Manden På Gaden

Sex med Manden På Gaden

Det var en fredag aften. Jeg vidste, den var gal i samme øjeblik, Manden På Gaden trådte ind i min lejlighed. Med lange skridt og stadig med sko og jakke på gik han direkte ind i stuen og kiggede rundt. “Aha!” udbrød han, “du kan lide Nolde?” Han nikkede mod akvarellen over spisebordet. “Ja. Jeg er især glad for hans umalede billeder,” svarede jeg. Manden På Gaden kommenterede bare tørt, at Emil Nolde jo var nazist. Tak. Kender historien. Det var de allerførste ord mellem os nogensinde. Jeg kiggede spørgende ned på hans fødder, der i dette øjeblik stod plantet midt på mit gulvtæppe. “Nå ja,” mumlede han og gik ud til knagerækken i entreen. Skoene stillede han på dørmåtten.

Inde i stuen igen stod vi og kiggede lidt på hinanden. Han så ud, som jeg huskede ham. Havde en mørkeblå sweater på. “Såeh. Skal vi -,” begyndte jeg og ville have spurgt, om han ikke ville med ind i sengen med det samme, da han nervøst afbrød mig: “Jeg er altså vant til at snakke med folk inden. Du ved. Inden man gør mere.” Jeg havde forestillet mig, at vi straks ville kaste os i armene på hinanden. I min fantasi blev der jo aldrig sagt noget mellem os. “Åh,” gjorde mig umage for ikke at lyde skuffet, “du foretrækker at snakke først? Jamen. Ok. Det kan vi vel godt.” Slog med en håndbevægelse ud mod sofaen. Naturligvis, beroligede jeg mig selv, det giver god mening lige at skulle finde hinanden først. Manden På Gaden satte sig midt i sofaen, mens jeg holdt mig mere på kanten. Han spurgte ind til mit arbejde. Jeg fortalte og forklarede. “Man skulle ikke tro, at du har sådan et job,” sagde han, “du er mere en type, hvor man tænker, at du nok laver noget kreativt. Er kunstner eller sådan noget.” Jeg lo lidt. “Ja, det har jeg hørt før. Sådan plejer folk at sige. Men nu er det sådan her, det blev.” Så snakkede vi om hans job. Han nævnte i den forbindelse, at han havde datet enormt mange psykologistuderende. Jaså. Det stod meget hurtigt meget klart, at vi ikke havde noget som helst til fælles. Der var ingen ild. Ingenting. Den første halve time prøvede jeg alligevel optimistisk at skabe en glød, lidt røg, bare et eller andet mellem os, og jeg deltog lige så aktivt i samtalen som han. På et tidspunkt kom vi selvfølgelig også omkring hjemby som nærliggende emne. Vi kendte de samme mennesker. Især faldt snakken på én bestemt, min barndomsven, der døde ung, pludseligt. Jeg fortalte stille, at jeg havde været til begravelsen. Det havde Manden På Gaden ikke. “For det ville jo være det samme som at tage til globryllup. Man kommer kun for sladderens skyld,” forklarede han. Sagde, jeg syntes, det handlede om respekt. “I så fald havde man holdt sig væk,” han hævede stemmen. Jeg fik kort lyst til at give ham et hårdt puf, men nøjedes med at sige, at vi vist ikke var enige. Stemningen var underlig. “Dine ekskærester, de mænd, du har været sammen med – har de været høje?” spurgte han ud af det blå. Og med tanke på både Eksen og Sommermanden, som begge må siges at kunne gå for at være et par velvoksne mandfolk, svarede jeg, at ja, det har de som regel været. Manden På Gaden kiggede ned i gulvet. Han er på min højde.

“Ah,” han udpegede sig en bestemt bog i min reol. “Den har jeg også,” smilede han. Jeg havde glemt, at jeg har den. Sådan. Næsten. I hvert fald. Er det sidste levn fra Sommermanden, som jeg i efteråret ikke nænnede at smide ud. Dumt, tænkte jeg. For nu ville Manden På Gaden selvfølgelig til at diskutere temaer. Lavede hurtigt en mental note om at huske at få ryddet op i reolen, for der fandtes tydeligvis bøger, som ikke længere hørte til der. “Det er ikke min. Eller. Det er det. Men jeg har ikke læst den færdig,” prøvede jeg. Han ville vide hvorfor. Svarede undvigende noget med, at det havde der alligevel ikke været nogen grund til. Manden På Gaden fortsatte med at være meget interesseret i at vide, hvem der helt præcis havde foræret mig bogen. Men da det efter nogen tid gik op for ham, at han ikke ville få mere ud af mig desangående, kastede han i stedet opmærksomheden mod noget nips, jeg har stående. Som jeg har fået af Eksen. Det var sgu da utroligt. Og jeg tror, han må have opfanget den klang af smerte, der altid opstår, når jeg omtaler Eksen. For nu spurgte han venligt ind til ham, og jeg blev lullet ind i rarhed og kom til at sige for meget. Manden På Gaden lod en analyserende bemærkning falde, jeg fortrød i samme øjeblik den opståede fortrolighed mellem os. “Jeg gider ikke tale med dig om ham,” sagde jeg i en stram tone.

Jeg betragtede Manden På Gaden, mens han ufortrødent fortsatte sin ordstrøm om fuldstændigt ligegyldige emner, og jeg kunne mærke, hvordan jeg lige så stille blev tændt mere og mere af. Der var næsten gået en time. Havde en del besvær med at genspille min vante film. Hvordan var det nu, det var? I en trappeopgang? Det skal blive lyv, tænkte jeg. Nu var jeg trods alt kommet så langt. Da der blev en kort pause i Manden På Gadens tale, lagde jeg min hånd på hans og sagde: “Nåhmen. Måske vi skulle lave noget andet?” Men han kiggede på mig og så ud til at befinde sig i vildrede. Han sank, adamsæblet bevægede sig op og ned. Snublede nervøst over ordene, var tydeligvis ikke klar til at gå videre endnu. Herefter tog jeg mig selv i flere gange at forsvinde helt væk, mens han snakkede. Min hibiscus er begyndt at blomstre igen, tænkte jeg. Betragtede de lyserøde blade ovre i vindueskarmen. Manden På Gaden brummede monotont i baggrunden. Den har opført sig underligt længe, planten. Nærmest gået i dvale. “Du har svært ved at holde øjenkontakt,” bemærkede Manden På Gaden og ruskede let i mit knæ, rev mig ud af funderinger over, hvad jeg mon har gjort anderledes, siden hibiscussen blomstrer så fint igen. “Er du færdig med at snakke nu?” sukkede jeg. Det var ikke meningen, at det skulle lyde sådan. Det var det altså ikke. Han kiggede såret på mig. “Det er bare. Jeg troede ikke, vi skulle sidde sådan her,” undskyldte jeg. “Vi kan godt. Altså. Vi kan godt gøre det nu,” sagde han endelig.

Egentlig gik det første kys fint nok. Det var ikke et dårligt kys. Måske sådan et hvor man tænker, at der kunne være brug for lidt øvelse og lidt bedre kendskab til hinanden. Jeg foreslog hurtigt at rykke ind i rummet ved siden af. For nu skulle det altså være. Inde i soveværelset pressede han mig op mod klædeskabet. Et gammelt, vakkelvornt skrummel jeg fandt på Den Blå Avis engang. Kunne høre de på skabets top placerede urtepotter klirre. Han masede, fumlede ved mine lår. Fingrene prikkede hårdt og fór lynsnart henover mig. Han kyssede mig nogle gange på munden, men havde mest travlt med noget på min hals. Jeg er faktisk ikke helt klar over hvad. Og var det ikke sket før, var det i hvert fald her, jeg så småt indså, at hvad der dernæst skulle til at ske nok ikke ville komme til at gå helt som planlagt. Jeg stod og kiggede lidt op i loftet og vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle gøre, mens hans hænder stadig rasede rundt. Besluttede mig for at prøve at hjælpe ham lidt. Smækkede benet op om hans hofte. Greb om hans kinder og forsøgte at guide ham væk fra halsen. Til sidst smed jeg blusen. Han trak vejret i små stød. “Skal jeg lukke døren?” spurgte han. Hans stemme var blevet lys og luftig. Han læspede. “Det må du selv om. Ikke for min skyld. Men du må gerne tænde lyset, hvis du har lyst,” svarede jeg, for der var dunkelt i soveværelset. “Nej! Vi skal have det slukket,” Manden På Gaden lukkede døren ind til stuen, hvorfra lyset indtil da havde strømmet. Nu var der helt mørkt. Jeg kunne kun skelne ham som en endnu mørkere masse. Nu gør vi det altså, tænkte jeg – vi skal bare lige i gang. Tog resten af tøjet af. Væltede om i sengen. Jeg lå halvt under ham. Prøvede at vise ham, hvad der skulle gøres. Hvor han skulle røre mig, hvor der skulle aes, hvor der skulle kysses og hvor der skulle klemmes. Efter lidt tid begyndte jeg at opfatte hele hans asen og masen som havende noget desperat, febrilsk over sig. Stadig det gispende åndedræt. Det var de samme hurtige fingre. Jeg stoppede brat op. Lå og glippede lidt med øjnene og følte mig usikker. Mænd plejer jo at vide, hvad der skal ske. De skal sjældent hjælpes særligt meget. De ved jo, hvordan man gør. Men her var det som om, jeg viste ham alt for første gang. Og jeg fik pludselig den frygtelige tanke, at Manden På Gaden var jomfru.

Jeg tror, han troede, at jeg gerne ville slikkes. Men ak. Det er jo sjældent noget for mig. Man må sige, at det heller ikke hjalp spor, at det så absolut virkede som om, at Manden På Gaden kun bevægede hovedet ned mellem mine ben, fordi han havde en idé om, at han skulle. Med en meget tør tunge strejfede han først mine inderlår men mistede så vist alligevel modet, da han fik øje på herligheden, der blomstrede lige for næsen af ham. Tja. Den kan vel også være lidt uoverskuelig at gå til, hvis man aldrig rigtigt har prøvet det før. Hev ham op til mig igen. “Jeg skal have kondom på,” sagde han med sin nye, lyse stemme. Jeg ved godt, at nogle synes, at de få øjeblikkes kondomfumleri, der opstår under sex, er akavede og pinlige. Men jeg kan som regel godt lide dem. Især hvis det er en lækker, selvsikker mand, der skræver henover mig og stritter stolt med pikken, mens han kigger ned på mig og roligt ruller løs. Det ser så flot ud, synes jeg. Simpelthen eddermandigt. Men. Aldrig har jeg oplevet noget så pinefuldt, som da Manden På Gaden kastede sig fladt ned på ryggen og bare lå der, mens svirpende elastiksmæld og sagte banden genlød gennem mørket. Efter lidt tid på den måde spurgte jeg forsigtigt, om jeg skulle hjælpe. Han snerrede, at det skulle jeg i hvert fald ikke. Og jeg kunne høre, hvordan hans stemme rystede, hvordan gråden må have gjort ham tyk i halsen og presset smerteligt mod svælget. Jeg begyndte efterhånden at føle mig lige så ilde til mode, som jeg fornemmede, at Manden På Gaden var. “Måske kan du…” begyndte han anstrengt. “Tænde lyset?” jeg åndede lettet op over endelig at kunne gøre et eller andet, rakte hurtigt ud efter sengelampen. “NEJ! Men du kan… Prøv lige…” han rystede dinglende med pikken, “… At sutte.” Jeg opdagede, at han var blevet helt slap. Åh nej. Og jeg prøvede – det gjorde jeg virkelig, virkelig – at syne så rolig som muligt i håb om, at det kunne smitte bare en lille smule af på Manden På Gaden. Tog ham langsomt i munden og sagde “mmh!” og smilede op til ham, selvom jeg ikke er helt sikker på, at han kunne se mit ansigt i mørket. Heldigvis skulle der ikke meget mere end et par af de helt dybe ned i halsen til, før han var nogenlunde hård igen. Forsøgte sig endnu en gang med kondomet. “Nååå. Det vendte åbenbart forkert før,” mumlede han fjoget. Nu gled det på plads uden problemer. Åh, Gud, tænkte jeg. Og jeg kan godt sidde her i dag og læse, hvad jeg netop har skrevet, og undre mig over, hvorfor jeg ikke bare stoppede. Hvorfor jeg ikke bare bad ham holde inde og gav ham et kram i stedet, for det var måske egentlig mest, hvad vi begge havde brug for. Men det var som om, der var blevet trykket på en kontakt indeni mig. Var fuldstændig klar over, at tingene indtil videre ingenlunde kunne kaldes for vellykket. Kunne sagtens mærke, at Manden På Gaden nok hverken var erfaren eller særlig tryg ved situationen. Og måske ynkede jeg ham. Måske er jeg stadig ikke helt skarp på, hvad jeg helt præcis følte udover et voldsomt behov for bare at få det knald, jeg havde besluttet mig for. Koste hvad det ville.

Der findes flere forskellige måder at ride en mand på. Nu ved jeg ikke med jer, men jeg foretrækker tit, at han ligesom stemmer imod. Ikke ligger helt blød og slatten under mig. Der er nødt til at være noget at arbejde med. Han må gerne støde igen, vippe underlivet op mod mig, bare lige lidt, spænde maven. Sådan noget. Så man finder den bedste rytme sammen. Jeg havde sat mig overskrævs på Manden På Gaden, for jeg vidste, at det nok ikke ville være så god en ide, at lade ham føre an. Jeg har prøvet en ting eller to før, men aldrig at nogen krummer sig sammen under mig, som han gjorde. Nærmest forsøgte at trække sig væk. Jeg lagde håndfladen mod hans bryst for at holde ham tilbage, men han røg straks fremover igen som en anden fjeder. Tog hans hænder, fortalte, han skulle presse mig ned over sig. Forsøgte dernæst med småværkende lår til følge at holde mig hævet, sidde mere stille på ham, så han kunne kneppe opad, hvis det var det, han foretrak. Men. Lige meget hjalp det. Måske det er bedre i en anden stilling?, tænkte jeg. Hans hoved mod mit bryst, mens jeg baksede. Nej. Hele tiden det her desperate knepperi, som havde antydningen af noget vredt eller fortvivlet over sig. Han formåede ikke at holde rytmen på et eneste tidspunkt, og jeg vidste ikke længere, hvad jeg skulle gøre for at vise ham den. Han snøftede og stønnede, hans lyde lød som et barns. Skubbede ham væk, sagde: “Nu gør vi det bagfra.” Men han hev og sled i min hofter i stedet for at støde. “Kan du lide at få tissemand?” læspede han bag mig. Jeg kan ikke fordrage det ord. Så. Jeg lukkede øjnene og tænkte på Løven. Og det endte næsten med at kunne fungere en smule for mig sådan. Indtil Manden På Gaden tabte rejsningen igen. Han lagde sig straks på ryggen og bad mig sutte. “Men. Altså. Med kondom på?” spurgte jeg. “Ja, ja. Gør det nu bare,” tiggede han. En skarp, nærmest bitter smag af gummi blandet med min egen let syrlige. Han var hurtigt klar igen. I et sidste forsøg satte jeg mig atter overskrævs på ham. Det foregik nøjagtig som før. Mærkede dog denne gang noget anderledes. Kiggede ned. Jeg ved ikke, hvor længe kondomet havde været af – men jeg kunne se snippen af det titte frem ved siden af hans pik, som stadig var oppe i mig. “Stop. Det går ikke,” sagde jeg og ville trække mig væk. “Nej, nej, nej. Du skal blive ved,” insisterede han på sin lyse, luftige måde. “Hallo. Se nu lige,” svarede jeg irriteret. “Det var ikke mig,” læspede han hurtigt, da han opdagede, hvad jeg mente, “det er dig. Det er den måde, du sad på.” “Det er jo ikke nogens skyld,” sagde jeg. Prøvede at hive kondomet ud, men min kusse virkede til at have skabt et slags vakuum, så det lod sig ikke sådan lige gøre. Man måtte hive godt til. Manden På Gaden gik på toilettet. “Hvad så nu?” spurgte han, da han kom tilbage. “Jeg synes, vi skal stoppe,” jeg strakte mig. “Det var ledt sagt,” hviskede han. “Jamen, vi skal jo for fanden da stoppe på et eller andet tidspunkt,” lykkedes efterhånden ikke så godt med at skjule irritationen længere. Han ville vist gerne have en eller anden form for efterspil, for han lagde sig ved siden af mig og kiggede mig dybt i øjnene. Mit blik flakkede først mellem øjenkontakt og væggens hvide, noprede tapet. Endte til sidst med at finde ro et sted mellem kommode og natbord, og jeg lå og gloede tænksomt, mens Manden På Gaden snakkede. Han tog min hånd og lagde den på sit bryst. Jeg lod den ligge der i et par minutter, før jeg fjernede den igen. “Men du kom da. Gjorde du ikke?” spurgte han. Hans stemme var blevet normal igen. Da kiggede jeg direkte på ham. “Nej,” sagde jeg bare. “Skal jeg blive og sove?” var hans næste spørgsmål, hvortil jeg ret bestemt afslog. “Du er så stille nu,” sagde han. “Jeg er træt,” svarede jeg kort og brød mig ikke længere om mig selv. “Du har meget triste øjne,” var noget af det sidste han fik sagt, inden jeg bad ham gå.

Jeg vidste godt, at Manden På Gaden nok forventede at høre fra mig. Vidste, at han måske gerne ville ses igen. Men næste dag orkede jeg ikke at skrive til ham. Bestemte, jeg skulle have det hele lidt på afstand først. Bare. Puste ud. Det havde ikke været en specielt rar oplevelse at være sammen med ham. Jeg havde fået det, som jeg ville, men havde det været det værd? Brugte lang tid på at spekulere. Købte en fortrydelsespille. Aner ikke, om man kan blive gravid af præsperm, men jeg havde under ingen omstændigheder tænkt mig at tage chancen. Spiste sen frokost med en veninde. Trissede lidt rundt. Gik i fitness. Henad aftenstid skrev han pludselig til mig. At det havde været hyggeligt. At han ville vide, hvad jeg tænkte om det hele. “Jeg tænker ikke, vi skal ses igen,” svarede jeg. Det ville han gerne have en forklaring på. “Jeg synes bare ikke, den rette kemi var der,” forsøgte mig med en klassiker, vurderede, at det måtte være det mest skånsomme svar. Og det var jo egentlig heller ikke usandt. Til gengæld virkede det som en rød klud på Manden På Gaden. Jeg tror, han havde regnet med mit svar. Tror, han havde planlagt sit modtræk, skrevet det ned på forhånd. For nu tikkede den ene alenlange besked ind efter den anden i så vanvittig fart, at jeg knap kunne nå at svare i mellem. Anklagede mig for at være uærlig, dobbeltmoralsk, vise svage karaktertræk. Hvorfor havde jeg ikke bare sagt forrige aften, at jeg ikke ville ses igen? Hvorfor havde jeg ikke skrevet til ham tidligere? Og så: “Men på den anden side set kan jeg også godt se, at du har ret. Vi har intet til fælles. Jeg, der er utroligt snakkende og dyb, fik ingenting tilbage af dig. Det eneste du gik op i var at kneppe. Du gad ikke engang prøve at komme ind på livet af mig. Du virker som en enormt overfladisk person, som ikke kan finde ud af at knytte dybere til andre mennesker. Jeg må sige, at jeg aldrig i mit liv har haft sådan en oplevelse med en kvinde før – og jeg har ellers været sammen med en del. Utroligt følelseskoldt.” Den besked fik mig til at fnyse, sprutte vantro af grin. Altså. Seriøst? Hans indbildskhed indtog nye højder. Nåede at svare, at han var langt ude, før han spydigt begyndte at kommentere på en af de hemmeligheder, jeg i et svagt øjeblik havde betroet ham. Nu var det min tur til at blive tirret og som en arrig tyr galoperede jeg tungt mod ham, svarede nedladende, men han drejede dansende af, jog sit spyd i siden på mig. “Du ville ikke røres ved og kunne ikke kigge mig i øjnene. Du er iskold. Søg hjælp,” sluttede han af, før han blokerede mig og dermed fratog mig muligheden for at tage til genmæle.

Mange dage efter vedblev jeg stædigt at gentage overfor mig selv, hvor revnende ligeglad jeg var. Men kunne alligevel ikke lade være med hele tiden at tænke på min aften med Manden På Gaden og den efterfølgende beskedudveksling. Det er ikke første gang, jeg er blevet kaldt iskold. Vikaren brugte for eksempel samme beskrivelse. Dengang tog jeg mig ikke synderligt af det. Sidenhen er det igen blevet nævnt overfor mig. Og nu dette. Jeg har tænkt meget over, om min tilgang til mænd og sex er helt forkert. Som oftest gør jeg klart, hvad jeg har tænkt mig at få ud af et bekendtskab, før man indlader sig på mere. Nogle gange er det et knald. Andre gange noget andet. Jeg bryder mig ikke om løgne, men ejer trods alt pli og er heller ikke ærlig for enhver pris. Føler godt, man kan omgå sandheden lidt uden at forstille sig. Manden På Gaden blev ved med at fremhæve hvor uærlig, han syntes, jeg havde opført mig. Det provokerede mig grænseløst. Måske blandt andet fordi jeg godt vidste, han havde fat i noget. Ja, jeg havde fortalt ham, at jeg kun var interesseret i sex. Men jeg havde samtidig også lukket øjnene, når han hentydede, at han i virkeligheden lod til at ville have mere af mig. Når han ville vide, hvordan jeg er som kæreste, eller hvad jeg kunne tænke mig at lave sammen med ham udover det sjove i sengen. Og jeg kan godt se, at mine hemmelighedsbetroelser muligvis signalerede andet og mere. Det var tankeløst gjort af mig. I mere end en forstand. Men havde han ikke også undgået at tage mine ord for gode varer, når jeg i så direkte vendinger fortalte, at det ikke var med ham, jeg var interesseret i sådan noget med? Så. Uærlig? Overfor hvem af os? Jeg har ingen konklusion.

   

20 kommentarer

  • S

    Kære frøken Kløe. Jeg ville bare sige tusind tak for en fantastisk blog, som jeg først lige har opdaget. Den vækker så mange minder hos mig som singlekvinde i Aalborg med alt hvad der deraf følger af mere eller mere vellykkede flirter og sex. Du skriver fantastisk, og jeg kan levende sætte mig ind i alle dine oplevelser, og jeg både griner og får ondt i maven af dine beretninger. Tusind tak for at lade mig leve lidt som single igen gennem dig 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Åhr, og tusind tak til dig for at tage dig tid til at skrive så dejlig en kommentar til mig <3 Det gør mig SÅ glad at læse!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Nej nej nej, det lyder altså bare som en situation man helst ville have undgået! Puha!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • W

    Åh Gud! Jeg fik flashback til et næsten lignende pinagtigt knald jeg havde i efteråret. Detaljerne er nærmest ens! Argh! Jeg havde ellers ret meget fortrængt det. Så tak for det, haha. Ej. Jeg fik også dårlig smag i munden efter jeg droppede ham efter en mystisk og irritabel (fra min side) omgang sex. Iskold. Jeg havde på samme led lukket øjnene overfor kæreste-rammerne daten var sat i, udvekslingen af de personlige historier. Hans oprigtige interesse i mig. Er det bare mig der er kynisk, tænkte jeg. Men nej. Hvorfor har man ikke lov til at knalde som man gerne vil? Måske er det ikke det sundeste for en, måske man bare burde købe en dildo i stedet for. Men altså. De her ting sker. Jeg synes ikke du skal slå dig selv oven i hovedet med det. På et tidspunkt kan du måske endda grine af det. Jeg er selv ved at være der. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Haha, åh nej, måske det har været den samme mand vi begge har haft gang i! 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Du er bestemt ikke iskold – bare målbevidst (nok også derfor, at du fortsatte…. for hold da op et knald! Jeg har næsten ondt af dig haha). Hvis du spørger mig, skal du være stolt af, at du kan have forhold, hvor sex bare r sex. Det er jo bare en måde at være sammen med et andet menneske på – det behøver jo ikke have den store, dybe betydning 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg tænker også, der er tale om afsindigt dårlig kemi mellem to mennesker. Men det er bare så drønærgerligt, at hans sårede stolthed reagerer ved at angribe, hvad han har opfattet af let skrøbelige sider hos dig. Klassisk træk hos nogle mænd, desværre, men selvom det kommer fra en mand, man i virkeligheden ikke bryder sig særlig meget om, så gør det ondt alligevel.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Ja, jeg er også træt af, det var sådan, det skulle gå. Og selvom det var de skøreste beskeder, jeg længe har læst, så sved de altså alligevel :s

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Wauw, jeg synes godt nok, det er ham der viser svage karaktertræk – når han skyder dig sådan ned for at skjule sin egen sårbarhed. Og at du gør dig disse refleksioner viser jo, at du slet ikke er iskold. Og du har da om noget været ærlig. Jeg misunder dig din tilgang til, hvad sex også kan være. KRAM.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Enig! Man kan ikke lade være med at sidde tilbage med en fornemmelse af, at det måske i virkeligheden forholdte sig lige omvendt med mange af de ting, han skrev i sine beskeder den dag.
      Kram tilbage til dig 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Åååh det var godt en skør beretning, nogen gange er det rart at læse at man ikke er den eneste der oplever mærkelige ting.
    Jeg fik engang en albue på næsen under sex og fik næseblod men han var så usikker at jeg ikke rigtig kunne få mig selv til at stoppe ham, for ikke at gøre ham ked af det 😉
    Når det er sagt synes jeg absolut ikke du er kold eller for direkte, jeg har lidt en tendens til at pakke tingene for meget ind og så forstår de det ikke men vil enten “vente på du er klar” eller bliver ved med at prøve at overtale dig. Når du ikke kender ham bedre synes jeg det her var en helt fair afslutning.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Haha, åh nej, det lyder altså heller ikke særlig fedt! 😉
      Det er jeg glad for at høre, at du ikke synes. Jeg har ofte prøvet, at mænd faktisk synes, jeg kan være FOR direkte og vist gerne vil have, at jeg fx var lidt mere kostbar eller måske pakkede tingene lidt mere ind nogle gange. Men det kommer nu nok ikke til at ske lige med det første 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Puha. Det lyder som et dårligt match all around. Han virker ikke til at have været ubehagelig – mere bare uerfaren og slet slet ikke din type. Din måde at gå til casual sex (i mangel på bedre ord) har nok overrasket ham. Og hvis man sammenkoger ting som manglende øjenkontakt, “er du færdig med at snakke”, skal-vi-snart-igang-viben og den knappe fysiske kontakt bagefter, kan jeg måske godt sætte mig ind i, at han tolker det som koldt. Og havde svært ved at præstere. På den anden side var det aftalen, og jeg kan VIRKELIG godt forstå, at du tændte helt af på den omgang sex, det lyder forfærdeligt. Specielt den del af akten hvor du red ham, shit altså. Han føler sig ramt på sin mandighed, og derfor reagerer han så barnligt og personligt. Og udfra din beskrivelse har han nok heller ikke været sammen med “en del” kvinder 🙂 Håber ikke du lader dig tynge for meget af den øv-oplevelse. Jeg tror, vi allesammen har prøvet at sidde med fortrydelse i kroppen, når sex ikke gik som planlagt. Der er man nødt til at være blid mod sig selv og trække på skuldrene. Folk der betragter sig selv som “dybe” er jo i øvrigt vanvittig irriterende!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Det kan jeg også sagtens sætte mig ind i. Absolut. Desuden følte jeg mig vitterligt også ret kølig – men det var jo i bund og grund nok fordi, han slet ikke var min type, som du også siger.
      Jeg giver dig helt ret i din mini-analyse af Manden På Gaden 😀 Og hans beskeder var så overdrevne og selvhøjtidelige, så de jo i virkeligheden gav det stik modsatte indtryk af, hvad han ellers forsøgte at sige. Nej, for mænd der har brug for at fortælle hvor mange damer, de har været sammen med, har jo sjældent været sammen med så mange alligevel, når sandheden skal frem 😉

      Jeg havde lige et lille stykke tid med øv-følelse og fuldstændig forsvundet kløe – men jeg er stærkt tilbage igen nu!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • natasa

    Jeg fik helt ondt i maven af at læse det her. Jeg har også fået smidt lidt af hvert i hovedet hvis jeg ikke har været interesseret alligevel. Øver mig stadig på ikke at tage det for meget til mig. Man skal have lov til at ombestemme sig især hvis man har spillet med åbne kort. Selvom jeg ikke selv var til stede, synes jeg ikke han har ret til at fortælle dig sådanne ting, sikke en røv. Og gudskelov for du ikke skal spilde mere af din søde kløe på ham!

    KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Jeg synes også, det var fejt af ham. Og selvom jeg sagtens kan se det fuldstændigt latterlige i hans rasende beskeder, så ramte han jo alligevel noget, når han blev så personlig. Ok, jeg sårede ham åbenbart, det var ikke min mening. Men det andet der er altså heller ikke fair, synes jeg :s

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Puha en omgang!

    Dårlig kemi? Ja! Det lyder sådan!

    Iskold? Er det ikke bare fordi det er nemmere for ham at sige end at skulle erkende, at du bare ikke er interesseret i ham?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Tjo, det tænker jeg… I hans første beskeder dagen efter (da jeg endnu ikke havde skrevet, at jeg ikke ville ses igen) virkede han både glad og fortsat interesseret, så SÅ slemt havde det vist alligevel ikke været, forestiller jeg mig. Men jeg vil dog også sige, at jeg følte mig kold den aften. Ikke iskold men i hvert fald ret kølig i det. Så lidt ret vil jeg give ham 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Manden På Gaden