Frøken Kløe - en analjomfru

Vikaren

Jeg havde kaldt ham ind på kontoret. Havde brug for nogle underskrifter. Jeg havde sendt ham en mail: ”Hej Vikar. Er du sød at komme ind til mig, når du får tid?” Tjekkede ivrigt min indbakke for svar. Det er altid lidt spændende at få en mail fra en lækker mand. Også selvom mailen kun omhandler korte kontormøder. Og efter den sidste aften i byen var jeg temmelig spændt på at snakke med ham igen.

Han svarede: ”Hej Frøken Kløe. Jeg kommer i løbet af ugen.” Så jeg ventede. Da det blev onsdag, vidste jeg det. I dag kom han. Vidste det bare.

Men da han endelig trådte ind ad døren, var jeg slet ikke forberedt alligevel. For han stod der med sine meget, meget blå øjne. Kiggede sådan nysgerrigt og uskyldigt på mig. Jeg stirrede tilbage. Og dér fattede jeg det. Vikaren er smuk. Han er den mest maskuline, fuldendte mand. Jeg snappede efter vejret og bad ham udfylde nogle papirer. Han smilede, det hele gik meget hurtigt. Jeg håbede bare han snart ville gå igen. Kunne ikke holde ud at være så tæt på ham.

Resten af dagen sad jeg åndsfraværende og pillede lidt ved musen, tastede tilfældigt på tastaturet, tegnede på en post-it. Vikaren havde givet mig en sindssyg mavepuster, og jeg kunne stadig ikke få luft.

For satan, hvor var de øjne blå.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Frøken Kløe - en analjomfru