Hej fra sygelejet

Uge 1

Mkay. Så den første hårde arbejdsuge efter ferien er ovre. De der juledage var lange og gode, og selvom jeg ikke er den største juleven, er jeg ikke for fin til at komme traditionerne i hu, for det er nu alligevel så pokkers hyggeligt når hele familien er samlet. Verdens bedste Søster var hjemme for en kort bemærkning, og jeg nød gåture med hende og min mor i min barndomsby, for alt var næsten som det plejede og så alligevel ikke.

Sidste mandag lurede hverdagen igen, og det var en rødøjet og søvndrukken Frøken Kløe, der mødte ind på job om morgenen. Skulende gemte jeg mig bag min skærm, og hele tre kopper kaffe blev skyllet ned i løbet af de første fyrre minutter, før jeg var i stand til at fungere bare nogenlunde normalt. Troede aldrig dagene skulle få en ende, men pludselig gik tiden alligevel stærkt, og efter årets første uge kan jeg tilfreds konstatere følgende:

1: Min konto er stadig i plus. Sgu. Har ikke brugt en eneste krone på udsalg. En dyr Black Friday, efterfulgt af Cyber Monday og slutteligt en ubarmhjertig omgang juleshopping har gjort et ihærdigt stykke arbejde for at lænse mig for hver en øre. Og det lykkedes rigtig godt, skulle jeg hilse at sige. Så godt, så jeg til sidst var nødt til at bruge af mit madbudget. Jeg mener. Hvor vigtigt er mad i forhold til et godt tilbud? Ikke særlig vigtigt i min optik. Så jeg levede af havregryn stort set hele december. Til gengæld er jeg i år sluppet for det ellers trofast tilbagevendende julesul. Smart. Men efter en måned uden råd til at foretage sig noget som helst, bliver man rimelig hurtigt kureret for udsalgsfeber. Mit nytårsforsæt blev, at jeg skulle tage mig sammen. Indtil videre går det tilsyneladende forrygende.

2: Nogle har måske bemærket, at det er noget tid siden, jeg har datet. Jeg ooorkede det ikke. Altså. Mænd. Pff. Har været lidt inde på det før. Muligvis har en vis Eks’ status som ny bloglæser også spillet ind, og jeg har i det hele taget haft svært ved at skrive og formulere mig lige siden. Har et hav af halve, ufærdige indlæg liggende. Sætningerne smuldrede tørt allerede inden mine fingre nåede tasterne. Det gjorde mig ret vranten ikke at kunne få samlet stumperne ordentligt. Tilsæt et skvæt pirrelighed og nedtrykt humør, hvilket ikke kan påstås viser mig fra min bedste eller mest charmerende side, og man finder grunden til fraværet af nye mænd. Men så skete det, at jeg ikke kunne sove i torsdags, så jeg gik på Happn for at hyggescrolle lidt. Har ellers ikke været specielt imponeret over den app, som, i hvert fald i min by, har været lige så kedelig som Tinder er blevet. Men se! Pludselig poppede en meget sød, meget pæn fyr op. Oho!, tænkte jeg og livede gevaldigt op. Krydsede ligefrem fingre, da jeg likede ham. Straks var der match, og jeg blev helt tøset og fnisende og glad. Næste morgen vågnede jeg op til en besked fra ham hvilket kickstartede en strøm af beskedudveksling uden lige. I går mødtes vi over kaffe. Og jeg har ikke kunnet stoppe med at smile lige siden.

   

8 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hej fra sygelejet