Gammel kærlighed

Scoretip

“Åhr. Sig det nu, Frøken Kløe! Fortæl mig det,” bad Vikaren i fredags. Jeg prøvede en ny taktik af, der lod til at fungere over al forventning: Afvisning. “Sig nu hvordan din type ser ud,” blev han ved. Så cheesy, tænkte jeg. Men fint nok. Nu spurgte han jo selv. “Lyshåret,” svarede jeg. Kiggede demonstrativt på Vikarens mørke lokker. Han vred sig. “Så sig din,” nikkede jeg, og Vikaren gav sig straks til at prise mig fra top til tå og forsikre mig om, at det skam var det eneste, han drømte om. Helt ærligt. Det var simpelthen for nemt. Som aftenen skred frem, blev han tydeligvis mere og mere frustreret over mit på samme tid indbydende smil og afvisende attitude. Morede mig stille over at se ham spærre øjnene op, når jeg snoede mig væk fra hans favntag, når jeg bad ham gå sin vej, og når jeg sagde nej, når jeg vidste, han håbede på ja. Det er det ældste trick i bogen. Og Vikaren hoppede i med begge ben.

Havde egentlig ikke planlagt at afvise ham på den måde. Da jeg først ankom til vores sædvanlige snuskede værtshus, var jeg uoplagt og presset. Der var snart deadline på mit projekt, men havde ladet mig overtale til en enkelt øl. Derefter ville jeg tage hjem og hengive mig fuldstændig til kedeligt arbejde på en fredag aften. Den vakse læser vil dog vide, at det der med kun at snuppe en hurtig øl aldrig helt lykkes for mig. Og pludselig var klokken blevet så mange, så jeg gav pokker i arbejde og bestilte endnu en omgang. Da mit gode humør så småt vendte tilbage, opdagede jeg, hvilken effekt den indelukkede, afvisende opførsel havde på Vikaren. Og så kan man jo ikke stoppe. Vel. Så det stod på resten af aftenen. Lige på nær et kort øjeblik. Det fineste længe:

Jeg stod i baren, han kom bagfra. Armene om mit liv. Han vendte mig om, trak mig ind til sig. “Giv slip,” sagde jeg, da hans knæ kilede sig ind mellem mine. Vikaren var stærk og holdt mig godt fast. Ikke fast nok til at jeg ikke havde mulighed for at trække mig væk, hvis jeg virkelig ville. Men der var en insisteren, en bestemthed over hans tag, og jeg lod mig på mest vidunderlig, modvillig vis hive over i en mørk krog. Vikaren satte sig. Trak mig med, så jeg sad overskrævs på ham. Han knugede mig så hårdt nu, og jeg aede ham forbavset over panden. Han gemte ansigtet mellem mine bryster, sukkede, lagde kinden mod mit hjerte. Hænderne farede rasende over min ryg, mine balder, mine lår. Hele tiden det her hårde, fortvivlede tag om mig. Vikaren lukkede øjnene og vendte ansigtet op mod mig. Sådan et blottet vikaransigt så tæt mod mit eget er svært at modstå. Jeg slikkede hans læbe og kyssede ham let. Der var slet, slet ingen tvivl om, at det var mig, der bestemte denne gang. Han tilbød sig stille. Jeg kunne tage, hvad jeg ville. Jukeboksen spillede et John Denver-medley. Og mens Fly Away skrattede i baggrunden, tænkte jeg, at det her slet ikke lignede min selvsikre, dominerende Vikar. Hans ansigt var skiftevis mod mit bryst, vendt op mod mig, mod brystet, vendt op. Øjnene stadig lukkede. Jeg tænkte, at jeg trøstede ham, og jeg kyssede ham i tindingen og holdte om ham. Vikarens krop var stærk og varm mod min. Jeg trykkede mig mod hans underliv, hans hænder fandt lynhurtigt mine balder og hjalp til. Vores læber let adskilte mod hinanden.

“Det ser fandeme lækkert ud!” grinede en hæs stemme et stykke væk. “Har du set de to?” spurgte den hæse sin midaldrende kammerat og jog en albue i siden af ham. Vikaren og jeg farede fra hinanden, som havde vi brændt os. “Nej, bliv endelig ved,” grinede de sjofelt og vinkede til os. De forstod slet ikke, hvilken magi de lige havde ødelagt. Vi kiggede på hinanden. Så trådte jeg væk fra Vikaren og satte mig tilbage til vores bord.

   

4 kommentarer

  • Karen

    Never ending vikar 😉 men lyder som ret perfekt aften ! Der er noget som at tage styringen fra type som vikaren.. Har selv en i mit, hvor samme situation er oplevet.. Og efter jeg ikke har tænkt på ham i måneder er han nu tilbage i mit hovede og vil jo egentlig gerne have mere…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Ahrmen, han er jo svær at sige helt nej til 😉 Vil nok altid have et blødt punkt for ham.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Auuuuuwwww 🌟

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gammel kærlighed