Om ikke at få sagt farvel

Sommermandens genmæle

Jeg ved godt, at det, der udkommer herinde, kun viser min side af en sag. Det hele kan muligvis blive en smule ensporet og unuanceret, når historierne kun bliver fortalt fra mit synspunkt. Nuvel. Det er min blog, mine følelser og oplevelser. Men jeg kan sagtens se, hvordan nogen måske ikke ville kunne genkende sig selv i mine beskrivelser, fordi nogen har oplevet tingene på en anden måde. Nogen kunne måske endda få lyst til at tage til genmæle. Nogen kunne finde på at sætte sig ned og skrive en mail til mig. Eller til jer. Til bloggen. Og måske også lidt til sig selv.

Så. Ork. Damer. Det begynder altså at være riiimelig svært at forblive standhaftig i beslutningen om ikke at ville se Sommermanden igen. Især når jeg midt i frokostpausen i går modtog følgende:

Ja, den er god nok. Det er mig, Sommermanden. Jer som har fulgt med her på bloggen ved jo, at Frk. K har fortalt mig om bloggen. Og selvom jeg ved at jeg nok ikke burde læse med, så er det forbandet svært at lade være. Og den her sidste gang om ”Sommermanden” var skøn og helt forfærdelig at læse. Jeg sidder nu, mens jeg skriver det her, med tårer i øjnene. 

For at kunne sige noget meningsfyldt om det her, må jeg gå tilbage til begyndelsen. I februar måned fik jeg tilbudt mit ultimative drømmejob. Jeg flytter til den anden side af jordkloden og skal være væk i 4-5-6 år. Det er en chance jeg ikke vil få igen, og jeg har boblet af glæde og stolthed hele foråret og sommeren, over at det faktisk er mig, der i næste uge rejser af sted på en one-way ticket. Så da jeg meldte mig ind på Tinder i april var jeg glad og fuld af livslyst. Jeg tænkte, ”jeg har da ikke lyst til at sætte mit kærlighedsliv i stå bare fordi jeg forlader landet. Og hvis jeg bare spiller med åbne kort, så kan alle de skønne tinderdamer jo bare sige nej tak…” Min enorme naivitet står til trone på den her blog. Da jeg mødte Frk. K første gang var hun heller ikke sen til at fortælle hvordan hun spiser mænd til morgenmad. Hvordan hun var i gang med at realisere sig selv og sin seksualitet som var vågnet efter et langt forhold. Hun virkede selvsikker. Hun virkede spændende. Hun virkede farlig. 

I udgangspunktet passede vores ønsker jo til hinandens. Jeg ville gerne have en skøn, og sjov og uforpligtende sommer. Frk. K gav i hvert fald udtryk for, at det sidste i verden hun ønskede sig var en kæreste. Nej, hun ville have den ultimative frihed. Hun ville sige ”ja” til alle tilbud verden gav hende, også selvom det gav lidt knubs undervejs. Okay. Let’s do this… 

Fra allerførste fløjt har Frk. K og mig, haft en særlig forbindelse. Vi har talt fantastisk godt sammen. Der har været en helt særlig type ærlighed imellem os, som jeg aldrig har oplevet før. Måske var det, det faktum at jeg rejser, der gjorde det. Hvorfor holde noget tilbage? Vi vidste begge at der var en udløbsdato. På min og Frk. K’s tredje date fortalte jeg ting, som jeg aldrig har fortalt til andre. Og Frk. K fortalte om bloggen. Det var virkelig grænseoverskridende at læse om sig selv og ens kejtethed på dates, og ens seksuelle formåen, og ens tendens til at svede lidt rigeligt, når der rigtig skal knaldes etc. Altså sådan virkelig mærkeligt. Det er klart, at der er ingen af jer, der læser det her, der ville vide det var mig, hvis I mødte mig på gaden. Men jeg ved det er mig. Jeg ved at det er min og Frk. K’s fantastiske og frustrerende sommer I alle sammen læser om. Mine og hendes tanker, følelser, replikker, seksuelle tilbøjeligheder og alt det andet. Men kun som de ses af Frk. K. Det er meget specielt. Og meget lærerigt. 

Måske er det den ærlighed, der har været imellem os, der har ført til at vi har haft det mest fantastiske sex man kan forestille sig. Jeg har aldrig og forventer aldrig igen, at finde noget så vidunderligt. Vi har fra første sekund kunnet mærke hinanden, vi har forstået hinanden, accepteret hinanden. Det har været fuld af glødende lidenskab, legesyge, vildskab, lyst til at gøre det godt for den anden. En umættelig lyst til hinanden. Til at være tæt forbundet. Til at vise hinanden det. Det blik Frk. K har i øjnene, når hun har lyst til mig, er det mest vidunderlige og mest tiltrækkende, jeg nogensinde har set. Jeg har flere gange sagt til Frk. K at det er hendes udstråling, der gør det for mig. Der er ingen tvivl om at Frk. K er smuk. Helt utroligt smuk. Men det er den måde hun fylder et rum på, som rammer mig. Den måde hendes boblende personlighed viser sig på. Den måde hendes smittende livsglæde og engagement og nysgerrighed farver verden. I får et glimt af det i hendes smittende sprog her på bloggen. (Hun er så mega talentfuld! Jeg har sagt, at hun bør udgives og læses af alle i verden 🙂) Jeg ser det i fuld flor hver gang jeg er sammen med hende. Hun er enestående. 

Men, det har heller ikke været helt nemt at være Frk. K’s sommermand. Lige fra allerførste gang jeg havde været på date med hende, har jeg haft lidt svært ved helt at greje hende. Det skrev jeg også til hende efter vores allerførste date. ”Jeg har svært ved at regne dig ud”, skrev jeg. Det blev Frk. K meget overrasket over. Men det er sgu stadigvæk lidt rigtigt. 

Det var svært for mig at læse om fingreknepperier i baggården med eks-kollegaen, fordi Frk. K eftersigende længtes efter mig. Det var decideret forfærdeligt at læse Melt-down-indlægget med stoffer på en tirsdag og, hvad der kun kan betegnes som, voldtægtssex. Det gjorde mig så ked af det, at Frk. K følte behov for at gøre det. Det var bestemt hendes ret, og jeg havde ikke ret til at blive vred. Men forhelvede det gjorde ondt. 

Når jeg tænker tilbage på vores mange og dybe samtaler i løbet af foråret og sommeren, så bliver det tydeligt, at Frk. K, har forsøgt at undertrykke de følelser, hun var bange for skulle opstå for mig. Det gjorde hun i baggården, det gjorde hun i Melt-down episoden, det gjorde hun da hun fortalte at hun har tænkt sig at knalde en masse med Vikaren, når jeg er taget afsted. I øjeblikket har disse ting været som en kniv i hjertet. Men når jeg ser på det nu, har det været forsøg på at reducere mig til endnu én. Reducere mig til sex. For at forsøge at gøre det nemmere at håndtere at jeg rejser i næste uge. 

Hele den situation er uden tvivl lettere at håndtere for mig. For det er mig der rejser. Det er mig der tager væk, ud på eventyr i den store verden. Det har jeg vidst hele tiden. Min voksende forelskelse er blevet holdt i ave af, at jeg ved jeg skal væk, og at Frk. K har sagt og gjort de ting jeg har beskrevet. Derfor blev jeg reelt overrasket da hun sagde ordene i min seng, mens vi lå i ske. ”Jeg er forelsket i dig, det ved du godt ik’…” Jeg havde det på fornemmelsen, men jeg ville ikke selv indse det heller. Jeg svarede, hvad der stadig føltes som helt ærligt og rigtigt. ”Hvis jeg skulle være blevet her, så var jeg også forelsket i dig.” Gør det mig følelseskold? Måske. Det ved jeg ikke. 

Jeg er blevet overvældet af den eksplosion af følelser som Frk. K’s sidste indlæg om mig indeholder. Rørt, overvældet og fandens ærgerlig. Det var sgu da aldrig nogensinde meningen at Frk. K og jeg skulle være en afsked på et gadehjørne, eller et flygtigt vink. Det er vi da alt for vigtige til. Jeg indrømmer blankt, at det var enormt dårligt håndteret af mig. Og en sindssygt dårlig formuleret SMS. Det indrømmer jeg blankt. Det er jeg flov over. Jeg tror ikke jeg turde stå ved hvor meget det betød for mig også. Min tanke var romantisk. Jeg ville komme forbi efter jeg havde lagt mine gamle bedsteforældre i seng, og snakke den halve nat. Grine, græde lidt, have endnu mere fantastisk sex indtil det blev morgen og Frk. K skulle op og på arbejde. Frk. K svarede ”Nej, det kan jeg ikke”. Og så græd jeg. Jeg forstår det godt. Du kunne ikke gøre andet, når jeg havde skrevet, som jeg havde skrevet. Det ser jeg nu. Men for helvede….

   

43 kommentarer

  • Line

    Åhhhhhh hvor fik jeg bare ondt i maven af at læse dette. Det bringer minder frem om et tidligere forhold, der også indvolverede mange kilometer og adskillelse og den salgs fungere oftest ikke…
    Jeg knus-elsker din blog Frk. Kløe, du minder mig så meget om mig selv! Nogle gange, når jeg læser et af dine indlæg, tager jeg mig selv i at tænke “Det er jo præcis sådan JEG har det!”
    Selvom langdistance oftest ikke fungere, så hepper jeg dog stadig på jer…. Hvad nu hvis?
    Tak til Sommermanden for at lade os få hans version! Go Frk. Kløe og Somemrmanden 😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Nemlig – oddsene er imod os, det er jeg smerteligt klar over. Men ja, hvad nu hvis?! Sådan kan jeg heller ikke lade være med at tænke lige nu 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Puha… Det her minder mig så forfærdenligt meget om mig selv. Bortset fra at jeg selv havde rollen som sommermanden. Jeg skulle være væk i fire år. Denne sommer efter to år uden kontakt, og uanede mængder af længsel, resulterede det så i, at jeg med rystende fingre, skrev til min flamme, mens jeg var på besøg i Danmark. Vi har set hinanden, og det viste sig, at mine følelser var gensidige!! Det føltes alt for surrealistisk, når man nu slet ikke har turde haft den fremme i lyset!
    Han har besøgt mig denne sommer. Lige nu skal vi dog være på hver vores side af kloden i minimum det næste halve års tid. Måske kan der kan blive et ‘os’ ude i fremtiden…. Under alle omstændigheder er det bare en fantastisk følelse, når noget er gensidigt. Altså, virkelig fedt. Også selvom det måske ikke sker overhovedet.
    Det jeg tror, jeg prøver at sige er, at jeg kan relatere til dig Frk. K. Det er en svær situation, men overvej lige, hvor fedt det er overhovedet at have haft det på den måde med en anden person! Jeg er ihvertfald taknemmelig for, at jeg har mødt og brugt tid sammen med denne mand i første omgang.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanna M

    For fanden, her sidder jeg og græder.. I skriver begge så godt, at jeg føler det dybt ind i sjælen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Shit. Jeg får helt ondt i maven af det der. Jeg havde sørget for, at den snak om “hvad nu, hvis jeg tog med? For en tid?” kom til at ske. Nu! Og så havde jeg været helt klar til at booke en billet til den anden side af jorden, hvis han var med på, at det, I, da SELVFØLGELIG skal testes i den sammenhæng. Jeg havde brugt al min ferie for resten af året og givet det et ærligt forsøg. Hvis det føles helt forkert, og det var Danmark, der gjorde noget godt for jer to, ja, så var jeg nok taget hjem igen. Men så havde jeg virkelig også prøvet. Og hey, jeg havde fået en tur ud i verden. Åhr, jeg synes, det er så synd, hvis det skal stoppe, uden I får snakket om, hvad alternativet kunne være.

    Og så er jeg altså virkelig berørt over den måde, du deler dine og nu også Sommermandens tanker herinde. Det er simpelthen så fint, og jeg kan relatere rigtig meget til det. Tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Det gør mig stolt, at kunne røre andre mennesker med det – så det er jeg glad for 😀

      Jeg tror, at grunden til at den snak aldrig har været en, vi har taget, er, at Sommermanden har været HELT klar omkring, at vi kun skal være for sommeren. Så der har jo ligesom aldrig været noget at snakke om. Jeg har nogle få gange forsøgt at komme lidt ind på emnet, men jeg har opfattet ham ret afvisende, og har hurtigt bare droppet det igen.
      Men jeg kan sagtens følge det, du skriver, og ville under andre omstændigheder nok selv gøre det samme.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Wow. Man bliver jo helt forelsket i sommermanden.

    Selvfølgelig skal han af sted – der kommer ikke nogen stor kærlighed ud af at standse sine drømme. Og selvfølgelig var det faktum at i havde en slutdato med til at give jeres relation et dybere romantisk præg, en evne til at leve i nuet og undgå at fremtidsfantasier ødelagde det hele før det begyndte. Og se hvilken fantastisk måde i fik lært hinanden at kende på, og hvor vidunderlige oplevelser, I havde sammen.

    Kan kun sige…hvis I ikke kan leve uden hinanden, så skal i nok finde sammen igen. Men kærlighed er også at give slip – at have tillid og lade hinanden leve sit eget liv. Og hvis det skal være jer to, så finder i sammen igen en dag. Måske er det bare ikke det rette tidspunkt lige nu.

    Træk vejret. Begge to. Smukke mennesker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Tænk, hvis Sommermanden valgte at blive hjemme og sætte en stopper for sine drømme for min skyld – det ville jeg da ikke kunne bære!
      Din kommentar varmer virkelig. Synes, du har helt ret i det, du skriver, også selvom jeg for tiden går lidt rundt og ønsker, at det hele havde set anderledes ud.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Thea

    Nu hvor du ved at han læser med på bloggen, føler du så at du op en eller anden måde (bevidst eller ubevidst) har haft skrevet lidt anderledes (både om sommermanden og om alle de andre) end hvis han ikke havde haft kendt til bloggen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Ja! Jeg har slet ikke følt mig lige så fri, som jeg plejer. Efter jeg fortalte Sommermanden om bloggen, har det været med hjertet i halsen og en stærk følelse af at blotte sig og afsløre en stor, stor hemmelighed, hver gang jeg udgav et indlæg. Og der er helt klart enkelte detaljer og tanker jeg har undgået at skrive om for at skåne Sommermanden. Som han også selv er inde på i mailen, så har ærligheden mellem os været speciel og noget nær ekstrem. Men jeg synes heller ikke, man skal være ærlig for enhver pris. Så når der har været noget, som jeg har vurderet ville være for strengt for ham at læse (eller: som jeg absolut ikke har brudt mig om, at han skulle vide), har jeg helt bevidst udeladt det. Alt sammen har i det hele taget været en øjenåbner for mig, og jeg tænker for tiden meget over hvordan jeg behandler andre mennesker i mine skriverier.

      Her efterfølgende tænker jeg også, at mange af mine indlæg har været et direkte forsøg på at provokere Sommermanden. Nogle gange er det lykkes og jeg har fået den reaktion, jeg ønskede, savnede eller hungrede efter. Det er først noget, der har stået rigtigt klart for mig efter forrige indlæg.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kolibri

    Armen altså…. ved sgu ikke hvad jeg skal sige, gøre eller føle om det her. Hold kæft han lyder fantastisk og hold kæft hvor er det bare noget M-Ø-G at det ikke kommer til at ske.. jer. .. Ville sådan ønske at du havde mulighed for at rive alt op med rødderne og tage med manden. Det er svært. Det ved jeg. Men for pokker. Hvad nu hvis han er manden i dit liv? Hvad nu hvis du aldrig finder en som ham igen? Åh.. jeg kan næsten ikke bære det. Men for pokker hvor er det modigt af dig at vise os hans besked. For ja. Der er altid to sider af sagen og det her gør det tydeligt at de to sider ikke helt er ens. Nu er sommermanden jo ikke bare rn idiot mere. Altså!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Ah ja, jeg har haft samme katastrofe-agtige tanker. Og jeg tænker jo stadig hele tiden, hvad nu hvis jeg aldrig finder en som ham igen!! Men ja, nogle gange ville jeg også ønske, at jeg kunne tage med. Det er lidt svært at give dig et ordentligt svar, for Sommermanden og jeg har aldrig rigtig snakket om det.

      Jamen, der var slet ikke skyggen af tvivl i mit sind om, at I selvfølgelig skulle læse hans mail. Det var meget vigtigt for mig, at I også kunne se, at han netop ikke bare er en idiot.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Undskyld mig… Men jeg er HERRE vild med det her! Lige nu føles det som denne der virkelig gode bog man læste som sluttede på sidste side inden man fik mættet sit behov for mere!

    Jeg hepper på jer to! Og jeg er så vild med at Sommermanden kommer med sit besyv. Man skal selvfølgelig også huske at det heller ikke er nemt at være Sommermanden 😉

    – Smil fra Pigepaatvaers

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Hehe, det er lidt sjovt, nu du nævner det, men det har faktisk fra starten været min tanke med bloggen her. Det er situationer i mit liv skrevet som små historier; så at gå ind på bloggen skulle være som at læse et kapitel eller en side i en bog, du ved 🙂

      Ja, jeg er også glad for, at han fik taletid. Og det står jo fuldstændig lysende klart for mig nu, at det heller ikke er nemt for ham. Al min vrede forsvandt som dug for solen, da jeg læste det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Øhm, er jeg den eneste der synes det hele lyder som en kæmpe opdigtet historie?Uden tvivl spændende læsning, men bare måden det hele er formuleret og skrevet på. Nej nej. Sikke en fantasi. Hihi.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Det skal du være velkommen til at synes, men det er det nu ikke 🙂
      Som jeg også forklarede i en kommentar længere nede, så kan jeg jo i princippet skrive hvad der passer mig. Og fordi jeg er anonym, har I jo kun mit ord at tage for gode varer, når jeg siger, at det er sandheden, jeg skriver. Det må I jo så stole på eller lade være.

      Det slog mig tidligere i dag, at jeg godt kan forstå, hvis det nogle gange kan virke som en lidt for fantastisk historie herinde – altså som noget, der kan være opdigtet. Men I får jo tit kun det overordnet regnestykke serveret. Alle mellemregningerne, al den korrespondance der har været mellem Sommermanden og jeg inden udgivelsen af fx dette indlæg, udgår. Forstår du? I får den gode historie, den, der er interessant at fortælle om, den, der er noget kød på. Dermed ikke sagt, at den er usand.

      Men det er jo ikke fordi, jeg oplever vildere ting end dig og alle andre. Jeg lever et helt normalt singleliv med alt hvad det indebærer. Eneste forskel er bare, at jeg har valgt at skrive om det på internettet. Min søster sagde: “Du er sgu også leverpostejsmadder. Du er bare god til at formidle dine leverpostejsmadder”, og det synes jeg egentlig, var en ret fin og rammende beskrivelse 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linea

    Han er jo forelsket! En forelsket klaphat..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Men altså… Det lyder jo som kærlighed! Kan du ikke tage med på eventyr??

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Uh, du kommer lidt ind på et sprængfarligt emne nu, synes jeg… 😉 Vi har aldrig snakket om det. Han har ikke spurgt, og jeg har fuldstændig undgået det samme. Det her er uden tvivl Sommermandens store, store drøm og eventyr; det er noget, han må gøre for sig selv. Jeg har ikke noget, der bare minder om udlængsel. Har det fint, hvor jeg er nu og vil gerne blive her. Men altså. ALLE mine veninder og familie siger det samme som dig! Og jeg vil jo gerne være sammen med ham, ik’. Såeh…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor var det godt at du sagde Nej. Hvor var det godt, at du skrev det forrige blogindlæg. Hvor var det godt, at Sommermanden tog til genmæle. Og hvor er det vigtigt, at du nu siger Ja <3

    Stort kram herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Wow! Tak fordi du deler det med os, Sommermand. Sikke en oplevelse at læse en mands tanker og se sagen fra hans side. Jeg synes også I bør give det en chance – men uden at forvente for meget. Bare se det an – lad frk k besøge sommermanden når han er kommet på plads og har tid og lyst. Giv hinanden plads men hold kontakten og vær ærlige overfor hinanden selvom det er mega skræmmende at blotte sig overfor et andet menneske hvor man ikke aner hvad der kommer retur. Uanset hvad så håber jeg på det bedste for jer begge – hvad det så end er <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Kan ikke lade være med at tænke, om det er samme person, der skriver? Stilen virker til at være den samme… Og det er jo et godt twist 😉
    Jeg håber det ikke, for om du digter eller ej, Frk. Kløe, så er illusionen om, at det hele er virkeligt, en del af min kærlighed til bloggen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Hej Katrine 🙂

      Jeg digter skam ikke, det kunne jeg aldrig drømme om. Så går fidusen ligesom af det hele, synes jeg. Men ja, jeg kan jo egentlig bare skrive hvad som helst og så bare påstå, at det er sandt, og i kraft af at jeg er anonym, ville I aldrig have en chance for at vide det. Men det gør jeg nu ikke 🙂 Alt jeg skriver om herinde er sket virkeligt. Jovist, nogle gange er det da ikke enhver detalje, jeg har lyst til at dele med internettet – og hvis det ikke går ud over historien som helhed, udelader jeg det såmænd bare eller lader være med at uddybe yderligere.

      Sommermanden har aldrig bedt om at komme på bloggen, og jeg er ikke i tvivl om, at det har været en grænseoverskridende oplevelse for ham. Så da han for noget tid siden selv nævnte lidt om, at han syntes, det var svært, at det kun er min side af historien der bliver fortalt, og at han måske godt kunne have et ønske om at fortælle sin, snakkede vi kort om muligheden for at give ham sit helt eget indlæg/føljeton eller noget i den dur. Det er nogle måneder siden nu, og han har egentlig virket mere og mere ok med bloggen efterhånden som tiden er gået. Så jeg troede faktisk ikke, han ville benytte sig af chancen til at gøre det alligevel. Forrige indlæg provokerede ham åbenbart nok til at sætte sig til tasterne. Jeg blev meget overrasket, glad og rørt, da jeg tjekkede min indbakke i går.
      Jeg har rettet to mindre stavefejl i det Sommermanden har sendt til mig, men ellers er det en ægte mail fra en ægte, levende mand 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nej, hvor skægt, jeg bed lige præcis mærke i, at der var tale om to meget forskellige typer skrivestil. Sommermanden er bestemt også sprogligt begavet – men eftersom Frk. Kløe er en intelligent dame, er det kun naturligt, at hun er tiltrukket af en ligesindet. Men altså, Frk. Kløe skaber stemninger. Hun beskriver, hvordan jorden føles under fødderne, og hud føles mod hud. Sommermanden er mindre drømmende og mere faktuel med sine følelser.
      Stadig fint og smukt at få begge sider. Nogle gange er noget nok bare desværre skabt til ikke at få en lykkelig slutning.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Hvor var det en fin kommentar at læse 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Sjovt nok – tænkte PRÆCIS det samme. Det er samme skrivestil.. Det er LIDT for påfaldende.. Omend det er en god historie..

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Tja, du må jo tro, hvad du vil – og jeg ved næsten ikke engang, hvad mere jeg skal sige til det, end hvad jeg allerede har svaret Katrine her og også Charlotte lidt længere oppe i kommentarfeltet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Min erfaring er også, at i det han har læst Frk. Kløes indlæg bærer hans eget sprog også præg af det.
      Dengang jeg begyndte at skrive en bog (for jeg gik i 7. – 8. klasse og var god til dansk – så jeg synes jeg skulle skrive en bog) kan jeg huske at når folk læste den, sagde de at den mindede så meget om at læse passager i Harry Potter (som jeg læste, læste og genlæste i den periode) – hvilket jeg synes var naturligt, da min skrivestil var blevet præget af det jeg selv læste og fandt som ’smukt’ skriftsprog.
      Derudover: Åh gud, mit hjerte flyder næsten over, over at tingene skal være så forbandede svære for jer to! Men måske er det også det, som gør jeres forbindelse så pokkers ‘magisk – at den også er så pokkers umulig <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Ja, jeg har i hvert fald også selv prøvet det samme 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hvor er det vildt, stærkt og rørende at læse! Jeg er beæret og ydmyg over at få et glimt ind i noget så dyrebart – og her mener jeg både dig, smukkeste frøken k, og din sommermand. Jeg tror på jer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lizell

    Lige fra starten har jeg aldrig helt forstået, hvorfor denne romance tilsyneladende er umulig?? Hvis I virkelig føler så stærkt for hinanden, hvorfor aå ikke give det et forsøg?? Frøken Kløe kan vel besøge den anden side af jorden og med tiden flytte med? Jeg siger ikke, at det bliver let… Jeg siger bare, at den her afslutning lyder heller ikke rigtig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Fordi. Jamen. Det ved jeg sgu snart heller ikke længere. Oprindeligt er det jo fordi, at ingen af os ville have en kæreste lige nu, og det hænger vi nok begge lidt fast i. Men jeg ved egentlig ikke helt hvordan Sommermanden har det med det, vi har faktisk aldrig sådan RIGTIGT snakket sammen om det og fået sat ord på hvorfor/hvorfor ikke.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Tak til Sommermanden for at give et ærligt indblik i hans tanker og tak til dig for at dele det hele, råt for usødet.
    Leder lidt efter trøstende ord, men vi ved jo alle at det ikke hjælper en fis alligevel. Så helt vildt meget held og lykke til jer begge og igen – TAK.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Årh for helvede. Jeg har helt ondt i maven på jeres vegne. I skal ikke være hver for sig! I lyder så rigtige for hinanden. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige. Smukt skrevet. Det er meget bevægende at læse.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Det er jeg sikker på, at Sommermanden er glad for, at du synes 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om ikke at få sagt farvel