende! Man føler sig så dum bagefter.
      Men ja, videre! Der er ikke andet at gøre 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pilla

    Avs…. Håber du blandede lidt ekstra slik og husker at være lidt god ved dig selv

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Selvfølgelig gjorde jeg det – masser chokolade, du ved 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Blodigt gensyn