Sommerfest part 4

Søvnløs

De der 52-85% var ved at gøre kål på min søde nattesøvn, så jeg ofrede tooghalvtreds kroner på en graviditetstest. At Eksen havde omtalt en mulig baby i lidt for entusiastiske vendinger havde også en vis indflydelse på købet.

Når man skal tage en graviditetstest er det åbenbart guf med morgenurin. Så da vækkeuret ringede i morges, vaklede jeg som det første ud på toilettet. Fik sat mig godt til rette og åbnede sluserne i en flot stråle ned over pinden. Tissede også lidt ekstra på mine fingre. Sådan bare for en sikkerheds skyld.

Efter meget kort tid kunne jeg se en meget rød streg. Blev næsten helt stolt over at der i løbet af kun femten sekunder viste sig et så tydeligt negativt resultat. På indlægssedlen stod der, at det kunne tage op til tre minutter. Jeg har supermorgenurin. Men selvfølgelig var den negativ. Og det vidste jeg egentlig godt. Bilder mig ind at jeg simpelthen  kunne mærke hvis der svømmer en lille baby-blyp rundt indeni mig. Jeg tænker morgenkvalme, jeg tænker ømme bryster, og jeg tænker især den der umiskendelige glød og glans, som man hører, lykkeligt gravide besidder. Ingen af delene kan jeg prale af, og det er vist meget godt. Jeg vil hellere gløde lidt mindre og være babyfri.

   

2 kommentarer

  • Lotte

    husk at du ikke kan være sikker på at teste positiv, indtil efter du skulle have haft din menstruation. Fra en, som er blevet snydt af den der, og som har et lyslevende bevis på det 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Kløe

      Åhr, for fanden! Hm. Nå, men så ser jeg endnu mere frem til min menstruation nu 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommerfest part 4