Samtale

Sex med Vikaren

Der er en grund til at jeg sjældnere end sjældent går med mænd hjem, når jeg har været i byen: Har jeg drukket for meget, kan jeg ikke huske noget dagen efter, og så er jeg hvad kløen angår egentlig lige vidt. Desuden er fuldemandssex ikke noget jeg generelt går rundt og sukker efter. Men. Mine damer. Ikke desto mindre var det lige præcis hvad der skete fredag nat. Jeg skal i det følgende gøre et ihærdigt forsøg på så godt som muligt at gengive de brudstykker og glimt, der siden i går har kværnet rundt i min grødtunge hjerne.

Mødet over fyraftensøllene havde stået med blå kuglepen i min kalender i lang tid. De sad der alle sammen, da jeg trådte ind på vores sædvanlige værtshus. Satte mig overfor Spurven. Vi havde ikke set hinanden i lang tid, han stirrede stjålent på mig. Var stadig ret fornærmet over at han havde sladret til Vikaren om os, så jeg ignorerede ham grundigt. Snakken gik lystigt. Alt var som det plejer. Efter et par timer tog vi hjem til en af kollegerne, vi købte ind til irish coffee på vejen.

Efterhånden som promillerne steg, glemte jeg at være sur på Spurven. Stod med ham og Vikaren ude på altanen. En mindre regn af komplimenter begyndte at falde ned over mig, jeg spandt smigret og blinkede på skift til begge mænd, fornemmede konkurrencen mellem dem. Det var helt tosset af Spurven – han har en kæreste, han havde jo allerede tabt på forhånd. Desuden var jeg i et humør, hvor ingen kunne konkurrere med Vikaren. Jeg var fuldstændig stålsat på at få ham denne gang. Spurven måtte se sig slået og gik indenfor. Vikaren trak mig ind til sig. “Du dufter altid af den samme parfume. Det kan jeg virkelig godt lide,” mumlede han. Hans hoved hvilede mod mit kraveben, næsen mod min hals. Jeg blev helt rørt over, at han sagde sådan. Kunne høre, han mente det. Han fortalte, at han havde bestemt sig for at finde en kæreste. Piben havde ordentligt fået en anden lyd siden sidst. Det overraskede mig meget. “Det er tid,” forklarede han bare med et skuldertræk. Mit bryst var pludselig ved at sprænges af ømhed. Hans hænder strøg ned ad min ryg, fandt det følsomme sted hvor lår bliver til balle. Det vækkede kløen med det samme. “Er du forelsket i Spurven?” spurgte han. Jeg grinede. “Hvem vil du helst have?” blev han ved. Kiggede ham længe i øjnene. “Jeg vil have dig,” sagde jeg til sidst.

Vi gik hånd i hånd hjem til hans lejlighed. Han viste mig rundt. En rigtig mandehybel. Rodet. Jeg blev i stuen, mens han gik på toilettet. Gættede på, at han hurtigt vaskede sig, jeg kunne høre vandet plaske i håndvasken. Da han kom tilbage smagte han friskt af tandpasta. Vi tumlede om i sofaen. Han smøg hurtigt mine jeans ned om anklerne på mig, jeg nåede at få hans halvvejs af. Hørte støj i entreen. Pludselig kom Vikarens roommate væltende i en mørkeblå, lårkort slåbrok. “Ups, undskyld, ” udbrød han grinende. Vi fløj op af sofaen, jeg famlede efter et tæppe at tage om mig. Gutten bad om en cigaret. Jamen, sikke en fucking god idé, Roommate! Vi endte alle tre med at sidde akavet grinende og røg i vindueskarmen. Så snart slåbrokken var tøffet ind i seng igen, skoddede vi vores smøger og kastede os over hinanden. Jeg foreslog at gå ind på Vikarens værelse denne gang, han trak mig hurtigt efter sig. En trekvartseng var stuvet ind i et kosteskabslignende rum. En nøgen pære dinglede fra loftet. Vikaren slukkede lyset, der var bælgmørkt. Jeg foretrækker egentlig at knalde med tændt lys, men taget min efterhånden ret sørgelige tilstand i betragtning var jeg fint tilfreds. At jeg var havnet i sengen hos en erfaren skørtejæger mærkede jeg hurtigt, det var lykkedes ham at åbne min bh uden jeg opdagede det. “Åh, jeg har sådan glædet mig til din røv,” stønnede Vikaren og smed mig om på maven. Aldrig har min bagdel fået så megen opmærksomhed, han var helt vild. Han fik fat i mit hoved, pressede mig ned. Det er så hamrende ucharmerende. Jeg skal nok give blowjob – jeg vil faktisk rigtig gerne give blowjob – men jeg vil selv bestemme. Ik’. Desuden var der et problem Vikaren ikke havde tænkt på: Min spytproduktion var på daværende tidspunkt lig nul og min mund var knastør. Prøvede at vinde tid ved at spille den lidt af på ham, mens jeg af al kraft forsøgte at mane bare en smule spyt frem. Forgæves. Hvis der er noget jeg er stolt af, så er det mine blowjobs. Jeg er god. Jeg er rigtig god. Bare ikke når jeg er fuld. Tydeligvis. Udover en mund som sandpapir, havde jeg mere end almindelig svært ved at navigere udenom tænderne, der syntes at komme i vejen hele tiden. Kort efter droppede jeg det, væltede om på siden. Vi dry humpede. Og stod nu over for en større udfordring end tørre blowjobs: Vikaren mistede konstant rejsningen og blev aldrig helt hård. Vi begyndte at skændes om prævention. Jeg ved simpelthen ikke hvorfor, for det virkede ret utænkeligt, at Vikaren skulle kunne gennemføre noget som helst, der mindede om et samleje. Han nægtede at bruge kondom. Påstod, at det ville være fuldstændig umuligt for ham. Men han skulle nok købe en pille til mig næste dag. Jeg blev sur. “Du er simpelthen en kæmpe idiot,” hvæsede jeg. “Så gør vi sådan her i stedet for,” sagde han og begyndte at onanere. Jeg var så frustreret, så jeg næsten ikke kunne være i mig selv. Jeg husker ikke hvordan det kom dertil, men jeg ved, at jeg til sidst tænkte, at det fandeme ikke kunne passe, at jeg endelig havde fået Vikaren med i seng, og så kunne vi ikke knalde. Endte med at sætte mig overskrævs på ham.

Jeg havde forestillet mig, at det ville være en forløsning uden lige endelig, endelig at mærke ham indeni mig. Men den følelse jeg husker mindede mest af alt om ligegyldighed. Til gengæld var han overraskende kærlig. Ikke at det gjorde ham meget bedre af den grund – der har tydeligvis aldrig været nogen kvinde, der har forklaret ham, hvordan tingene fungerer dernede. Jeg måtte stoppe ham, tage hans hånd og vise ham præcis hvor det sjove foregår. Han fattede hurtigt at holde det jævne, monotone tempo, jeg kan lide, og jeg krøllede mig sammen i spasmer, mens han hviskede mig i øret. Bagefter kom jeg på den geniale idé at deepthroate ham, hvilket fremprovokerede nok slim til, at jeg endelig kunne give ham et anstændigt blowjob. “Åh skat, jeg kommer snart,” gispede han. Og så. Ingenting. Han sagde ingenting. Ikke en eneste lyd, ikke et suk. I det begsorte mørke kunne jeg ikke se ham, og så vidt jeg kunne mærke, fortrak han end ikke en muskel. Havde det ikke været for en karakterisktisk smag, der langsomt bredte sig i min mund, ville jeg ikke have anet, at han var kommet. Selv spermen løb bare lige så stille fra ham.

Vi var begge utilfredse. “Det kan jeg gøre bedre, Frøken Kløe,” sagde han. Vi lå side om side, kiggede op i loftets mørke. “Det kan jeg også, Vikar,” nikkede jeg. “Men du er stadig et godt knald,” sagde han. “Tak,” svarede jeg. “Og du sutter stadig godt pik,” sagde Vikaren. “Tak,” gentog jeg. “Jeg ringer til dig, så finder vi ud af noget, når vi er ædru. Jeg vil rigtig gerne se dig igen,” lovede han. Jeg følte en omsorg for Vikaren, som jeg ikke før havde oplevet. Aede ham på kinden, strøg ham over brystet. Kort efter blev han tung og stille, han var ved at falde i søvn. Det var tid til at gå hjem. Men han lagde armen om mig og bad mig blive. Jeg skubbede ham forsigtigt væk. “Du er iskold. Så kom du virkelig kun for at kneppe,” sagde han. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle tolke tonen i hans stemme. Forundring? “Øh. Ja. Det sagde jeg jo,” jeg rodede rundt i mørket efter mine trusser, spekulerede over, om jeg ikke godt nok havde fået forklaret ham om mandereglerne. Jeg kyssede ham på hans slappe mund. Han sov, da jeg lukkede døren bag mig.

I går var jeg iklædt mit blødeste tøj. Min dag gik liggende på sofaen med iskold cola inden for overskuelig rækkevidde. Da jeg om natten havde lagt i Vikarens favn, sagde han, at han ville komme forbi lørdag aften. Jeg har selvfølgelig stadig ikke hørt fra ham. Har helt afsindig lyst til at skrive til ham.

   

20 kommentarer

  • Marie

    Hvilken parfume bruger du?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gud! Sikke en nar! Lad være med at skrive. Måske er det dét han håber på.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Ja! Jeg har stadig ikke skrevet og kommer heller ikke til det 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirsten W

    Man skal aldrig gå tilbage til en fuser…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirsten W

    Ærlig talt så tror jeg du har trukket en nitte. De der mænd der har så travlt med at trække ting i langdrag og være mystiske og svære at få ned på lagenet, er typisk dem det har en frygtelig masse problemer og issues i sengen som de skal dække over. Det gør de så ved at lave lige den slags julelege som Vikaren har leget med dig.
    Du har nok også haft så enormt store forventninger om fantastisk sex at det næsten kun kunne blive en skuffelse. Måske. Eller også er han bare elendig i sengen.
    Du har forståeligt nok været helt vild for at score ham – been there, done that.
    Gå aldrig tilbage til en fuser….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Det tror jeg også, jeg har. Jeg har drømt om at knalde Vikaren i så lang tid nu, så jeg er ret sikker på, at mine forventninger har været en anelse for store. Dog havde jeg lidt en idé om hans evner – fik jo en forsmag i sommer, og det var ikke rigtig noget at prale af. Men at vi begge var sejlende beruset i fredags gjorde nok heller ikke det hele bedre 😉 Men nu har jeg da endelig fået prøvet ham.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Hold da kæft en idiot!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Skriiiiiiivvvv!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hvor ærgeligt et udfald på første gang med Vikaren.
    Jeg håber han tager sig sammen og gør noget ved alle de løfter om at kontakte dig.

    Men altså…. jeg synes simpelthen det er så usexet, når man bliver nødt til at diskutere hvorvidt der skal anvendes kondom. Der må han altså lige oppe sig lidt…!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Ja, super ærgerligt :s Regner på ingen måde med at han kontakter mig, det skulle komme meget bag på mig. Men jeg troede faktisk lidt, at han mente det denne gang, da han sagde, at han ville ringe. Sådan virkede det i hvert fald. Men der tog han lige røven på mig. Igen.
      Det er vildt usexet, han burde virkelig tage sig sammen!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Uforløsende sex – der findes næsten ikke noget værre! Men FUCK et røvhul ang. præventionen!
    Jeg er ikke fan af den Vikar!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Nej PRÆCIS, det er SÅ træls! Han er et kæmpe røvhul, men det vidste jeg jo godt på forhånd.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Det har du selvfølgelig ret i. Men man kan sgu alligevel blive overrasket over, hvor meget røvhul der trods alt kan være i ét menneske – men det er måske problemet – han er ikke helt menneskelig nok

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Det er åndssvagt. Han bliver ved med at overraske mig og i glimt vise søde, bløde, rare sider – og sekundet efter vender han på en tallerken og bliver en idiot igen. Ved ikke lige hvad der sker oveni knolden på ham. Men det er da altid noget, at jeg vidste hvad jeg gik ind til 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    Shit et indlæg at slutte singlesøndag/valentinsdag af med.
    Held og lykke med Vikaren

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Samtale