Musvitten

Sommervrøvl

Troede ikke, at jeg var i dårligt humør, da jeg stod op i morges. Følte mig næsten udhvilet. Jeg tog en blomstret nederdel på. Hvid bluse. Hørte radio og drak kaffe. Jeg har købt sådan nogle frottésokker med gele og lavendelolie i, som angiveligt skulle give bløde fødder. Drønsmart, tænkte jeg og befriede sokkerne for indpakning. De mærkedes underlige at have på. Under fodsålerne er der små skridsikre siliconedutter. Altså, konkluderede jeg, må de være beregnet til at gå rundt i. Det var først efter tyve minutters trissen rundt i sokkerne, at jeg opdagede det olierede stisystem, jeg havde skabt på mit ubehandlede trægulv. Hovedsageligt mellem klædeskab og spejl, men en smuttur mod køkkenet kunne også anes. Bliver helt sikkert en fest at holde flyttesyn med min udlejer inden længe. Den sorte skosværteplet findes forresten stadig ude i entreen. Det var helt nye gulve, da jeg flyttede ind. Håber ikke, udlejer også opdager den kæmpe flig, der mangler inde på min stues planker efter et kikset stunt med en stol. Ja, og så har jeg vist også formået at ødelægge badeværelsesdøren. Troede ikke, at det der med badeforhæng var så vigtigt. Eller. Altså. Jeg har et badeforhæng. Det er bare temmelig meget for kort. Og da jeg først opdagede, hvordan døren begyndte at hæve og bule faretruende fugtmættet, var det jo ligesom for sent. Heldigvis var mine fødder både babybløde og lavendelduftende, da jeg tog sokkerne af.

De havde lovet høj sol i dag, men det var gråvejr, jeg vågnede op til. Efter fast makeuprutine, efter ærgrelse over oliefodspor, og efter at have skiftet blomster til denim faldt sådan en underlig tomhed over mig. Jeg har ikke noget, jeg skal. Ferie. Jovist. Men ingen planer. Man kunne vel argumentere for, at jeg for eksempel bare kan lege turist i egen by. Kigge på slotte og kirker og malerier og synes, at det er mægtigt. Man kunne også mene, at jeg burde gå i gang med at pakke min lejlighed ned i kasser og poser. Især taget i betragtning af, at der er under to uger til, jeg skal flytte. Måske man endda kunne opremse den ene bog efter den anden, som jeg straks burde kaste mig over og bruge al vågen ferietid på at hamre mig igennem. Og jeg har også prøvet alt det der. Også næsten helhjertet. Er i hvert fald gået i gang med seriøse intentioner om at færdiggøre både museumsbesøg, papkassefoldning samt sommerlæsning. Men jeg er ikke god til at være alene længere. Jeg bliver energiforladt og dvask og får ikke gjort, hvad jeg burde. Føler direkte afmagt. Og sommerferie er altid lig med oceaner af netop alenetid til mig. Ja, man kan vel gå så vidt og sige, at det nogle somre har været tre hele uger i streg alene. Det bliver man lidt småskør af. Og meget, meget trist. Åh. Men jeg er vant til det. Sådan har det været i årevis nu, så det skal man ikke tænke på. Og der var også engang, hvor jeg kunne få noget ud af mine ferier. Hvor jeg afrimede fryseren eller vaskede gulvtæpperne og stolt tænkte, at det lige godt var pokkers så huslig og produktiv jeg kunne være, når det virkelig stak mig. Kunne også hygge med dameblade og ansigtsmasker. Købe mørk chokolade og nedsvælge små, bitre bidder, mens masken virkede, og først da komme ubelejligt i tanke om, at jeg i virkeligheden hellere ville have haft den lyse slags. Jeg kunne tænde stearinlys og sidde og kigge og være tilfreds med bare at være. Men et eller andet sted gik det galt. Et eller andet sted mistede jeg evnen til at kunne sætte pris på kun at være mig og kunne finde ud af at lave noget på egen hånd. Måske det var, da jeg satte mig med en lidt for dyr husleje som endegyldigt afgjorde, at samtlige fremtidige somre skulle og måtte foregå her på tredje sal. Eller måske det var helt dengang, da jeg så alle venner flytte mod større byer og ikke selv turde følge. Tog mig lang tid at opbygge et nogenlunde netværk derefter. Måske det bare er, hvad al for megen alenetid kan gøre ved en; det der med pludselig at mangle energi og ikke evne at gøre noget ved det. Ved det ikke rigtigt. Men hvor er det godt, hvor er jeg heldig, hvor priser jeg mig lykkelig for snart at have bofæller. Jeg er så klar.

Nå. Men ellers havde jeg faktisk tænkt på at finde en feriemand. Selvfølgelig en, der ikke er ude og rejse, forstås. Muligvis også en jeg kunne have lyst til at se lidt mere til efter ferien. Hvem ved? Ikke at jeg er kommet så meget videre med den plan end selve tanken. Men alligevel. Såeh. Har man en bror, en fætter eller bare en rigtig sød kammerat, der render lige så mutters rundt i det halvtarvelige danske sommervejr, som jeg – oho! Eller som er en af dem, der synes, det er super hyggeligt at pakke lejligheder ned i papkasser, og som derfor ikke kunne forestille sig noget bedre end at gå på flyttedate med undertegnede – losser man ham endelig bare min vej.

   

6 kommentarer

  • Lea

    Er du ok, frk. Kløe?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Det kan du lige tro, jeg er SÅ ok! Har bare helt enormt travlt med at være super glad 😀 Al min fritid bliver brugt på at lære alle de skønne mennesker, som jeg er flyttet sammen med nu, at kende – det er derfor, I ikke har hørt fra mig i et stykke tid 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kender godt det med at blive virkelig ineffektiv, når man er meget alene. Der er ligesom ikke nogen til at overvære ens stilstand, og jo mindre man laver, jo mindre orker man. En ret ond cirkel. På den anden side virkelig forståeligt i det her dybt triste vejr. Dejligt at du snart skal flytte til et nyt hjem fyldt med liv og energi. Og som Josephine skriver: nyyyyd de sidste par uger med eget badeværelse, absolut ro og serie-binging uden bekymrede miner 🙂
    Forresten er det her indlæg ikke dukket op på Bloglovin – bare hvis du undrer dig over de manglende kommentarer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Præcis! Der er blevet nydt og set utrolig meget svensk Paradise Hotel de sidste dage 😉
      Ja, jeg så godt det med Bloglovin og tænkte, at det måske skyldtes, at jeg udgav dette indlæg omkring midnatstid og at det måske kunne forvirre lidt… Ved det ikke rigtig – men hvis det sker igen, må jeg vist hellere lige få kigget nærmere på det 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josephine

    Kære du. Selv de mest inkarnerede kan blive lidt bims af at være alene i alt for lang tid i sommerferien. Et blankt lærred giver frihed, men det kan være vanskeligt at vælge mellem alle de farver, man kan male med. Men lige om lidt bor du i et lille kollektiv med fælles køkken og bad (går jeg ud fra), og så skal du igen forholde dig til andre mennesker, oven i købet på tætteste hold. Så nyd da de sidste to uger. Og glæd dig til en husleje, der giver dig lidt mere frihed i hverdagen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Jeg læste din kommentar og gav dig i mit stille sind helt ret, så nu har jeg brugt den sidste lille uges tid på at nyde alt, hvad nydes kan 😀 <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Musvitten